Mænd og kvinder — forskellige

I OMKRING seks tusind år har mænd og kvinder boet sammen på denne jord. De har sammen stiftet familie, arbejdet og oplevet gode og dårlige tider. Og dog er kvinden det meste af tiden og de fleste steder blevet behandlet anderledes end manden. Til tider er hun blevet værnet og beskyttet. Men oftere er hun blot blevet betragtet som en ejendom, eller der er blevet set ned på hende som en laverestående skabning. Hvorfor?

Charles Darwin havde en teori om at kvinden var mindre begavet end manden. Hans samtidige, Gustave Le Bon, mente at hun repræsenterede „den laveste form for menneskelig evolution“. Det er de færreste der i dag vil vedkende sig sådanne synspunkter. Ikke desto mindre er kvinden og manden forskellige. På hvilke måder? Og betyder det at den ene er ringere end den anden?

Fysiske forskelle

Nogle af de fysiske forskelle mellem manden og kvinden er tydelige. Kvinden er skabt til at blive moder, manden til at blive fader, hvilket fremgår af den måde de hver især er bygget på. Men der er også andre forskelle.

● I næsten alle lande bliver kvinder ældre end mænd. Men der undfanges 130 drenge for hver 100 piger. Ni måneder senere er der procentvis færre fostre af drengebørn end fostre af pigebørn der har overlevet, idet der kun fødes 106 drenge for hver 100 piger. Når børnene når teenagealderen, er der flere piger end drenge.

● Mandlige sportsfolk har større og mere muskuløse skuldre og arme. De har også længere og stærkere ben, større hjerte og større lunger. De kan således i de fleste tilfælde præstere større resultater end kvinder. Dog kan kvinder der dyrker sport have lige så stærke bugmuskler som mænd. Selv om kvinder ikke sveder så kraftigt som mænd, er deres svedkirtler bedre fordelt rundt om på kroppen, og svedafsondringen er mere effektiv, hvilket er en hjælp til at kunne være udholdende. Fedtdepoterne giver dem større flydeevne i vandet samt større udholdenhed, hvorfor man ser at kvinder dominerer inden for langdistancesvømning.

Det ser derfor ud til at mænd rent fysisk er lidt overlegne hvad styrke angår, mens kvinder er det hvad udholdenhed angår. Hvilke andre forskelle er der?

Andre forskelle

Tænker mænd og kvinder forskelligt? Det er et ømtåleligt spørgsmål, da mange mener at forkerte opfattelser på dette område har ført til at kvinden er blevet undertrykt. Ikke desto mindre mener mange forskere at der er forskelle.

● Piger bliver som regel dygtigere til at bruge deres hænder end drenge gør. De begynder at tale på et tidligere tidspunkt, de kommer hurtigt til at tale mere flydende, og de bliver bedre til sprog. De er ofte bedre til at lære udenad og til at tænke intuitivt. De klarer ofte omstændeligt og rutinemæssigt arbejde mere effektivt end mænd gør.

● Drenge viser sig at være bedre til matematik, mekanik og analytisk tænkning. Deres opfattelse af rumlighed er også bedre.

● Mange kvinder føler at de ikke kan beherske deres følelser så godt som mænd — skønt nogle vil benægte dette.

Disse forskelle gælder naturligvis ikke alle mænd og alle kvinder. Der findes mænd der er gode til sprog, og der findes kvinder der er dygtige til matematik. Og hvis man har set hvordan en sygeplejerske arbejder i en krisesituation, er man klar over at kvinder ikke altid lader sig lede af deres følelser. Mange kvinder er rolige, fattede og effektive når de arbejder under pres. Og hvor mange mænd er altid fattede, logiske og beherskede?

Hvad skyldes forskellene? Mange mener at vi er skabt forskellige både hvad det indre og det ydre angår. De siger at mandlige eller kvindelige hormoner får et menneskes hjerne — og ikke kun dets legeme — til at fungere enten mandligt eller kvindeligt. Andre hævder at forskellene mellem mænd og kvinder skyldes den måde drenge og piger bliver opdraget på. Atter andre mener at der er et samspil mellem de to ting: at den forskel der er i måden drenge og piger bliver behandlet på, forstærker den virkning hormonerne har på hjernen. Men uanset grunden, så er der forskelle

Resultatet er at kvinden ikke altid er blevet behandlet godt. Hun er ofte blevet udnyttet, og hendes frihed har været stærkt begrænset Lad os se på nogle eksempler.

Kvinder — andenrangs mennesker?

FOR ikke så længe siden var en mand stillet for retten i et asiatisk land hvor mænd og kvinder ifølge loven er ligeberettigede. Han var anklaget for at have dræbt sin kone, der havde været ham utro, og han blev fundet skyldig. Straffen? En betinget dom. Næsten umiddelbart efter mødte en husmoder i den samme ret, for den samme dommer. Hun var anklaget for at have dræbt sin mand fordi han løb efter andre kvinder. Hun blev fundet skyldig og dømt — til femten års fængsel!

Mange kvinder klager over at de ofte bliver betragtet som andenrangs borgere, at de ikke har de samme rettigheder som mændene, ikke nyder den samme beskyttelse og ikke vises det samme hensyn. Den sørgelige sandhed er at kvinderne i mange lande ikke bliver værdsat så meget som mændene. Ovennævnte er et eksempel på dette. Der findes mange andre.

Når der i en bestemt beduinstamme fødes et barn, bliver en budbringer sendt hen for at fortælle faderen det. Hvis barnet er en dreng, bliver faderen hyldet med et ord der betyder „gode nyheder“. Han giver almindeligvis budbringeren en lille gave og ofrer et får eller holder en fest hvis han har råd til det. Men hvis det er en pige, er der ikke nogen „gode nyheder“, ingen belønning og ingen fest. I samme stamme spiser de ældre mænd først ved måltiderne, derefter de yngre mænd og drengene, og til sidst kvinderne og pigerne.

Der er lande hvor kvinder ikke må køre bil. De må ikke rejse uden mandens eller værgens samtykke og da kun i følge med en slægtning. De må heller ikke vise sig ved et selskab hvor der er herrer til stede, eller have et arbejde hvor de kommer i kontakt med mænd. Det er deres opgave at tage sig af børnene, og de har ikke nogen mulighed for at få en uddannelse.

Læg også mærke til denne sørgelige rapport: I Indien, det land i verden der har den næststørste befolkning, „er det i dag ikke ualmindeligt at høre om spædbørn der efterlades i rendestenen, i junglen eller uden for et tempel eller et hittebørnshjem. For hver dreng der efterlades sådan et sted, er der fem piger. Erfarne sygeplejersker på offentlige hospitaler fortæller at ønsket om at komme af med de små piger er så stærkt at nogle mødre må tvinges til at amme dem. Nogle gange driver dette ønske endda forældrene til at begå barnemord.“ — India Today, 1.-15. august 1980.

I Indien betragtes piger efter sigende som en økonomisk byrde, og derfor vækker det fortvivlelse når der fødes en pige. Det koster mange penge at få dem gift, og når de først er blevet gift er de overladt til svigerfamiliens nåde og barmhjertighed. At de ofte er meget ulykkelige fremgår af følgende avisoverskrift for nylig: „Selvmord blandt kvinder når alarmerende højder i Indien.“

Kvinderne bliver naturligvis ikke undertrykt overalt. Der er lande hvor de har stor indflydelse og ser ud til at være næsten ligeberettigede med mændene. Og selv hvor de ikke har opnået ligeberettigelse, bliver deres rettigheder ofte beskyttet. Millioner af kvinder lever imidlertid under meget vanskelige forhold. Ofte er deres lod kun slid og slæb.

Hvem udfører det meste arbejde?

I mange af verdens fattige lande udfører kvinderne det meste af arbejdet i forbindelse med fødevareproduktionen. Ifølge en undersøgelse som De forenede Nationer har foretaget i et område i Afrika, arbejdede mændene gennemsnitlig 1800 timer om året med markarbejde, og så lavede de faktisk ingenting ved siden al. Kvinderne, derimod, arbejdede gennemsnitlig 2600 timer om året i marker, og dertil kom de daglige pligter i hjemmet.

Kvinderne dér arbejder således gennemsnitlig otte timer om dagen, næsten hver dag, 52 uger om året, før de kan begynde at lave mad, vaske, gøre rent og ordne alle de andre ting i hjemmet — hvortil de, naturligvis, i almindelighed ikke har nogen moderne hjælpemidler til rådighed. I Afrika udfører kvinder 60 til 80 procent af alt markarbejde, plus 50 procent af arbejdet med kvægavl og 100 procent af behandlingen af fødemidlerne og af madlavningen.

En undersøgelse foretaget i en asiatisk landsby viste at kvinderne gennemsnitlig havde en arbejdsdag på seksten timer. For de yngre kvinders vedkommende var denne arbejdsbyrde ofte kombineret med hyppig graviditet, børnefødsler og amning — noget der i sig selv er meget trættende.

Meget af den hjælp de fattige lande får udefra gør tilsyneladende kun dette problem større, da den ofte letter de arbejdsopgaver der traditionelt udføres af mænd. For eksempel importerede et bestemt afrikansk land 100 traktorer men kun én mekanisk lugemaskine. Resultatet? Den tid der gik med at pløje — hvilket er mandens arbejde — blev drastisk reduceret, mens den tid der gik med at så og luge — hvilket er kvindens arbejde — blev tilsvarende forøget. Det ser ud til at mange kvinder virkelig har brug for deres medfødte udholdenhed, alene for at kunne overleve!

I de fattige lande er livet naturligvis hårdt for alle. Der er megen fattigdom og underernæring, frygtelige sygdomme og stor uvidenhed. Ofte ligger både mænd og kvinder under for tyngende traditioner som forhindrer dem i at omgås hinanden på en mere menneskelig og fornuftig måde. Men det må indrømmes at kvinderne i mange tilfælde bærer de største byrder. Alene det at fortsætte under sådanne besværligheder er i sig selv en præstation.

Men hvad med de lande hvor kvindens situation er lettere?

[Ramme på side 6]

Lærer Bibelen at kvinden er en lavere skabning i forhold til manden?

Nej. Adam kaldte Eva „ben af mine ben og kød af mit kød“. (1 Mosebog 2:23) Eva var Adams „modstykke“. — 1 Mosebog 2:18, NW.

De kvinder der er omtalt i Bibelen, gjorde mange ting der forudsatte forstandsevner. Hulda tjente som profetinde for kong Josias. (2 Krønikebog 34:22) Debora tjente både som profet og dommer for israelitterne. (Dommerne 4:4, 5) Abigajil vejledte David efter at han var blevet udpeget til konge, og reddede ham fra at pådrage sig blodskyld. (1 Samuel 25:23-35) En „duelig hustru“ beskrives som en der er dygtig til at gøre indkøb. Hun styrer en stor husholdning, lægger budgetter og planer for fremtiden, driver handel, køber ejendom og er god til at drive et landbrug. Hun ejer visdom. — Ordsprogene 31:10-31.

Kvinder skulle også modtage den hellige ånd og profetere i de sidste dage. (Joel 3:1) De var blandt de første medlemmer af den kristne menighed, og de skulle spille en fremtrædende rolle i forbindelse med at udbrede „den gode nyhed“. — Apostelgerninger 1:14; 2:4; Salme 68:12.

Kvinder i velstående lande

I FORRIGE århundrede syntes de fleste mænd i Europa og Amerika at være enige med Darwin i at kvinder var ringere skabninger. Følgen var at kvindernes frihed var begrænset. De fik ikke så god en skolegang, og de havde ingen valgret. Var de gift, rådede manden over deres eventuelle formue, og de fleste fag og erhverv var domineret af mænd (mens fattige kvinder godt kunne få lov at arbejde på fabrik mange timer hver dag, til en ringere løn end mænd der udførte det samme arbejde). Hvad moralen angik, forventedes det at de var dydige og uskyldige — men det samme blev ikke altid forventet af deres mænd.

Så gjorde kvinderne oprør. Efter årelange kampe fik de endelig valgret. Derefter begyndte andre skranker at blive nedbrudt. Kvinderne fik bedre uddannelsesmuligheder og fik adgang til erhverv der hidtil havde været forbeholdt mændene. I dag er kvinder politikere, dommere, læger, sagførere, mekanikere, videnskabsfolk, direktører, soldater, politibetjente og professionelle sportsfolk. Det eftergivende samfund tillader dem også at have den samme „frie“ moral som mændene, hvis de har lyst.

Inden for nogle fag har kvinderne dog stadig svært ved at opnå ligestilling, og i mange lande tjener de kun cirka to tredjedele af det deres mandlige kolleger får udbetalt. Der er stadig kvinder som lider under mænds grusomhed. Manden skulker måske fra sit ansvar, så hans kone må opdrage børnene alene. Eller hun må slide i det for at holde sammen på hjem og familie, mens han drikker eller spiller pengene op eller hengiver sig til andre laster. Der er også utallige kvinder der bliver voldtaget, og mange hustruer mishandles i hjemmet. Fortalerne for kvindens frigørelse og andre kæmper derfor stadig for at forbedre kvindens stilling.

Selv om kampen fortsætter, kan det dog ikke nægtes at kvinderne har opnået mange muligheder i det der før var et mandsdomineret samfund. Dette skyldes for en del at gifte kvinder nu for første gang i historien til en vis grad kan bestemme hvor mange børn de vil have. De kan endda vælge ikke at få børn, men at hellige sig en karriere i erhvervslivet.

Mange værdsætter denne større frihed. Men friheden har også medført nye problemer for kvinden i det 20. århundrede.

Hvordan kan man vide . . .?

En ung pige der er begyndt at studere ved Princeton-universitetet siger: „Det er vigtigt for mig at få børn. Det er også vigtigt at få en uddannelse og gøre karriere. Det er ikke rart at skulle vælge.“ En anden ung pige udtrykker det på denne måde: „Det er næsten sværere nu fordi man kan vælge. Man vil gerne gøre det rigtige. Man vil gerne være lykkelig. Men hvordan kan man vide hvad der gør en lykkelig?“ — New York Times.

Hvordan løser kvinder dette problem? Mange opgiver deres arbejde, bliver hjemmegående og tager sig af børnene. En siger: „Børnene er trods alt det vigtigste for mig. Jeg har opgivet mit erhverv fordi de, efter min mening, er det vigtigste bidrag jeg kan yde samfundet.“ Nogle som har truffet dette valg, føler imidlertid at andre ser ned på dem fordi de „kun er hjemmegående“ .

Andre træffer det modsatte valg. De synes at et erhverv giver deres liv indhold, og giver afkald på at få børn. Andre igen forsøger at klare begge dele — både at få børn og at gøre karriere i erhvervslivet. Hvordan er det? En kvindelig direktør for et reklamebureau svarer: „Man kan godt få det hele, men man må være forberedt på altid at være træt.“

Valget er ikke let. Og selv om en kvinde beslutter at hellige sig et interessant erhverv, bliver det ikke uden problemer.

De betaler en pris

Psykoanalytikeren dr. Ruth Moulton siger: „En del af mine patienter har mavesår, en lidelse der før i tiden hovedsagelig angreb mænd. Flere klager over migræne. Jeg har også bemærket en kraftig stigning hvad angår allergi, især astmatisk og bronkial allergi, hvor patientens hosten og hiven efter vejret forværres på grund af bekymringer.“

Stressforskeren dr. Hans Selye siger at jo flere kvinder der påtager sig jobs der tidligere var forbeholdt mænd, „jo flere kvinder er der som vil få de såkaldte mandssygdomme, såsom hjerteinfarkt, mavesår og for højt blodtryk. De opnår den samme tilfredsstillelse, men de må også betale prisen.“ — Sunday News Magazine (New York).

Kvinden har altså fået del i mandens muligheder, men også i hans sygdomme.

Er der virkelig tale om frihed?

Den nye frihed går også ud over kvinden på andre måder, som er mere upåagtede. Det eftergivende samfund tilskynder hende til at opgive „gammeldags“ moralnormer og være mere „frisindet“. Moderne svangerskabsforebyggende metoder har (til en vis grad) fjernet faren for uønskede svangerskaber, og den moderne lægevidenskab kan (som regel) kurere kønssygdomme. Men unge kvinder har opdaget at umoralitet også indebærer andre problemer. Der er også en følelsesmæssig pris.

En kvindelig journalist skriver meget forstandigt: „Jeg tror ikke at kvinder har godt af at gå i seng med hvem som helst når de er unge, for jeg tror at unge kvinder er søde, idealistiske og følsomme skabninger der ikke bør udnyttes men have lov til at udvikle sig som mennesker.“ Hun fortsætter: „Kvinder må kunne føle at de er værdsat for deres egen skyld og ikke bare fordi de betragtes som et kønsobjekt . . . Promiskuitet fratager kvinder evnen til at føle noget som helst.“ — Sunday Telegraph (London).

En fare som kvinder udsættes for når de tager udearbejde, er seksuel chikane. Undersøgelser viser at mange, måske halvdelen af alle udearbejdende kvinder, har været udsat for seksuelle tilnærmelser, lige fra lystne blikke til direkte voldtægt.

Kvindens indtjening kan også give anledning til problemer. Hvis hun kommer til at tjene mere end sin mand, kan manden føle sig udfordret og blive usikker — hvilket kan blive en alvorlig belastning for deres ægteskab. En kvinde opgav en god karriere som ejendomsmægler af samme grund.

Endelig skriver avisen The Guardian, der udkommer i London: „Det er stadig kvinden der må tage den værste tørn ved børneopdragelsen og de hjemlige pligter, selv om hun er fuldtidsbeskæftiget; og selv om der snakkes meget om det modsatte, er der ikke stor forskel mellem de sociale lag hvad dette angår. Kvinden er faktisk mindre fri nu end for 40 år siden.“

Mange kvinder ville sandsynligvis foretrække at gå derhjemme. Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at begge ægtefæller går på arbejde, og hvis kvinden i så fald må gøre alt husarbejdet ved siden af, er det en tung byrde hun må bære.

Hvis er skylden?

Mens kvinden i nogle henseender er bedre stillet i dag end før i tiden, er der tydeligvis stadig problemer. Hvad er grunden?

Mændene har klart nok en del af skylden. Det er mænd — mænd som lægger „kødets gerninger“ for dagen — der udsætter kvinder for seksuel chikane. (Galaterne 5:19) Og det er ægtemænd som er „egenkærlige“ og „uden naturlig hengivenhed“ der selvisk udnytter deres koner og slår dem. (2 Timoteus 3:2, 3) Andre mænd er ubetænksomme; de tænker ikke på at husmoderens arbejde er et hårdt, fysisk slid og at hun ofte vil være glad for lidt hjælp.

Men i mange tilfælde har traditioner og kulturel baggrund også en del af skylden. Noget arbejde opfattes traditionelt som „mandearbejde“ og andet som „kvindearbejde“. Mange mænd generer sig derfor ved at hjælpe til i hjemmet eller at udføre andet „kvindearbejde“, idet de er bange for at andre vil le ad dem.

Endelig må den moderne verden også bære en del af skylden. Det er den moderne verden der udvikler det pres der giver forretningskvinder (og -mænd) mavesår. Det er den moderne verden der har skabt den „seksuelle frihed“ der gør unge piger bange for at sige nej og indbyder til chikane på arbejdspladsen. Og det er den moderne verden der har skabt en situation hvor kvinden må vælge mellem to meget stærke ønsker.

Er det muligt at klare disse problemer? Ja. Lad os præsentere dig for nogle kvinder som har fundet ud af hvordan det kan lade sig gøre.

[Tekstcitat på side 9]

Mens kvinden i nogle henseender er bedre stillet i dag end før i tiden, er der tydeligvis stadig problemer

Kvindens — problemer og muligheder i det 20. århundrede

CONSUELO er fra Puerto Rico og har været gift i ni år. Med hensyn til den moderne kvindes stilling, mener hun at verden endnu ikke er kommet med så gode råd som dem der findes i Bibelen.

Hvad ligeløn angår, siger hun for eksempel: „Når en mand og en kvinde har de samme kvalifikationer og de begge slider i det, burde de vel tjene det samme. Jeg kan udmærket forstå at nogle kvinder er bitre. Men jeg ser tingene fra en anden side.

Det vigtigste for mig er ikke hvor meget jeg tjener. Jeg finder at der er to grunde til at gå på arbejde: enten at man behøver pengene, eller at man gerne vil udrette noget som man synes giver livet indhold. I det første tilfælde ville jeg være tilfreds hvis jeg tjente nok til at dække mit behov. Bibelen advarer: ’De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare.’ — 1 Timoteus 6:9.

Hvis man sammenligner sig selv med andre, vil man altid finde nogle som er bedre stillet end man selv er. I mange tilfælde er det rigtigt at mænd tjener mere end kvinder. Men amerikanske kvinder tjener mere end både mænd og kvinder i de fleste andre lande. Man bliver mere tilfreds hvis man sammenligner sig selv med dem der er dårligere stillet end en selv, i stedet for med dem der er bedre stillet.

Hvis man på den anden side går på arbejde for at beskæftige sig med noget man synes der er værdifuldt i sig selv, kan jeg ikke se at pengene betyder så forfærdelig meget.“

Bliv ikke et offer for den seksuelle frihed

Med hensyn til den såkaldte seksuelle revolution, har kristne kvinder gjort den erfaring at den ofte går ud over kvinderne. Gennem populær underholdning og anden propaganda forledes mænd til at tro at kvinder gerne vil være umoralske, og de får så kvinderne til at føle at de er nødt til at være umoralske for at virke normale.

En kristen kender imidlertid grænsen. Bibelen siger: „Dette er Guds vilje . . . at I afholder jer fra utugt.“ (1 Tessaloniker 4:3) En kvinde der ønsker at følge dette råd må ganske vist lære at sige nej, men til gengæld vil hun undgå løsagtighedens problemer og hjertesorger, og hun vil behage Gud.

Hvordan så med de seksuelle chikanerier på arbejdspladsen? De vil ofte kunne undgås hvis man lægger en kristen adfærd for dagen. Det erfarede Connie.

Connie er en ung kvinde der har været gift i fem år og har arbejdet på et stort kontor. Hun undgik de seksuelle chikanerier, og hun forklarer hvordan: „Meget afhænger af den måde man selv optræder på. Hvis man begrænser kontakten med de mandlige medarbejdere til det rent faglige — og måske har lidt humoristisk sans, dog ikke for vovede vittigheder — vil de fleste af dem respektere en.

Nogle af pigerne på kontoret var familiære over for mændene, fortalte vovede vittigheder og kiggede med i smudsige blade. Mændene så ud til at nyde den familiære holdning, men samtidig mistede de respekten for de piger det drejede sig om. For mit eget vedkommende, så gik jeg min vej hver gang jeg hørte smudsige vittigheder eller dårligt sprog. Efter et stykke tid syntes de at respektere mig for mit standpunkt, og de generede mig ikke.“

Connie fulgte i virkeligheden et råd fra Bibelen, nemlig det der lyder: „Lad utugt og urenhed . . . end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige.“ (Efeserne 5:3) Og det var en beskyttelse for hende. Dette vil naturligvis ikke holde de mest beslutsomme mænd på afstand. Consuelo fortæller at hun kender en ung pige der måtte forlade et firma på grund af en mandlig medarbejders opførsel over for hende. Det var klogt gjort, for Bibelen giver dette råd: „Flygt fra utugt.“ — 1 Korinter 6:18.

Ægtemænd og husarbejde

Med hensyn til mandens hjælpsomhed i hjemmet, mener Gladys at det ofte er et spørgsmål om vane og tilvænning. Før krigen, da mange kvinder ikke gik på arbejde, var det naturligt i mange hjem at kvinden gjorde alt husarbejdet. Sønnerne blev præget af denne indstilling, og det er sikkert grunden til at mange mænd i dag føler sig fremmede over for at hjælpe til i hjemmet. Men forholdene har ændret sig. „Hvis både manden og konen går på arbejde,“ siger Gladys, „ville det sandelig være dejligt hvis manden også tog sin del af slæbet derhjemme. Jeg mener at mødre i dag må lære deres sønner at udføre husligt arbejde ligesom de lærer deres døtre det.

Et ungt par skulle kunne tale om dette og fordele pligterne på en god måde. En moden mand der ’elsker sin hustru sådan som han elsker sig selv’, kan ikke med god samvittighed sidde og slappe af i en lænestol mens hans allerede trætte kone har travlt i hjemmet — medmindre hun foretrækker det sådan.“ — Efeserne 5:33.

Om at være lykkelig

Angående valget mellem job og familie mener Gladys at de kristne principper også kan være en hjælp her. Hun har selv både haft et erhverv og opdraget en datter, og hun siger: „Det er et spørgsmål om balance. Jeg sørgede for at min datter ikke kom til at lide under mit arbejde; men samtidig følte jeg at jeg udfyldte en plads, og det tilskyndede mig til at fortsætte med mit job.“

„Der er en ting jeg gerne vil sige,“ fortsætter hun, „og det er at den enkelte må træffe sin egen beslutning. Hun må besvare spørgsmålet: ’Hvad vil jeg med mit liv?’ De fleste kvinder har et stærkt ønske om at få børn; det er noget smukt der ligger dybt i vor natur. Hvis en ung pige giver afkald på dette, må hun have en god grund til det.“

Bibelen viser at kvinder, og mænd med, må udrette noget konstruktivt for at være lykkelige. (Apostelgerninger 20:35; Prædikeren 2:8, 10, 11) Dette behov kan dækkes af hjem og børn. Det kan også dækkes af visse former for arbejde.

Consuelo siger: „Min ’karriere’ er i den kristne tjeneste, og jeg føler at jeg virkelig udretter noget. Piger der vælger en sådan opofrende ’karriere’ i stedet for at hellige sig moderkaldet, bliver rigeligt belønnet. Men den enkelte må selv vælge. Og hvis man har valgt med det rette motiv, vil man ikke tage sig af hvad andre siger.“

Forbedring af forholdene

Ved at følge Bibelens principper kan kvinder altså klare mange af de problemer de udsættes for i dag. Men er det nok bare at „klare“ problemerne? Burde kvinden ikke søge at løse eller afskaffe dem?

Connie siger: „Jeg tror ikke at det der sker på jorden i dag, er Guds vilje med menneskene. Jeg mener at det er Guds vilje at kvinder skal behandles bedre end de ofte bliver. Men Gud har vist at den måde han vil løse problemerne på, er ved hjælp af sit rige. Det er derfor vi beder: ’Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden’. (Mattæus 6:10) Jeg mener at det bedste en kristen kvinde kan gøre ved forholdene, er at bruge sine kræfter på at fremme opfyldelsen af denne bøn.

Det kan man blandt andet gøre ved at lære folk om Guds vilje. Jeg ved at Jehovas vidner forkynder om Guds rige overalt i verden, og de lærer mændene at deres koner ikke er ringere væsener. Det bevirker at de traditionelle opfattelser der har ført til undertrykkelse af kvinder, bliver rettet i mange familier.“

Gladys siger samstemmende: „Ja, mænd får lært at behandle deres koner på en kristen måde. Mænd som virkelig er kristne, lader ikke deres familie i stikken. De spiller og drikker heller ikke pengene op eller nægter at hjælpe til med ’kvindearbejde’ når det er nødvendigt. De lærer hjælpsomhed og gode leveregler når de bliver undervist af Jehovas vidner.“

Men selv om enkeltpersoner kan forandre sig, kan vi ikke gennemtvinge en radikal forandring af verden — hvor meget vi end kunne ønske det. Problemerne stikker for dybt. Bibelen siger imidlertid: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også.“ (1 Johannes 2:17) En dag vil den forsvinde, sammen med alle sine fordomme og uretfærdigheder.

Desuden lover Bibelen en mere varig løsning: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Peter 3:13) Denne nye ordning er meget nær, og hundredtusinder af kvinder forstår at dette er den virkelige løsning på kvindens problemer i det 20. århundrede.

En af disse mange kvinder fortæller sin egen erfaring i den næste artikel.

[Ramme på side 12]

Modarbejder Bibelen kvindens interesser?

Det mener nogle, fordi Bibelen lærer at manden er kvindens hoved i familieordningen og menighedsordningen. Men læg mærke til hvad Bibelen også siger:

• „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden.“ (Efeserne 5:25)

• „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer.“ (Efeserne 5:28)

• „I mænd skal . . . blive ved med at leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære.“ (1 Peter 3:7)

• „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel.“ (Jakob 1:27)

Har Gud omsorg for kvinder?

’Ja!’ svarer en kvinde som her fortæller sin egen beretning

„FOR få år siden var jeg kommet til et punkt i mit liv hvor jeg følte at jeg virkelig havde brug for Guds hjælp. Men kunne jeg komme til ham i tillid til at han ville have så megen omsorg for mig at han ville hjælpe mig? Jeg må indrømme at jeg havde mine tvivl. Hvorfor? Fordi jeg som kvinde var nået til den bitre slutning at Gud ikke havde meget tilovers for kvinder. Hvordan havde jeg fået et sådant negativt syn på Gud? Det skyldtes de erfaringer jeg havde gjort under min opvækst.

Det er sikkert kendt at mormonismen, som er den fremherskende tro i den amerikanske stat Utah, engang gik ind for flerkoneri. Dette blev ændret i 1890, hvorefter mormonkirkens medlemmer ikke længere måtte praktisere polygami. Men det var ikke alle der accepterede ændringen. Nogle fundamentalister begyndte at danne deres egne sekter og fortsatte i hemmelighed den praksis at have mange koner.

Da jeg var en lille pige besluttede min fader at undersøge nogle af disse fundamentalistiske sekter for at se om de havde sandheden. Derefter blev han overbevist om at det var Guds vilje at menneskene skulle leve i polygami.

Det var noget af en forandring! Min moder havde allerede født ham fire børn og ventede det femte. Hun var forvirret og bitter. Hun argumenterede og græd, og da hun blev indlagt for at føde sit femte barn, ønskede hun kun at dø. Det gjorde hun også næsten, men til sidst kom hun sig alligevel. Efterhånden begyndte hun at tro på at polygami måske kunne være Guds vilje, men hun syntes ikke at min fader var den rette til at leve efter denne ’høje lov fra Gud’.

Mens min fader blev mere og mere involveret i polygami, mindede han os konstant om at han gjorde ’Guds vilje’. Disse ord, ’Guds vilje’, slog ned i mine tanker hver gang jeg så ham gøre sig klar til et stævnemøde, hvor han ’retfærdigt’ gjorde sin pligt ved at gå ud med andre kvinder end min moder. Hver eneste gang jeg vågnede op om natten og så min moder alene i sengen fordi min fader var sammen med en anden kvinde, kom jeg til at tænke på ordene ’Guds vilje’. Jeg begyndte at føle at Gud var meget uretfærdig over for kvinder.

Ja, jeg gav Gud skylden for vores ulykkelige familieliv. I dag ved jeg selvfølgelig at det ikke er Guds vilje at en mand skal tage sig flere hustruer. Det er Guds vilje at en mand er ’én kvindes mand’, og at ’mændene elsker deres hustruer som deres egne legemer’ og ikke volder dem sorg eller gør dem utrygge. (1 Timoteus 3:12; Efeserne 5:28) Men disse sandheder kendte jeg ikke dengang. Min faders forkerte fremstilling af Gud såede bitterhed i mit hjerte.

Min moder vidste at det hele gik mig meget på, så hun prøvede at trøste mig. Hun forklarede: ’Når det kommer til stykket er polygami meget bedre end utroskab, og mænd er af naturen født som polygamister der ikke kan holde sig til én kvinde. Det er åbenbart sådan Gud har skabt dem.’ Men disse ord gav mig bare en følelse af håbløshed. ’Hvorfor har Gud skabt mændene sådan?’ tænkte jeg. ’Hvorfor skal en kvinde dele sin mand med andre kvinder? Er kvinder bare mændenes ejendom der skal føde børn for dem?’ Jeg troede på Gud. Men jeg troede også at min faders opfattelse var sand, og jeg begyndte at føle mig meget dårligt stillet fordi jeg var en pige.

Et forsøg på at rive mig løs

I min faders sekt var det almindeligt at pigerne blev gift i en tidlig alder. Men da jeg blev teenager kunne jeg ikke udholde tanken om at skulle giftes med en mand der i forvejen havde andre koner. Jeg følte at det måtte være bedre at blive gift med en der slet ikke troede på noget. Min fader havde travlt med sine andre koner, eller med at finde flere, så jeg fik lov til at passe mig selv. Jeg holdt mig så meget på afstand af min faders trosfæller som jeg kunne, og mit liv blev mere og mere ugudeligt. Jeg begyndte at anlægge hippiestilen, og til sidst blev jeg gift med en ung mand der levede på samme måde. Men det løste ikke mine problemer.

Jeg opdagede at mænd også kan behandle kvinder dårligt uden at gøre ’Guds vilje’. Det forekom mig at kvinder var dårligt stillet både med og uden religion. Min mand opgav ikke sin frie livsstil, selv om vi blev gift. Jeg kom til det resultat at mænd ikke alene var født polygame men også troløse. Næsten hver eneste mand jeg kendte, bedrog sin kone, så jeg følte at det var noget alle kvinder måtte finde sig i før eller siden. Jeg mærkede også mere til de fysiske problemer ved at være kvinde. Blandt andet en smertefuld abort fik mig til at føle at mændene havde alle fornøjelserne i samlivet, mens kvinderne havde alle problemerne.

Et stykke tid gik jeg til møder hos en gruppe der var interesseret i kvindernes frigørelse. Her lærte jeg flere grunde til at være utilfreds med kvindernes lod, men jeg holdt snart op med at komme til møderne, da de ikke syntes at udrette noget af virkelig værdi for mig. Jeg mente fortsat at Gud var uretfærdig mod os kvinder. Men lidt senere fandt jeg ud af at det var mig der var uretfærdig. Jeg dømte på et utilstrækkeligt grundlag. Inden længe fandt jeg ud af at sagen også havde en anden side.

Et nyt syn på tingene

Jeg trængte hårdt til hjælp. Men hvor kunne jeg gå hen? Jeg begyndte at læse Bibelen på egen hånd og at bede til Gud. Ville Gud høre min bøn, selv om jeg ’kun’ var en kvinde?

Snart efter fik jeg besøg af to unge kristne kvinder. De tilbød mig de nyeste numre af Vagttårnet og Vågn op!, to blade der behandler Bibelens betydning og årsagerne til de problemer vi kommer ud for i verden. Jeg havde ingen penge, men de gav mig bladene alligevel. Jeg læste dem ikke, og heller ikke de numre de gav mig næste gang de kom. Men efterhånden sagde jeg ja til at studere Bibelen sammen med den ene af de to unge kvinder.

I begyndelsen var jeg ikke særlig interesseret. Men min interesse voksede hurtigt. Jeg begyndte at få et andet syn på de beretninger fra Bibelen som min fader havde fortalt mig for at retfærdiggøre sine handlinger. Jeg begyndte at forstå hvorfor mennesker — både mænd og kvinder — lider ondt. Jeg lærte at se tingene fra Guds side — at han ikke billiger mændenes undertrykkelse af kvinderne. Det er ikke ’Guds vilje’ at mænd skal have mange koner eller gøre andet som volder deres ægtefælle lidelse og smerte. Jeg fandt ud af at Gud virkelig ’er kærlighed’, og jeg begyndte at reagere positivt på hans kærlighed. — 1 Johannes 4:8.

Men der var stadig rester af tvivl tilbage om hvordan Gud egentlig ser på kvinder. Jeg bad til ham om mere hjælp.

Dybere forståelse

En dag læste jeg beretningen om Jakob i Første Mosebog. Tidligere havde jeg altid undgået den beretning, fordi den også handler om flerkoneri. Men nu fik jeg mig selv til at læse den.

Jakob elskede Rakel, og han havde arbejdet i syv år for at kunne gifte sig med hende. Men han blev ført bag lyset, så han i stedet blev gift med hendes storesøster Lea. Faderen til de to piger, Laban, påstod at han havde narret Jakob fordi det var skik og brug at man bortgiftede den ældste datter i familien først. Syv dage senere blev Jakob så gift med den pige han virkelig elskede, Rakel — og måtte arbejde syv år til for at betale brudesummen for hende. Nu begyndte Lea at føle den forsmåede hustrus smerte. — 1 Mosebog 29:16-30.

Da jeg læste beretningen for mig selv, begyndte jeg at se den i et nyt lys. Det var ikke Gud der fik Jakob til at tage to koner. Det var Laban der narrede ham. Og det var bestemt heller ikke Gud der satte Lea i en situation hvor hun blev tilsidesat. Tværtimod var Jehova den eneste der trøstede hende i hendes sorg. Lea henviste gang på gang til at Jehova hjalp hende. Og da Rakel blev ulykkelig, hjalp Jehova også hende. — 1 Mosebog 29:31-35; 30:22-24.

Det rørte mig dybt at læse om Jehovas godhed mod begge disse kvinder og hans omsorg for dem. Han behandlede ikke deres problemer som småting, som ’feminine følelser’ der ikke virkelig betød noget. Nej, han tog sig virkelig af dem.

Siden fandt jeg mange andre beretninger i Bibelen der viste mig ud over enhver tvivl at Jehova Gud har omsorg for kvinder. Jeg blev overbevist om at ligesom Gud hørte Leas og Rakels bønner da de befandt sig i en situation der langtfra var ideel, ville han også høre mine oprigtige bønner.

Desuden fandt jeg at beretningen om Evas skabelse understregede kvindens betydning og værdi. (1 Mosebog 2:18) Kvinden blev skabt så hun passede til manden og supplerede ham. Hendes feminine egenskaber var altså en berigelse for menneskeslægten. Jeg slugte de råd og tilskyndelser i Bibelen der specielt henvendte sig til kvinder. — Ordsprogene 31:10-31; 1 Peter 3:1-6; Mattæus 26:6-13.

Bibelen siger ganske rigtigt at ’en kvindes hoved er manden’, men jeg lagde mærke til at den også siger at manden skal behandle sin kone hensynsfuldt og med respekt. (1 Korinter 11:3; 1 Peter 3:7; Ordsprogene 5:18-21; Efeserne 5:28-33) Og det rørte mig særligt at læse at Jehova huskede enkerne, der før i tiden var fattige og hjælpeløse, hvad de i mange tilfælde også er i dag. — Jakob 1:27.

Engang mente jeg at mændene havde alle fornøjelserne og kvinderne alle lidelserne ved kønslivet. Men ved at sætte tre børn i verden har jeg lært at betragte barnefødsler som en stor velsignelse Gud har givet kvinderne. Uanset smerten vil mange kvinder være enige i at det er noget af det mest spændende der kan overgå en, en glæde som mændene kun kan undre sig over og aldrig virkelig erfare.

Det ene køn er ikke bedre eller mere betydningsfuldt end det andet. Apostelen Paulus sammenfatter det meget godt der hvor han siger: ’Desuden, i forbindelse med Herren er hverken kvinden blevet til uden manden eller manden uden kvinden. For ligesom kvinden er af manden, således er også manden ved kvinden; men alle ting er af Gud.’ — 1 Korinter 11:11, 12.

Jeg indså således at Gud virkelig har omsorg for kvinder. Og han er den bedste tilflugt for kvinder der føler sig undertrykt i denne tingenes ordning. Jeg vil opfordre alle til at undersøge Bibelen og lære om den fordomsfrie Gud, Jehova. Hvad frelsen angår, hylder han princippet om ligeberettigelse. Vi kan alle elske Jehova og blive elsket af ham.“ — Indsendt.

[Tekstcitat på side 14]

„Er kvinder bare mændenes ejendom der skal føde børn for dem?“

[Tekstcitat på side 14]

„Gud billiger ikke mændenes undertrykkelse af kvinderne“

[Tekstcitat på side 15]

„Det rørte mig dybt at læse om Jehovas godhed“

[Tekstcitat på side 16]

Jehova er den bedste tilflugt for kvinder der føler sig undertrykt i denne tingenes ordning. „Hvad frelsen angår, hylder han princippet om ligeberettigelse.“

[Ramme på side 15]

„Min fader sagde til mig at han blandt andet fulgte Abrahams eksempel. Abraham fik børn med to kvinder, sin kone Sara og en trælkvinde ved navn Hagar. Men grunden var at Gud havde lovet den barnløse Abraham at hans afkom ville blive til et stort folk. Da Abrahams kone, Sara blev for gammel til at få børn, gav hun ham trælkvinden Hagar, idet hun tænkte at det lovede barn måske skulle fødes af hende. Læg mærke til at det var Sara der gav Abraham trælkvinden. Abraham tog sig ikke mange hustruer. Desuden viste det sig at det ikke var den måde Gud ville opfylde sit løfte på. Senere satte Gud mirakuløst Sara i stand til at føde et barn, og den lovede søn blev født af hende. — 1 Mosebog 12:1-3; 16:1-4; 21:1-5.“