Vi betragter verden

„Man bliver gal på sig selv“

● Sådan kommenterer en 30-årig dansker sit forhold til TV-serier i fjernsynet. ’Man bliver altså træt af at være afhængig,’ siger hun — men det er svært at rive sig løs. En 38-årig salgschef siger: „Det trapper op, hvis man ikke passer på. Jeg ved ikke, om det er ligesom narkotika, men . . . hvis man ikke passer på, kommer det ud af balance.“ Disse kommentarer er indhentet af medieforskeren Niels-Aage Nielsen og bragt i Politiken for 7. marts 1983. Avisen bemærker: „Når TV-serier . . . ruller over skærmen, bliver flere millioner danskere udsat for den samme oplevelse på samme tid. Så meget nationalt fællesskab har tidligere kun krige eller katastrofer kunnet opvise.“ Serier udgør over halvdelen af sendetiden i dansk TV.

Stjernetydning i vor tid

● Et tredages landsdækkende seminar om astrologi der i januar afholdtes i New Delhi i Indien, kastede lys over nyere strømninger inden for den ældgamle kunst at kigge stjerner og læse i hånden. Åbningstalen blev holdt af Indiens landbrugsminister, og blandt de øvrige talere var formanden for parlamentets underhus. „Folk fra de mest indflydelsesrige dele af det indiske samfund er grebet af det,“ fortalte en højtstående embedsmand i regeringen, der var til stede som amatørastrolog. Blandt deltagerne talte man professorer, politikere, dataloger, filmstjerner, forretningsfolk og andre. Men hvorfor øver astrologien en sådan tiltrækning på den veluddannede over- og middelklasse? I vore dages stressede og usikre konkurrencesamfund tyr folk til astrologi som en „del af samfundsstrukturen der besvarer ens spørgsmål“, udtalte en iagttager ved seminaret. En astrolog fra Calcutta, hvis slægt tæller udøvere af denne praksis 13 generationer tilbage, tilføjede: „Alle ønsker at have lykken med sig.“

Er der noget der hedder synd?

● Dette er et af de spørgsmål som et internationalt forskerhold for nylig har stillet en stor gruppe danskere. Syv ud af ti danskere svarede at de ikke mente der fandtes synd. Samme spørgsmål blev også stillet i otte andre lande. Det viste sig i Irland at kun én ud af ti benægtede syndens eksistens. Derimod erklærede danskerne i højere grad end de adspurgte i alle andre lande at de havde gjort ting som de fortrød. — Politiken, 28. februar 1983.

Sådan er politik

● „Der findes masser af hykleri . . . og lignende i det politiske liv,“ har den tidligere amerikanske præsident Richard Nixon for nylig sagt i et fjernsynsinterview. „Det er nødvendigt for at få et embede og blive i det.“ Angående emnet valgkamp siger han: „Som kandidat må man forstille sig, man må gøre sig klart at man ikke uden videre kan sige sin mening om en anden, for måske får man brug for ham engang i fremtiden.“ Han giver udtryk for den mening at en politiker eller en præsident der siger noget han ikke selv tror på, ikke gør sig skyldig i løgn, det er blot noget der hører med til politik.

De engelske kirkers medlemstal

● En optælling af de enkelte kirkers medlemstal i Storbritannien ved slutningen af sidste år viste at „én ud af seks der var i kirke ved juletid for ti år siden, ikke kommer der i år,“ fortalte avisen Sunday Telegraph for 19. december 1982. Undersøgelsen viste at kun 17 procent af den voksne befolkning regelmæssigt går i kirke og den angav følgende tal for den procentvise tilbagegang siden 1970 i de seks største kirkeretninger:

Den katolske kirke: ÷ 14%

Den anglikanske kirke: ÷ 15%

Skotlands kirke: ÷ 17%

Baptistkirken: ÷ 18%

Metodistkirken: ÷ 19%

Forenede reformerte kirke: ÷ 23%

Rapporten fortalte at Jehovas Vidner som modsætning hertil har kunnet glæde sig over yderligere vækst i England. På De britiske Øer var der sidste år i gennemsnit 83.564 vidner, 3 procent flere end det foregående år.

Hovedtelefoner og høreskader

● Lommeradioer og transportable kassettebåndspillere der er udstyret med små høretelefoner frembringer andet end sød musik for øret. „Der kan ikke herske tvivl om at disse apparater er i stand til at påføre et dobbeltsidigt, varigt tab af høresansen — især hvis de bliver skruet op på styrke 4 (på en skala fra 1 til 10) eller derover i længere perioder,“ skriver dr. Arnold Katz i et nylig udkommet nummer af New England Journal of Medicine. Med styrken sat på 4 når lyden i høretelefonerne op på 94 til 104 decibel på de fleste af disse apparater, afhængigt af hvilken musik der bliver spillet. Ifølge normerne for arbejdsmiljø regnes det for skadeligt at være udsat for et støjniveau på over 100 decibel i to timer eller 95 decibel i fire timer. Dr. Katz har bemærket at mange skruer op på styrketal 6 eller 7 for at udelukke gadestøjen; men han råder til at holde styrken under 4. „Vi kan intet gøre når hørelsen først er gået tabt,“ advarer han.

27.000 tons ord

● „Dynger af ord,“ skriver Kenneth L. Adelman, USAs viceambassadør ved FN, om alle de henvendelser, taler, resolutioner med mere som „behørigt nedskrives, oversættes, trykkes og omdeles“ i FN og „bevares til eftertiden“. Hvad er det så for en slags ord? „En vigtig resolution i sidste måned indeholdt et væld af indledende paragraffer, af hvilken én løb op på 225 ord, for de flestes vedkommende med lange stavelser, men blottet for både udsagnsord og klar fornuft,“ fortæller Adelman. Han tilføjer: „En embedsmand i FN er kommet til det resultat at der har været 29.000 mødetimer i 1982, svarende til 3¹/₂ år. Samme år fremstilledes 700 millioner sider FN-dokumenter, med en samlet vægt på omkring 27.000 tons.“ Hvad er prisen? „Astronomisk,“ siger Adelman, „fordi prisen på en enkelt side af en FN-tale af samme embedsmand vurderes til mere end 200 dollars (godt 1700 kroner) og overstiger den årlige gennemsnitsindtægt pr. indbygger i 16 af FNs medlemslande.“

Verdensøkonomiske veer

● „En af århundredets dybestgående omvæltninger ryster verdens økonomi så at bogstavelig talt ingen er uberørt,“ siger en artikel i avisen Detroit Free Press. „Et stort antal står uden arbejde, og hele industrier trues af sammenbrud.“ Hvordan berører det de forskellige lande? „Nogle steder har nedgangen givet sig udslag i kup, devalueringer, politisk undertrykkelse, oprør eller partisankrige,“ fortæller artiklen. Lande som Storbritannien oplever historiens største arbejdsløshedstal, mens andre vakler under enorme udenlandske gældsbyrder. „De fattige lande prøver stadig at få lavet veje, rindende vand og ordentlige sanitetsforhold,“ udtaler en analytiker. „Men når kaffeafgrøden slår fejl eller lignende, er det ikke et spørgsmål om at klare sig uden en stor bil eller på en mindre levefod. Her dør folk simpelt hen.“

Indiens befolkningstilvækst

● I næste århundrede kunne Indien muligvis indhente Kina, der med sine godt og vel én milliard indbyggere er verdens folkerigeste nation. I de senere år har Indiens tilvækst været på 2,5 procent årligt, næsten den dobbelte af Kinas. Ganske vist er væksten nu aftagende. Den seneste folketælling, fra 1981, viste at befolkningen på 684 millioner var fordoblet siden Indien opnåede uafhængighed i 1947. „Pres og spændinger på de samfundsmæssige, økonomiske, politiske og almenmenneskelige sider af livet føles nu som om det hele er nær bristepunktet,“ siger Avabai Wadia, direktør for Indiens selskab for familieplanlægning. Embedsmænd håber at befolkningen vil have stabiliseret sig på 1,2 milliarder i år 2050.

Billigste rejseform?

● Hvad koster det at rejse de 4800 kilometer tværs over det australske kontinent i bil? Kun 12 pence (omtrent 1 krone) — bropenge til Sydneys havnebro. The Quiet Achiever (den lydløse topyder), som man kaldte den soldrevne bil der ligner et badekar på hjul med et bord ovenpå, brugte mindre end 20 dage til rejsen. Solcellerne på det flade tag opladede to 12-volts bilbatterier, der så drev en elektrisk motor på én hestekraft med hastigheder på op imod 64 kilometer i timen. „Vi har bevist at det kan lade sig gøre at drive køretøjer med solkraft,“ siger føreren, Hans Tholstrup. „Nu er det op til motorindustrien at finde flere anvendelsesmuligheder for dem.“

Uregelmæssig havoverflade

● Målinger foretaget fra en satellit i rummet viser at havoverfladen ikke er så jævn som de fleste tror, men at verdenshavenes overfladeforhold svarer til den dybtliggende havbunds. „Jordens tæthed er ikke ens overalt,“ siger Richard Rapp fra Ohios statsuniversitets afdeling for geodætisk videnskab og opmåling. „Uregelmæssigheder i jordskorpens og jordkappens opbygning skaber afvigelser i jordens tyngdefelt.“ Stor tyngde trækker nedad og frembringer en fordybning i vandets overflade, mens mindre tyngde frembringer en stigning — begge forholdsvis vedvarende, selv om strømme og andre forhold kan ændre sig. Ifølge Toronto-avisen The Globe and Mail vil der blive foretaget mere præcise målinger fra en ny satellit der efter planen skal opsendes i 1986, og som vil „forsyne os med det første fuldstændige verdenskort over strømme og tidevand“. Foruden at være en hjælp ved navigation vil den „også udpege områder hvor atomaffald kan nedgraves i havet uden fare for at udslip når frem til kystområder,“ fortæller artiklen.

Modgift: modermælk

● En mand i Zimbabwe kan måske takke modermælk for at han stadig har sit syn. Ifølge en artikel i Zimbabwe Herald beretter manden om hvorledes en kobraslange var gledet indenfor i hans lastvogn, hvor den løftede hovedet og ’spyttede ham i øjnene’. En tilstedeværende tilskuer ’greb fat i ham og skubbede ham over til sin kone, der var ved at amme et spædbarn, og gav hende besked på at komme noget af sin mælk i hans øjne,’ fortæller han. Ifølge artiklen har lægerne fortalt manden at dette sikkert har reddet hans syn, og at han sandsynligvis vil genvinde den fulde synsevne, selv om hans syn stadig var lidt nedsat på det ene øje.