Side 2

I flere og flere familier arbejder både faderen og moderen uden for hjemmet. Grunden kan være at økonomien kræver det — eller at de materielle fordringer gør det nødvendigt. Giver det problemer når begge arbejder? Kan sådanne problemer løses?

Familier med to indtægter — ikke noget nyt 3

Familier med to indtægter — hvilke problemer kan der opstå? 6

Når begge arbejder — hvordan kan de løse problemerne? 9

Familier med to indtægter — ikke noget nyt

RICHARD er ikke flov over at have forklæde på. Han arbejder i køkkenet — rydder af bordet, fejer gulvet og vasker op — og ser ud til at være ret dygtig til det. „Det er min tur til at gøre rent,“ forklarer han. „Carol får sig et par timers søvn, for hun skal på arbejde senere i aften.“a

Den livsform Richard og Carol har valgt, er mange steder blevet regelen snarere end undtagelsen: De er begge udearbejdende. Man anslår nu at over tre femtedele af USAs ægtepar har to indtægter. Her i Danmark var det i 1960 kun 27 procent af kvinderne i alderen 25 til 44 år der havde erhvervsarbejde. I 1983 var tallet steget til 87 procent. I lande som Sverige, Belgien, Frankrig, Australien, Japan og Canada er der sket en lignende udvikling.

Mange i de såkaldte udviklingslande vil måske spørge sig selv om hvad der er så enestående ved at begge ægtefæller har udearbejde, for i disse lande er der en lang tradition for at kvinder er med til at tjene pengene. (Se side 4.) Men i vesten opfattes dette som noget nyt og bemærkelsesværdigt. Hvorfor?

„Et økonomisk passiv“

Den opfattelse at ansvaret for at forsørge familien udelukkende hviler på manden, er ikke blot særegen for de vestlige lande men også forholdsvis ny. Bogen The Individual, Marriage, and the Family (Individet, ægteskabet og familien) oplyser at kvinder gennem størstedelen af historien „har været fuldstændig ligestillede med mænd hvad angår det at dække familiens økonomiske behov“.

Bibelen nævner flere eksempler på at kvinder i fortiden bidrog til familiens underhold. I Ordsprogene, kapitel 31, beskrives „en dygtig hustru“. Hun tog sig ikke blot af husholdningen, men tjente også penge, blandt andet ved at købe ejendom, ved landbrug og ved at fremstille klædningsstykker og sælge dem. (Ordsprogene 31:10, 16, 24, NW) I Apostelgerninger 18:2, 3 beretter Bibelen om ægteparret Akvila og Priskilla der arbejdede inden for samme fag. Bibelkommentatoren Adam Clarke bemærker: „Endog kvinder fra de højeste samfundsklasser blandt grækerne, romerne og israelitterne arbejdede med deres hænder og påtog sig enhver slags arbejde som var nødvendigt af hensyn til familiens underhold.“

I århundreder arbejdede mænd og kvinder som økonomiske partnere. Størstedelen af arbejdet foregik imidlertid i hjemmet. Så kom den industrielle revolution, og mændene søgte arbejde på fabrikkerne i de store byer. Denne forandring fra hjemmeindustri og landbrug betød at mænd fik „arbejde uden for hjemmet — arbejde der ikke krævede deltagelse af hustruer eller børn“. Hvad blev resultatet? Nogle siger at kvinder blev „et økonomisk passiv“. — Scientific American.

Industrialiseringen bragte dog et vist mål af velstand med sig. Og da de vestlige lande begyndte at komme sig oven på depressionen og den anden verdenskrig, stræbte mange familier ivrigt efter at opnå en højere levestandard og i det mindste komme til at tilhøre middelklassen. I en periode gav høje lønninger, lave priser og let adgang til kredit en del mænd mulighed for at købe hus og bil — og endda få del i den forbløffende overflod af nye produkter og påfund som man nu søgte at lokke forbrugerne med.

Da inflationen begyndte at gøre sig gældende viste drømmen om at tilhøre middelklassen sig imidlertid for mange at være en snare. Allerede i 1960erne, siger en forfatter ved navn Marvin Harris, „begyndte familieforsørgere at finde det stadig sværere at opnå eller bevare en middelklassestatus“. Dette kan belyses med et eksempel: I 1965 kostede et nyt enfamilieshus i USA gennemsnitligt 20.000 dollars. I andet kvartal af 1984 var prisen steget til omkring 100.000 dollars! Også priserne på mad og tøj skød i vejret. Kvinder begyndte derfor at strømme ud på arbejdsmarkedet i stort tal.

’Vi har brug for pengene!’

Richard og Carol (nævnt i indledningen til artiklen) har et hyggeligt, men efter amerikanske normer beskedent hjem. Som så mange andre par føler de sig fanget i inflationens greb. Carol siger: „Hvis vi skulle betale vore regninger måtte vi simpelt hen have nogle flere penge. Jeg var klar over at Richard ikke kunne tjene meget mere end han i forvejen gjorde — så jeg havde ikke andet valg end at tage et heltidsjob.“ Det er altså ikke i første række filosofien bag kvindebevægelsen der har drevet kvinderne ud på arbejdsmarkedet. På spørgsmålet om hvorfor de begge arbejder vil de fleste ægtepar svare: ’Fordi vi har brug for pengene!’ (Se side 5.)

Nogle kvinder tager kun udearbejde fordi de er nødt til det — ikke fordi de har lyst. „Det tager livet af mig at skulle arbejde uden for hjemmet,“ siger en kvinde. Andre ville nødig undvære det. „Jeg elsker at arbejde,“ siger en kvinde der bestyrer en møbelforretning. „Jeg egner mig ikke til at gå hjemme.“ De stigende skilsmissetal og risikoen for at blive enke har også fået mange kvinder til at søge arbejde. „Jeg ville føle mig meget utryg hvis jeg ikke havde mit arbejde,“ siger en kvinde. „Jeg mistede min første mand da jeg var toogtyve . . . Nu sidder det altid i baghovedet at hvis Stephen døde eller stak af med en eller anden ung pige, ville jeg være i en forfærdelig knibe hvis jeg ikke havde et arbejde.“

I de fleste tilfælde er det dog ønsket om at holde sig oven vande økonomisk der får gifte kvinder til at søge arbejde. Skaber det problemer at begge ægtefæller har udearbejde? Hvis det gør, hvordan kan de da løses?

[Fodnote]

[Ramme på side 4]

Kvinder i udviklingslandene

„Kvinder i Sydøstasien koger palmesukker. Vestafrikanske kvinder brygger øl. Kvinder i dele af Mexico og andre steder fremstiller keramik. Kvinder i de fleste lande væver stoffer og syr tøj. Kvinder i de fleste kulturer sælger de fødevarer de har tilovers, på lokale markeder. De penge kvinderne tjener på denne måde regnes i regelen for at være deres egne,“ skriver Irene Tinker i bogen Women and World Development (Kvinder og udviklingen i verden).

Om akan-folket i den sydlige og den centrale del af Ghana skriver Rae André for eksempel: „Kvinder planter, mænd høster; kvinder driver handel på markedet, mænd driver handel længere borte. Der er tradition for at mand og hustru sparer op og investerer hver for sig, og de er hver især berettiget til at beholde fortjenesten.“

Denne gamle livsform trænges dog hastigt i baggrunden når der sættes fart i industrialiseringen. Hvorfor? Fordi det ikke blot er vestens teknik der indføres ved industrialiseringen, men også vestens kultur. I mange tilfælde er det mændene der undervises i de nye landbrugsmetoder — selv de steder hvor det normalt er kvinderne der dyrker jorden. Ligeledes tilbydes arbejdet på fabrikkerne næsten udelukkende til mænd. Med hvilke resultater?

Se hvordan det er gået i Indonesien. Her udførtes arbejdet med at afskalle ris traditionelt af kvinder. I begyndelsen af 1970erne indførte man imidlertid små risafskalningsmaskiner fra Japan, og kvinderne blev berøvet deres levebrød.

I byen San Pedro i Guatemala arbejdede kvinderne som vævere, mens mændene var beskæftiget ved landbrug eller handel. Kvinderne dér satte en meget stor ære i at være økonomisk produktive, siger dr. T. Bachrach Ehlers. Pludselig indførte man nye maskinvæve — men kun mændene blev ydet den kredit der var en nødvendighed for at kunne købe dem. Kvinderne mistede derfor grebet om væveindustrien og må nu arbejde for de lave lønninger fabrikslederne tilbyder dem.

I Kenya lades nogle kvinder tilbage „ved familiens jordstykke, og må kæmpe for at tjene til føden til dem selv og deres børn“ mens deres mand søger lønarbejde i byerne. Når de langt om længe kan flytte sammen med manden i en lejlighed i et højhus, finder de ifølge en embedsmand fra Kenya „intet andet end et sted hvor folk kan begå selvmord“. Hvorfor? „Kenyanere,“ forklarer han, „vil helst være ved jorden. De kan godt lide at have et lille jordstykke de kan kalde deres eget.“

I Indien har kvinderne traditionelt haft „en lav rituel status“. Det betragtes derfor i mange tilfælde som upassende at vellønnede stillinger beklædes af kvinder. (Selv Gandhi, der udtalte sig om „kvindernes ligestilling“, sagde engang at „ligestilling mellem kønnene ikke er ensbetydende med ligestilling hvad arbejde angår“.) Bogen Women in Contemporary India (Kvinder i vor tids Indien) gør dog opmærksom på at arbejdende middelklassekvinder nu har haft „mulighed for at få smag for materielle goder“. Det vil måske betyde at kulturelle og religiøse tabuer må vige for et af kendetegnene for den vestlige verdens indflydelse — materialismen.

Den tredje verdens kvinder arbejder ironisk nok nu hårdere end nogen sinde før, men de har mistet den økonomiske uafhængighed — eller tryghed — de engang havde.

[Ramme på side 5]

Hvorfor begge ægtefæller arbejder

De forenede Stater: Ved en undersøgelse foretaget blandt 41.000 kvinder sagde 82 procent af de arbejdende kvinder at de gjorde det fordi de manglede penge til at kunne dække deres løbende udgifter.

Frankrig: I dette land „er der flere kvinder der arbejder uden for hjemmet end i noget andet vesteuropæisk land“. Omkring 84 procent gør det „af ren og skær økonomisk nødvendighed“.

Canada: En undersøgelse foretaget af Torontos universitet viste at „det er karakteristisk at mænd hvis kone har heltidsjob tjener mindre end andre mænd. De mænd hvis kone har heltidsjob tjener i gennemsnit 18.240 dollars, mens . . . de mænd der er alene om at forsørge familien, har en gennemsnitsindtægt på 22.273 dollars“.

Indien: Sociologen Zarina Bhatty siger: „Kvinder arbejder fordi de er nødt til det, og ikke fordi det giver dem mulighed for at opnå større frihed og økonomisk uafhængighed eller for at realisere sig selv.“

[Illustration på side 5]

Den industrielle revolution medførte at mange mænd begyndte at arbejde på fabrikkerne i stedet for ved landbruget. Nogle mener at kvinderne derved blev „et økonomisk passiv“

Familier med to indtægter — hvilke problemer kan der opstå?

„JEG synes at det bør være manden der arbejder og tjener pengene,“ siger en mand. „Når han så kommer hjem fra arbejde er han i sin gode ret til at sætte sig ned og slappe af resten af dagen.“ Denne mands holdning er klar — men hans egen kone arbejder.

Mange mænd befinder sig i et lignende dilemma mellem et økonomisk behov og indgroede forestillinger om „manderollen“. Sociologen Lillian Rubin siger: „I et samfund hvor folk af enhver stand er fanget af et afsindigt jag efter goder og hvor mænds selvagtelse og opfattelse af om de står mål med ’manderollen’ afhænger af deres evne til at skaffe disse goder, er det svært for mænd at se i øjnene at hustruens indtægt er nødvendig for at de kan leve som de begge ønsker.“ Nogle mænd bliver derfor nedtrykte eller overkritiske, og beklager sig over at deres kone er blevet for uafhængig eller at hjemmet ikke er så rent som førhen.

Hvad kan resultatet blive når en kvinde får en høj stilling eller tjener mere end sin mand? Bladet Psychology Today har skrevet: „Blandt nogle underpræsterende mænd hvis hustru er overpræsterende forekommer for tidlig død som følge af hjertesygdomme 11 gange hyppigere end normalt.“ Der er desuden større risiko for at ægteskaber hvor hustruen er ’nået højere på rangstigen’ end sin mand, ender med skilsmisse, oplyser The Journal of Marriage and the Family.a

I nogle tilfælde nærer kvinderne selv en vis modvilje mod at skulle arbejde. Skønt de kender deres mands økonomiske situation, tænker de måske: ’Hvorfor skal jeg arbejde? Er det ikke hans opgave at forsørge mig?’ De plages måske også af det psykologen dr. Martin Cohen kalder den største stressårsag blandt arbejdende kvinder — „skyldfølelse over ikke at få nok fra hånden — over ikke at være så god en hustru og moder som deres egen moder var“.

At acceptere de økonomiske realiteter der tvinger både mand og hustru til at blive lønarbejdere, kan altså være det første problem ægteparret står over for. Men det er sikkert ikke det eneste.

„Dine“ eller „mine“ penge?

Da 86.000 kvinder blev spurgt om hvad der var det største problem i deres ægteskab, svarede over en tredjedel: Penge! I en artikel i Ladies’ Home Journal hedder det: „Emnet penge . . . gør mænd og kvinder der ellers er ved deres fulde fem, rablende gale.“ En gift mand siger: „Vores største problem var penge — eller rettere: en fuldstændig overvældende mangel på penge.“ Endnu en indtægt kan måske lindre dette pres, men vil ofte føre nye problemer med sig.

En ung, gift mand ved navn Ed forklarer: „Da vi blev gift tjente Ronda cirka det samme som jeg. Og da hun så begyndte at tjene flere penge end jeg, fik jeg en uklar fornemmelse af at være hende underlegen.“ Når hustruen begynder at tjene penge resulterer det måske også i at „magtbalancen“ i ægteskabet ændres. Hustruen vil måske, forståeligt nok, mene at hun nu har mere at skulle have sagt om hvordan pengene skal bruges.

Men i mange tilfælde er mænd ikke særlig ivrige efter at lade deres kone være med til at bestemme over pengene. „Han ville have at jeg hver dag skulle fortælle ham hvor mange penge jeg ville få brug for,“ fortæller en gift kvinde. „Og det kunne jeg ikke fordrage.“ En mand der er urimelig i pengespørgsmål eller ligefrem formøbler familiens penge, øger denne modvilje. En kvinde fra Tanzania siger klagende: „Pengene bliver brugt på drikkeri, ikke på os eller børnene. Vi hjælper ham med arbejdet — eller udfører hovedparten af det — men han tager alle pengene og hævder at de er hans, at det er ham der har tjent dem.“

Det er imidlertid ikke altid let at finde en ordning som begge parter er tilfredse med. Ed og Ronda blev for eksempel enige om at de begge skulle sætte deres løn ind på samme bankkonto. „Men når det drejede sig om at bruge penge,“ fortæller Ed, „havde hun en større appetit end jeg. Jo flere penge hun tjente, desto flere brugte hun.“ I nogle ægteskaber er det uden tvivl manden der har den største ’appetit’.

Et tomt køleskab og snavsede sokker

„Ligestilling.“ I teorien lød det jo vældig godt. Nogle mente at når kvinden fik udearbejde ville hendes mand som den naturligste sag af verden udføre sin del af husarbejdet.b Nu kunne kvinderne måske endelig tillade sig den luksus at slappe af efter en dags arbejde! Desværre lader det indtil videre til at ét er teori og et andet praksis når det gælder „ligestilling“.

Mænd siger ganske vist at de gerne vil hjælpe. Af en undersøgelse fremgik det at 53 procent af de adspurgte mænd ikke havde noget imod at bruge en støvsuger. Men hvor mange af dem gjorde det? Syvogtyve procent. Dét taler jo sit tydelige sprog.

Forskere i Canada har ligeledes konstateret at „de kvinder der har heltidsjob alligevel bruger omtrent tre gange så megen tid på husarbejde og børnepasning“ som deres mand. (Kursiveret af os.) Situationen er ikke meget anderledes i Europa eller i udviklingslandene. Gifte kvinder med udearbejde bebyrdes ofte med det der svarer til to heltidsjobs. Det er derfor ikke så mærkeligt at forfatterne til bogen Mothers Who Work (Mødre der arbejder ude) siger: „Det mest kritiske i en udearbejdende moders liv er mangel på tid.“

Navnlig morgener og aftener kan være hektiske for en udearbejdende moder: Hun skal vække børnene og klæde dem på, lave morgenmad, sørge for at børnene kommer i skole og at hun selv kommer rettidigt på arbejde — blot for at vende hjem til sultne børn og en sulten mand der måske har sat sig mageligt til rette i sin yndlingsstol. Forskerne kalder dette „belastning af kønsrollerne“. Hun vil sikkert beskrive sin tilstand som ren og skær udmattelse. En kvinde siger: „Mit liv er som et skrøbeligt korthus. Hvis bare en enkelt lille ting går galt, falder det hele sammen.“ Og jo større familien er, desto mere stresset vil den udearbejdende hustru sandsynligvis føle sig.

’Jeg kan ikke overkomme det hele!’ har mange gifte, udearbejdende kvinder måske lyst til at råbe. Og ofte er det kvaliteten af det huslige arbejde, det går ud over. En kvinde fortæller: „Det kom så vidt hjemme hos os at der aldrig var mad nok i køleskabet og ingen kunne finde nogle rene sokker. Min mand var efterhånden ved at blive vred på mig, men det endte med at jeg gav fuldstændig op og satte mig ned og græd.“

Det kan også være selve ægteskabet det går ud over. En anden kvinde med udearbejde siger: „Både min mand og jeg mener at vort forhold tager skade — ikke fordi vi ikke elsker hinanden, eller ikke ønsker det skal gå, men fordi vi simpelt hen ikke har ret megen energi tilovers til hinanden når vi begge har været på arbejde og har taget os af børnene.“ Ja, der kan let opstå problemer når både mand og hustru har udearbejde. Hvordan kan de løses?

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 8]

Gifte kvinder med udearbejde bebyrdes ofte med to heltidsjobs

[Illustration på side 7]

Nogle mænd har svært ved at acceptere at deres kone tjener lige så meget som dem — eller mere

Når begge arbejder — hvordan kan de løse problemerne?

DER er ingen tvivl om at det kan give årsag til stress og problemer at både mand og hustru har udearbejde. Ægtefæller rådes derfor til at beregne omkostningerne — økonomisk, følelsesmæssigt og åndeligt — ved at de begge arbejder. (Se Lukas 14:28.) Hvis det er absolut nødvendigt at en familie har to indtægter, er problemerne dog ikke uoverstigelige. Mange par har løst dem med et godt resultat. Hvordan? I mange tilfælde ved at følge Bibelens principper.

Bibelens vejledning bliver aldrig forældet. Den kan endda hjælpe os til bedre at kunne klare tidens vanskelige økonomiske situation. For længe siden blev det nedskrevet i Bibelen at der „i de sidste dage“ ville være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) At vide dette kan hjælpe en mand til at indse at det ikke er ham der er noget i vejen med når han har svært ved at få det til at løbe rundt.

Hvis en familie virkelig har brug for to indtægter, fordømmer Bibelen heller ikke at hustruen har udearbejde. Kvinden blev skabt som „en medhjælp“ for manden. (1 Mosebog 2:18, NW) Når en kvinde hjælper sin mand ved at tjene nogle penge som familien har brug for, er der altså ingen grund til at manden føler sig truet. Han bør tværtimod rose sin kone for hendes indsats, ligesom den mand hvis kone i Ordsprogene kaldes „en dygtig hustru“. (Ordsprogene 31:10, 28, NW) Lad os nu se på hvordan man kan løse nogle af de problemer som kan opstå når begge ægtefæller har udearbejde.

Pengesager

’Det er uretfærdigt,’ siger en mand surt. ’De penge jeg tjener tilhører familien. De penge hun tjener vil hun selv beholde.’ Synes du at du har hørt dette før? Skribenten Susan Washburn bemærker: „Stridigheder om pengesager benyttes ofte som en anledning til at få luft for andre spændinger i ægteskabet.“

Nogle ægtepar kan diskutere i timevis hvor mange penge der er „hans“, „hendes“ og „familiens“. Deres problem er imidlertid ikke et dårligt budget men et selvisk syn på ægteskabet. Gud har sagt at ægtefæller skal være „ét kød“. (1 Mosebog 2:24) Hvis dette princip følges, er der så nogen grund til at diskutere hvor mange penge der er „hans“ eller „hendes“? Paulus påpegede at kærlige ægtemænd og hustruer uselvisk ville bekymre sig om at opnå hinandens godkendelse! — 1 Korinter 7:33, 34.

Et andet ægteskabeligt problem der kan give sig udslag i en „kamp om pengene“, er manglende kommunikation. En gift kvinde fortæller: „Vi kørte hver sit løb. Først når regningerne kom fandt vi ud af hvad den anden havde brugt penge på. Og så talte vi ikke sammen — vi sloges.“ Tænk endnu en gang over at ægtefæller ifølge Bibelen er „ét kød“. Må dette ikke indbefatte kommunikation? (1 Mosebog 2:24) Bibelen siger desuden at ’kærligheden ikke søger sine egne interesser’. — 1 Korinter 13:4, 5.

Hvis et ægtepar følger disse principper kan næsten et hvilket som helst økonomisk arrangement fungere uden problemer. Efter at have sat sig ned og drøftet sagen beslutter nogle par at mand og hustru hver skal have et vist beløb og sørge for at bestemte udgifter betales. Andre vil måske vælge at gøre som dette par: „Vi slår alle vore penge sammen, og min kone fører regnskab og betaler regningerne.“ Uanset hvad man beslutter at gøre afhænger det dog mere af ægteskabet end af selve planen hvor godt det vil lykkes.

Bogen Working Couples advarer om en anden mulig fare: „Når begge ægtefæller har udearbejde kan der opstå det problem at de begynder at føle sig rige. Især mens det er nyt for dem at have en ekstra indtægt, kan den forekomme dem at være et universalmiddel mod alle deres økonomiske vanskeligheder.“ Ægtepar med to indtægter må derfor holde sig klart for øje hvorfor de begge arbejder. Bør det ikke være for at dække familiens behov? (1 Timoteus 5:8) Bibelen advarer kristne mod „kærligheden til penge“ og tilskynder dem til at være beskedne med hensyn til materielle ønsker. (1 Timoteus 6:7-10) Det er mindre sandsynligt at der opstår et overdrevent forbrug som giver anledning til strid, hvis parret ikke er grebet af „øjnenes begær“ eller af ønsket om at prale med materielle goder. — 1 Johannes 2:16.

Hvem vasker op?

„Hvem lægger mærke til at en stue er ren?“ spørger psykologerne Marjorie og Morton Shaevitz. „Det er der ingen der gør. Hvem lægger mærke til at en stue er rodet? Det gør alle og enhver!“ Ja, husligt arbejde er nødvendigt og uundgåeligt — men bliver ikke altid påskønnet efter fortjeneste. Hvem der skal gøre det kan derfor være et kildent spørgsmål.

Det ender som regel med at være konen der udfører størstedelen af det huslige arbejde. Hvad kan hun stille op hvis hun ikke føler at hun kan overkomme det?a Én kvinde sagde venligt og taktfuldt til sin mand: „Der er et lille problem jeg gerne vil tale med dig om.“ Ofte ved mænd simpelt hen ikke hvad det vil sige at føre hus. Måske kan manden og hustruen sammen lægge en plan over hvad der skal gøres og hvad det kunne være rart at få gjort. Måske er noget unødvendigt eller behøver ikke at blive gjort så tit. Sammen kan de planlægge hvem der skal gøre hvad, måske under hensyntagen til ønsker eller evner.

Er det forkert af en mand at udføre ’kvindearbejde’? At dømme efter beretningen i Bibelen mente Abraham ikke at han satte sin mandighed over styr ved at hjælpe sin kone med at servere et måltid for tre betydningsfulde gæster. (Se Første Mosebog 18:6-8.) Også i dag vil mange ægtemænd føle sig tilskyndet til at hjælpe når de forstår at det er nødvendigt. En gift mand siger: „Jeg træder til og hjælper med det huslige. Jeg må indrømme at jeg ikke altid har lyst til det. Men når vi nu begge to arbejder, ville det vist være unfair af mig at lade være.“ — Jævnfør Efeserbrevet 5:28.

Der kan dog opstå et problem hvis hustruen forventer fuldkommenhed af sin mand og glemmer at han er en nybegynder hvad husligt arbejde angår. („Karl! Kan du ikke engang finde ud af at gøre vasken ren når du har vasket op?“) Hustruen ville sikkert opnå bedre resultater hvis hun tålmodigt viste sin mand til rette.

Den kristne „rimelighed“ kommer også ind i billedet. (Filipperne 4:5) Måske er det ikke muligt eller praktisk at holde hjemmet lige så kemisk rent som det før har været. „Da jeg gik hjemme hele dagen,“ fortæller Betty, der er gift og har et arbejde, „føltes det som om jeg aldrig lavede andet end at gøre rent.“ Men da hun fik udearbejde måtte hun ændre sine normer for rengøring. „Der er stadig rent hos os,“ siger hun, „men der ser måske nok lidt mere ’beboet’ ud nu.“

Sand tryghed

De her nævnte problemer er blot nogle få af dem der kan opstå når både mand og hustru har udearbejde.b Men det kan lade sig gøre at løse dem når Bibelens vejledning følges.

Pres og problemer på andre fronter kan man naturligvis ikke gardere sig mod. Så kan det måske forekomme vigtigere end nogen sinde at have et godt arbejde og en tilstrækkelig høj løn. Et kristent ægtepar advarer imidlertid: „Man kan opbygge en falsk tryghedsfornemmelse i forbindelse med sit arbejde. Man kan sige til sig selv: ’Jeg har arbejde og min kone har arbejde, så vi skulle nok kunne klare os.’ Men denne tryghed hviler jo på et falsk grundlag, for man kan miste sit arbejde når som helst. Det man skal gøre er at huske at Jehova Gud vil støtte og hjælpe en.“

Et klogt råd fra et ægtepar der har fundet ud af hvordan man kan løse problemerne: Stol på den Gud der har lovet at han aldrig vil forlade dem der stoler på ham. — Hebræerne 13:5, 6.

[Fodnoter]

[Ramme/​illustration på side 10]

Skal børn hjælpe med det huslige?

Ja, svarer Gloria Mayer i bogen 2001 Hints for Working Mothers (2001 råd til mødre med udearbejde). „Find nogle små og enkle opgaver til små børn,“ foreslår hun. „Selv et barn på fire år kan hjælpe til. Som regel bliver de glade for at få lov til at hjælpe og føler sig tilovers hvis de er de eneste der ikke har noget at gøre.“ Hvad kan man sætte små børn til? Gloria Mayer har tre forslag: (1) „Enkle opgaver i forbindelse med deres tøj — at sortere det før vask, at lægge det på plads, og så videre.“ (2) „At gøre rent på deres eget værelse.“ (3) „At rede senge, først og fremmest deres egen.“

[Illustration på side 11]

En gift mand siger: „Jeg træder til og hjælper med det huslige“