Hvordan kan man leve med sukkersyge?
KETTY er en ung kvinde. Hun er opmærksom på hvad hun spiser og hvor meget hun vejer, sørger for at få rigeligt med motion og følger i øvrigt sin læges anvisninger. Hun giver også sig selv insulinindsprøjtninger hver dag. Ketty er én af mange millioner mennesker der har sukkersyge.
Selv om Ketty tager alle disse forholdsregler, indrømmer hun: „Jeg kan aldrig vide hvor højt mit blodsukkertal vil blive. Om eftermiddagen kan det være på 300, og den næste dag ved samme tid kan det være på 50 og bevirke at jeg får et insulinchok.“ For nylig fik hun en infektion der ikke ville forsvinde, og tilbragte flere uger på hospitalet.
Marie er en ældre kvinde. Hun er ikke påpasselig med hvad hun spiser og vejer derfor 23 kilo for meget. Hun indrømmer at hun ikke følger sin læges forskrifter særlig nøje. At hendes blodsukker ofte ligger på mere end 300, affejer hun med et skuldertræk, og hun nægter at tage insulin. Selv om hun tager en diabetespille hver dag, lader hun til at bekymre sig forbavsende lidt om sin sygdom.
Disse to kvinder synes vidt forskellige, men de lider af den samme sygdom. Den hedder diabetes mellitus. Hvorfor er der så stor forskel på disse to? Og, hvad der er endnu vigtigere: Hvad sætter dem i stand til at leve med deres sukkersyge?
Hvad er sukkersyge?
Først må vi gøre os klart hvad sukkersyge er. Årsagen til sygdommen ligger i kroppens produktion af insulin, et hormon der produceres i bugspytkirtelen. Insulin sætter kroppens celler i stand til at optage sukker fra blodet og i cellerne, hvor det bliver omdannet til energi eller oplagret.
Hvis kroppen imidlertid ikke producerer insulin nok, vil cellerne kun modtage en begrænset mængde sukker der kan omdannes til energi eller oplagres. Sukkeret ophobes i stedet i blodet, hvor det begynder at skabe problemer. Sådan opstår sukkersyge, enkelt sagt, og der findes to hovedtyper, som vist i tilfældet med Ketty og Marie.
I Kettys tilfælde kaldes sygdommen insulinkrævende sukkersyge eller labil diabetes, og her er problemet at bugspytkirtelen slet ikke er i stand til at producere insulin. De seneste undersøgelser viser at denne form for diabetes, i det mindste i nogle tilfælde, kan skyldes virusinfektioner. De der har denne form for sukkersyge pådrager sig den som regel i en ung alder (under 30 år), er sædvanligvis tynde og må have insulinindsprøjtninger for at holde sig i live.
I Maries tilfælde kaldes sygdommen ikke-insulinkrævende sukkersyge eller stabil diabetes. Den kaldes også ’gammelmands-sukkersyge’ og er forskellig fra labil diabetes. Ved denne form for sukkersyge er problemet ikke at bugspytkirtelen ikke kan producere insulin men at den ikke producerer tilstrækkeligt. Meget af det insulin kroppen danner, bliver ’optaget’ af fedtcellerne. Bugspytkirtelen kan ikke følge med og producere insulin nok, og derfor stiger blodsukkeret. Folk der har denne form for sukkersyge er normalt over 30 år, er som regel overvægtige og kan i nogle tilfælde klare sig uden insulinindsprøjtninger. Det lader også til at deres sukkersyge som oftest er nedarvet.
Behandling af insulinkrævende sukkersyge
Kettys form for diabetes, den insulinkrævende sukkersyge, er langt den alvorligste, men heldigvis ikke så udbredt. Det kunne se ud som om løsningen ved denne form for diabetes var enkel, nemlig blot at give insulin. Men selv om insulinindsprøjtninger kan holde en diabetiker i live, kan de ikke dække det insulinbehov der opstår i kroppen fra det ene øjeblik til det andet.
For at begrænse de komplikationer der kan opstå i forbindelse med sukkersyge, såsom blindhed og problemer med nyrerne, er det vigtigt at nedbringe mængden af sukker i blodet og i urinen. Man må altså efterligne den hyppige og skiftende produktion af insulin der normalt foregår i kroppen. Spørgsmålet er blot hvordan dette lader sig gøre. Behandlingen har to sider: (1) forebyggende foranstaltninger og (2) insulinbehandling.
Hvad angår de forebyggende foranstaltninger, må der tages skridt til at mindske det skiftende behov for insulin der hver dag opstår i kroppen. En væsentlig faktor er maden man spiser, for det er den der i fordøjelsessystemet omdannes til blodsukker. Den der har insulinkrævende sukkersyge finder hurtigt ud af hvor klogt og nødvendigt det er at få en omhyggeligt tilpasset kost der indeholder de mere sammensatte kulhydrater såvel som fedtstoffer og proteiner. I denne diæt skal man undgå sukker, honning, kage, sukkerholdige drikkevarer og lignende. Disse kulhydrater føres nemlig hurtigt ud i blodet.
Man må spise med regelmæssige mellemrum. Hvis diabetikeren bliver skødesløs og spiser lige hvad han har lyst til og når han har lyst, vil balancen mellem blodsukkeret og insulinet hurtigt komme i uorden. Dette øger risikoen for at diabetikeren rammes af pludselige og alvorlige sygdomsudbrud eller af de langsigtede komplikationer som sygdommen kan føre med sig.
Motion kan også få blodsukkeret til at falde. Den samvittighedsfulde patient med insulinkrævende sukkersyge vil derfor også indbefatte motion i sin daglige rytme. Han skal dog sørge for at have let adgang til sukker (som for eksempel bolsjer) i tilfælde af at motionen får blodsukkeret til at falde for meget, hvilket kan medføre insulinchok. Følelsesmæssige problemer kan også have indvirkning på blodsukkeret og være årsag til at man mister selvbeherskelsen hvad diæten angår. Infektioner og sygdomme må behandles hurtigt eftersom de også kan medføre kraftige udsving i mængden af legemets blodsukker.
Men til trods for at en patient, som for eksempel Ketty, med insulinkrævende sukkersyge tager alle disse faktorer i betragtning, kan det alligevel være vanskeligt at få blodsukkeret stabiliseret. Hvad gør man så?
En væsentlig del af behandlingen består i insulinindsprøjtninger. Da man for mere end 60 år siden udviklede insulin reddede det mange diabetikeres liv. Og da man senere udviklede metoden med den daglige indsprøjtning, indså man straks hvilken fordel den havde.
Selv om den daglige indsprøjtning er mere bekvem, er man dog noget bekymret over hvilke komplikationer der kan opstå på længere sigt, som for eksempel åreforkalkning. Derfor går nogle ind for mere hyppige indsprøjtninger med insulin der kun virker i kortere tid ad gangen, for derved at opnå en mere ’snæver’ kontrol med blodsukkeret i løbet af dagen. Den senere tids udvikling har ikke blot gjort dette muligt men også mere praktisk.
Et væsentligt fremskridt på området er muligheden for at føre kontrol med blodsukkeret i hjemmet. Det er blevet betegnet som „det første virkelig bemærkelsesværdige terapeutiske fremskridt siden man opdagede insulinet“. Ved at bruge et enkelt, transportabelt apparat, kan diabetikeren kontrollere sit blodsukker flere gange om dagen. Det sætter ham i stand til selv at regulere doseringen af insulin så en næsten normal blodsukkerbalance kan opretholdes.
En af ulemperne ved at føre kontrol med blodsukkeret i hjemmet er at diabetikeren må prikke hul på sin finger for at foretage blodprøven. Men der findes specielt beregnede lancetter til dette, og de der er vant til proceduren siger at det slet ikke er så slemt endda. En anden ulempe er apparatets pris, som dog sikkert vil kunne nedbringes i takt med den forbedrede teknologi.
Af andre fremskridt der kan nævnes er udviklingen af meget skarpe éngangsnåle der både er billige og gør insulinindsprøjtningerne mindre smertefulde. Den insulin der er til rådighed i dag, behøver desuden ikke at opbevares i køleskab. Herved undgår man en del besvær når man er på rejse.
I dag forhandles der også insulin der svarer til den menneskelige insulin, og denne insulin anbefales ofte til nye patienter der får konstateret insulinkrævende sukkersyge. Noget nyt er også en injektion uden brug af sprøjte men ved hjælp af en insulininfusionspumpe. Denne pumpe er en transportabel insulininjektor som patienten bærer i sit bælte, og som under konstant tryk tilfører kroppen insulin gennem en nål i bughulen. Af mange læger betragtes infusionspumpen til en vis grad som farlig. Selv om den nu er taget i brug, bør den derfor kun benyttes under tilsyn af en specialist.
Hvad angår børn der har insulinkrævende sukkersyge går udviklingen i retning af at bekymre sig mindre om kosten. Nogle mener at man kan lade børnene spise forholdsvis normalt og så „dække sig ind“ ved bagefter at give den mængde insulin der måtte blive nødvendig. Selvfølgelig må disse børn stadig lade være med at spise meget slik. Det lader til at de kan føre en forholdsvis normal tilværelse hvis der foretages en omhyggelig kontrol med blodsukkerindholdet samt hyppige justeringer med insulin.
Behandling af ikke-insulinkrævende sukkersyge
Inden for behandlingen af den mere udbredte ikke-insulinkrævende sukkersyge er der ikke gjort nær så mange fremskridt. Som sagt er problemet ved denne form for diabetes ikke at bugspytkirtelen overhovedet ikke producerer insulin. Problemet er bugspytkirtelens manglende evne til at holde trit med kroppens stigende behov for insulin, hvilket sædvanligvis forværres af overvægt.
Der findes piller som anvendes i udstrakt grad, men de tjener alle det formål at få bugspytkirtelen til at producere mere insulin. Der er dog grænser for hvor meget man kan ’presse citronen’, og i dette tilfælde er ’citronen’ bugspytkirtelen. En god kostplan der bringer vægten ned, et minimalt forbrug af rent sukker, samt fornuftig motion, kan vise sig at være mere gavnligt.
Hvis diæt, motion og afholdenhed fra søde sager ikke bringer blodsukkeret langt nok ned, kan der ordineres piller. Men opfattelserne er forskellige. Nogle læger foretrækker at bruge indsprøjtninger med insulin i stedet for piller, selv når det drejer sig om ikke-insulinkrævende sukkersyge. Der kan opstå bivirkninger ved brug af piller, og nogle har rejst spørgsmål om hvorvidt pillerne på længere sigt virkelig modvirker komplikationer.
Alle faktorer må i hvert enkelt tilfælde vurderes af kompetente læger inden der anbefales en bestemt behandlingsform. Diabetikeren må så veje for og imod og selv træffe den endelige afgørelse om hvilken behandling han foretrækker.
At leve med sukkersyge
For at kunne leve med sukkersyge må man tage forskellige forholdsregler, afhængigt af hvilken type det drejer sig om. Hvad ikke-insulinkrævende sukkersyge angår kan løsningen måske være en diæt og en slankekur. Men som en læge har sagt: „Ud fra den erfaring jeg har gjort med mine patienter, er sandsynligheden for at dette lykkes realistisk set meget lille. I de fleste tilfælde er jeg parat til at lade dem starte med piller eller måske endog med insulin helt fra begyndelsen.“
Hvad angår den insulinkrævende sukkersyge findes der ikke en tilsvarende enkel løsning. I dette tilfælde er medicinbehandlingen måske blot en del af løsningen. Hvad der også har betydning er den enkeltes indstilling til sukkersygen. Sandt nok er det ingen behagelig tanke at se frem til daglige indsprøjtninger, måske flere gange om dagen, eller til at skulle prikke sig i fingeren for at kontrollere blodsukkeret. Og det er heller ingen let sag at planlægge sin livsrytme i den grad at man spiser den samme slags føde med regelmæssige mellemrum, på omtrent det samme tidspunkt hver dag, eller sørge for at tidspunkter for motion og hvile bliver nøje planlagt.
For samtidig at få et realistisk syn på tingene må man acceptere den kendsgerning at sukkersyge på nuværende tidspunkt ikke lader sig helbrede. Men der findes behandlingsformer der, selv om de kræver selvdisciplin, er i stand til at holde diabetikere i live og nogenlunde raske i mange flere år end det ville være tilfældet uden behandling.
Holdninger der bør undgås
Der er to yderliggående indstillinger der må undgås. På den ene side må den der har diabetes undgå at blive ligeglad med problemet, så han måske lader være med at følge lægernes gode forskrifter eller måske håber at problemet vil forsvinde. Det vil det ikke.
På den anden side er følelsesbetonethed i sig selv årsag til svingende blodsukker, og det at bekymre sig alt for meget om problemet kan derfor få den stik modsatte virkning end ventet. Det vil ikke hjælpe at gå og være konstant bange og ikke have tanke for andet end sukkersygen og udelukke almindelige gøremål. Selv om diabetikeres tilværelse nødvendigvis må være velordnet, kan størsteparten af dem dog leve et velfungerende liv.
Vil sukkersyge såvel som andre sygdomme nogen sinde blive helbredt for bestandig? Guds ord, Bibelen, giver dette opmuntrende svar: Ja, helt afgjort! Og det vil ske i den nærmeste fremtid! Denne helbredelse vil finde sted her på jorden under Guds riges styre, den regering som Jesus lærte sine disciple at bede om. (Mattæus 6:9, 10) Til den tid vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ — Esajas 33:24.
[Tekstcitat på side 26]
Det er ikke blot den medicinske behandling der har betydning men også den enkeltes indstilling til sygdommen
[Illustration på side 25]
For at kunne kontrollere sit blodsukker må en diabetiker vise selvdisciplin og undgå søde sager