Unge spørger:
Hvordan får jeg pengene til at slå til?
HVORDAN ser du på penge? Bruger du bare løs, sparer du op, eller puger du måske ligefrem penge sammen? Mange unge bruger hvad de har og tænker ellers ikke på penge — de er vant til at deres forældre giver dem det de har brug for.
Men forældre kan jo ikke være et sikkerhedsnet for deres børn hele livet igennem. Og selv om du måske har et job efter skoletid eller får mange lommepenge, betyder det ikke at du kan tillade dig at være skødesløs med dine penge. I Bibelen siges der advarende: „Har du ladet dine øjne skotte til [rigdom], skønt den intet er? For den vil visselig gøre sig vinger som ørnens og flyve mod himmelen.“ (Ordsprogene 23:5) Hvordan kan du forhindre at dine penge ’flyver væk’, forsvinder mellem hænderne på dig? Du må først og fremmest gøre dig klart hvad penge er for noget.
Hvorfor er penge uundværlige?
Penge er et effektivt byttemiddel. I Encyclopædia Britannica står der at „penge er det eneste fuldstændig likvide aktiv“. En radio kan også siges at være et aktiv, en værdigenstand. Men den er ikke likvid, det vil sige let at omsætte. Forestil dig for eksempel at du skulle bytte din radio bort for et franskbrød. Radioen har meget større værdi end franskbrødet, men hvis bageren ikke lige står og skal bruge en radio, er det ikke sikkert at han vil give dig et franskbrød for den. Og så kunne din radio faktisk lige så godt være værdiløs! Penge, derimod, er accepteret som betalingsmiddel over det meste af jorden.a Man kan hurtigt og let bytte penge for de varer eller tjenesteydelser man har brug for.
Det er derfor kloge ord Salomon nedskrev i Prædikeren 7:12: „Penge er en beskyttelse.“ Ja, har man penge kan man både købe livets fornødenheder og mange af livets behageligheder. Som Salomon videre sagde: „Bordet har sine glæder, og vin gør livet muntert; og penge skal der til det hele.“ — Prædikeren 10:19, The New English Bible.
Men det er ikke altid let at skaffe penge. De færreste voksne har ubegrænsede mængder til rådighed; dine forældre må sandsynligvis også arbejde hårdt for de penge de giver dig. Salomon spurgte: „Hvad får et menneske for al sin møje?“ (Prædikeren 2:22) Dine forældre er måske ikke særlig glade for deres arbejde, og får måske heller ikke en særlig høj løn. Mange forældre arbejder faktisk fra morgen til aften — for bare at kunne få det allermest nødvendige til sig selv og deres børn.
Derfor skal man ikke tage penge for givet, men have en vis respekt for dem og bruge dem klogt. Det vil være lettere hvis man lægger et budget.
Værdien af et budget
Et budget er en slags plan over ens indtægter og udgifter. Bladet ’Teen skrev i maj 1985: „Det første skridt til at få styr på pengesagerne og lægge et brugbart budget, er at finde ud af hvad der bliver af pengene når de ’forsvinder mellem hænderne på én’.“ Først må du altså lave en liste over alle dine forventede udgifter — transport, tøj, hygiejne, adspredelse og så videre. Derefter må du holde regnskab med dine faktiske udgifter i en måneds tid. Nu kan du sætte dig nogle realistiske mål for hvor meget du vil bruge og hvor meget du vil spare op.
Når du har gjort det, kan du mærke nogle kuverter med de forskellige udgiftsposter. På én kuvert kan du for eksempel skrive „Transport“, og på en anden kan du skrive noget du gerne vil spare sammen til, for eksempel „En ny bluse“ eller „En ny skjorte“. Når du så får løn eller lommepenge deler du pengene op mellem kuverterne i overensstemmelse med dine forventede udgifter. Og når udgifterne skal betales, tager du pengene fra de pågældende kuverter.b
Har du prøvet at lægge et budget og så ikke kunnet holde det? Det er der mange der har. En ung kvinde ved navn Leah fortæller: „Jeg har mange gange prøvet at lægge et budget, men jeg er ikke særlig god til at holde det.“ Hun indrømmer dog: „Når jeg forsøger at holde et budget, får jeg sparet flere penge sammen. Jeg køber ikke noget jeg ikke har brug for.“ Det er altså selvdisciplin der skal til. Træf en beslutning og hold fast ved den! Føl dig også fri til at bede Jehova om hjælp til at vise selvbeherskelse hvis du har svært ved at lade være med at bruge løs af dine penge. — Lukas 11:13.
Interessant nok foreslog apostelen Paulus de kristne i Korinth at lægge et budget. „Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme,“ skrev han. (1 Korinther 16:1, 2) Pengene blev derefter skænket til en særlig fond for nødlidende kristne. Der er ingen tvivl om at det krævede selvdisciplin af de kristne i Korinth at følge Paulus’ forslag, men de høstede rige velsignelser der var det hele værd.
Du vil uden tvivl have gavn af at følge et budget. En ung mand der hedder Avian siger: „Jeg var ligesom ham der omtales i Ordsprogene 21:5: Jeg havde hastværk og ’styrede mod armod’ før den næste lønningsdag. Det har gjort mig mere ansvarsbevidst at lægge et budget.“
Pas på med kredit
„Køb nu, betal senere!“ lyder opfordringen fra mange forretninger. Det kan være på sin plads med kredit — men vær forsigtig. Hvis man køber ting på konto uden at tænke sig godt om, kommer man i „en slags trældom“, som en ung mand ved navn Kevin har sagt. — Jævnfør Ordsprogene 22:7.
For nogle unge gør kreditordninger det alt for let at skaffe ting de hverken har brug for eller råd til. Og hvis man ikke hver måned sørger for at betale sit afdrag, løber der renter på. Jo længere man er om at få betalt det man skylder, jo dyrere vil varen blive. I det lange løb er det derfor billigere at spare sammen til det man gerne vil have, og betale det kontant.
„Hvad der er sparet, er tjent“
En ung kvinde ved navn Phyllis siger: „Man kan aldrig vide om man pludselig kommer i vanskeligheder og får brug for nogle ekstra penge.“ (Jævnfør Prædikeren 9:11.) Du kan for eksempel blive syg så du ikke kan passe dit arbejde, eller dine forældre kan få økonomiske vanskeligheder så de ikke længere kan give dig lommepenge. Derfor er det fornuftigt at lade budgettet omfatte et beløb til opsparing. Så vil du lettere kunne klare en eventuel økonomisk krise.
Du kan selvfølgelig godt have dine sparepenge i en sparegris eller en skotøjsæske. Jesus talte imidlertid om at sætte penge i banken hvor man får renter af sine penge. (Mattæus 25:27) Du kunne jo spørge dine forældre om de synes det er en god idé at du opretter en konto i en bank. Du behøver ikke at sætte mange penge ind — det vigtigste er at du regelmæssigt sætter penge ind på din bankbog.
Hvad så hvis din familie er fattig og du bor i et økonomisk tilbagestående land hvor unge sjældent har penge de selv kan råde over? Selv i en sådan situation vil din familie have visse aktiver, om end kun de allermest nødvendige. Men hvis din indstilling til familiens aktiver er at „hvad der kommer let, går let“, modarbejder du både dine egne og din families interesser. Du ønsker ganske sikkert ikke at være „utaknemmelig“ når det gælder de ting dine forældre slider i det for at skaffe. — Ordsprogene 29:21.
Prøv derfor at opdyrke en ansvarsbevidst indstilling til penge, også hvis du kun har få — eller slet ingen — penge du kan kalde dine egne. Du kan for eksempel passe på ikke at lade fødevarer og lignende gå til spilde. (Se Johannes 6:12, 13.) Vær også forsigtig med dyre ting der er svære at erstatte, såsom briller og skolebøger. Det vil dine forældre ganske sikkert sætte stor pris på.
I Ordsprogene 11:28 står der: „Den der stoler på sin rigdom, han falder, men de retfærdige skyder frem som løvet.“ Ved hjælp af penge kan man skaffe sig livets fornødenheder, men en kristen bør ikke være optaget af at blive rig. Som en ung mand ved navn Matthew udtrykker det: „Penge har sin plads, men de er ikke alt.“ Nej, penge er bare et redskab, ja, „en beskyttelse“. (Prædikeren 7:12) Lær at bruge dine penge klogt og med omtanke. En kommende artikel vil behandle spørgsmålet om hvordan man kan bruge sine penge klogt når man skal dække sine egne og sin families behov.
[Fodnoter]
a En undtagelse er de lande hvor inflation har udhulet den lokale valuta så den næsten er værdiløs.
b Se artiklen „Læg et budget — og hold det!“ i Vågn op! for 8. august 1985.
[Tekstcitat på side 13]
„Når jeg forsøger at holde et budget, får jeg sparet flere penge sammen. Jeg køber ikke noget jeg ikke har brug for“
[Illustration på side 14]
Ansvarsbevidste unge sparer nogle af deres penge op