„Som at give Satan hånden“
Hvilke følger kan det få når man tager stoffer? Hør engang hvordan det er gået Charles. Han var 15 år da hans storesøster lod ham stifte bekendtskab med euforiserende stoffer. I løbet af de næste 15 år tog han marihuana, kokain og heroin i forskellige blandinger. Han afsonede den ene straf efter den anden for tyveri og væbnet røveri. På grund af sit stofmisbrug pådrog han sig AIDS. Han var chokeret. Hjælpeløst så han sin store, muskuløse krop visne bort til han kun var en skygge af sig selv. Læs hans beretning og spørg dig selv: ’Er det prisen værd?’
„MAN ødelægger sit legeme. Og der er så meget man går glip af når man tager stoffer — bare for at blive ’høj’. Jeg kan ikke lege med min datter. Jeg kan ikke spille bold med hende, jeg kan ikke løbe sammen med hende. Jeg fulgte ikke min søns udvikling fra han var spæd til han begyndte at gå og gøre andre fremskridt. Jeg kan ikke danse med min kone, for jeg kan ikke længere danse. De fleste sportsgrene er jeg afskåret fra, for ikke alene er min krop følelsesløs men jeg bevæger mig i slowmotion som en robot.
Jeg har ikke kontrol over mine hænder. Jeg kan ikke barbere mig, trimme mit overskæg eller klippe mit hår som før. Jeg kan heller ikke længere klæde mig på. Jeg kan ikke engang knappe min skjorte. Jeg kan ikke gå på toilettet uden at nogen hjælper mig. Nogle gange kan jeg end ikke få et hår ud af øjet fordi mine fingre ikke vil makke ret. Jeg kan ikke længere lave en ret mad. Den virussygdom som jeg har pådraget mig på grund af mit stofmisbrug gør det umuligt for mig at passe mit arbejde med at lægge fliser og tæpper.
Alle er nødt til at vente på mig. Jeg er som et spædbarn. Min hjerne vil ikke rigtig fungere. Jeg glemmer. Jeg må tænke mig godt om for at huske hjemmesygeplejerskens navn. Min kone gentager tingene igen og igen — men jeg glemmer dem. Og problemet er at det bliver værre og værre.
Jeg har smerter over det hele hvert eneste sekund på dagen — smerter som kan få selv en stærk mand til at græde. De smertestillende piller æder hul i maven, og man får mavesår. Så man kan ikke tage dem hele tiden. Man bløder og hoster blod op på grund af mavesåret. Hvis jeg kommer til at skære mig skal jeg passe på ikke at komme til at inficere nogen. Min hud er meget tynd. Jeg kan ikke tumle og lege med min søn længere.
Jeg troede jeg havde vundet kampen. Efter femten år på stoffer troede jeg at jeg var ude af det. Men nu har jeg AIDS. Jeg ved ikke hvornår jeg dør.
Hvis nogen vil give afkald på Jehova for dette, så fortæl dem hvordan det er. At tage stoffer er som at give Satan hånden, for stofferne er hans redskaber!“
[Ramme på side 25]
Efter at have lært sandheden fra Guds ord at kende, gjorde Charles sig fri af sit stofmisbrug og blev et døbt vidne for Jehova. På hospitalet forkyndte han uafbrudt for læger, sygeplejersker og medpatienter. Men tre og et halvt år efter sin dåb døde Charles, 37 år gammel. Det var den 27. januar 1990.