Skilsmisser i hobetal

„SKILSMISSESMYKKER.“ Sådan lød en overskrift i et kendt dameblad. I artiklen stod der: „Dit ægteskab er gået i stykker og dine følelser er flossede. Hvorfor ikke omsmelte de minder som stadig fylder op i dit smykkeskrin?“ Juveleren lader de fraskilte selv rette en blæselampe mod deres gamle forlovelses- og vielsesringe for at omsmelte dem. Derefter omformer han dem til smykker der ikke vækker erindringer om deres fejlslagne ægteskab.

For mange i dag synes ægteskabet blot at være noget man kasserer efter brug, ligesom kuglepenne, paptallerkener, bleer og barberblade. ’Når du er træt af det, så drop det’ — sådan er den almindelige holdning.

„Ægteskabet som sådant findes ikke mere,“ siger Lorenz Wachinger, en kendt skribent, psykolog og terapeut i München. Er det ikke at sætte tingene på spidsen? Måske, men det er forståeligt at han siger sådan. Ifølge avisen Stuttgarter Zeitung går 130.000 ægteskaber hvert år i opløsning i Tyskland. Og der er langtfra blot tale om et tysk fænomen.

Et globalt fænomen

Også Danmark er et skilsmissernes land. I 1989 lod 15.152 par sig skille — det er 41 hver dag — og 30.894 par blev gift. Det vil sige at der for hvert andet nyindgået ægteskab var én skilsmisse.

Set i et større historisk perspektiv er der tale om en eksplosiv udvikling. For blot hundrede år siden var der kun én skilsmisse for hvert 47. nyindgået ægteskab i Danmark. Men siden da er der sket en markant stigning. I de sidste 25 år er skilsmissetallet steget næsten to en halv gang, hvorimod vielsestallet er faldet!

Det årlige skilsmissetal i De Forenede Stater er på 1.160.000 — over 2 skilsmisser hvert minut døgnet rundt — eller, som i Danmark, én skilsmisse for hvert andet nyindgået ægteskab. I midten af firserne (de nyeste pålidelige tal til rådighed) var skilsmissetallet årligt på 940.000 i Sovjetunionen, 178.000 i Japan, 159.000 i Storbritannien, 107.000 i Frankrig, 61.000 i Canada og 43.000 i Australien. Selv steder hvor religion og lovgivning virker bremsende på antallet af skilsmisser, blæser der nye vinde. I Hongkong er der for eksempel stadig kun én skilsmisse for hver 17 ægteskaber, men skilsmissetallet fordobledes fra 1981 til 1987. Tidsskriftet India Today oplyser at man i Indiens middelklasse ikke længere betragter det som en stor skam at blive skilt. I mange indiske delstater er der blevet oprettet nye domstole for at holde trit med stigningen i antallet af skilsmissesager. Nogle steder har stigningerne været på 100 til 328 procent på blot ti år.

Naturligvis fremgår det ikke af de nøgne tal hvilke tragedier der ligger bag. Men desværre berøres vi på den ene eller den anden måde af skilsmisser, eftersom ægteskabet kendes overalt. Hvis ikke vi selv er gift, er vore venner eller forældre det sandsynligvis. Derfor kan vi alle komme til at stå over for følgerne af en skilsmisse.

Hvad skyldes alle disse skilsmisser? Politiske forandringer kan være en del af svaret. I mange lande er myndighedernes skilsmisseforbud — som længe har været støttet af indflydelsesrige religiøse grupper — i de senere år blevet ophævet. I 1980’erne erklærede Argentina for eksempel en lov der forbød juridiske skilsmisser forfatningsstridig. Spanien og Italien har ligeledes åbnet for legal skilsmisse. Men sådanne lovændringer medfører ikke altid en voldsom stigning i skilsmissetallet.

Der må være langt dybere årsager til den globale skilsmisseepidemi end blot ændringer i lovens bogstav. Forfatteren Joseph Epstein skriver at skilsmisse for ikke længe siden „blev betragtet som en juridisk bekræftelse af at man havde en svag karakter“. Men i dag, skriver han, „er det, i nogle kredse, mere usædvanligt ikke at have været gennem en skilsmisse, end omvendt; her betragtes dét at leve inden for rammerne af det samme ægteskab til sine dages ende endda som et tegn på fantasiløshed.“ — Divorced in America.

Folk har med andre ord i bund og grund ændret deres syn på ægteskabet. Respekten og ærbødigheden for en institution som længe blev regnet for hellig, er i dag undermineret. Hvorfor? Hvad har fået folk til at acceptere det som engang fremkaldte løftede øjenbryn? Skyldes det måske at det slet ikke er så forkert at lade sig skille?

Skilsmissefælden

ANDREAS og Anne var et yndigt par. Anne var stilfærdig og tænksom, og med sit rolige og venlige gemyt syntes hun at være det ideelle modstykke til Andreas’ mere udadvendte personlighed, hans ukuelige energi og humør. Det var tydeligt for enhver at han forgudede hende, og hendes øjne strålede i hans selskab.

Men efter syv år begyndte ægteskabet at knirke. Andreas fik et nyt arbejde som lagde beslag på en stor del af hans tid, og han kom ofte sent hjem om aftenen. Anne følte sig tilsidesat. Hun forsøgte, som hun sagde, „at udfylde tomrummet“ ved at gå op i sin egen karriere. Men inden længe kom Andreas hjem og lugtede af spiritus. Han forklarede at han havde været sammen med sine kolleger. Hans drikkeri blev værre, og til sidst tog Anne sit gode tøj og gik. Andreas blev mere og mere deprimeret. Inden længe var de skilt.

Sådanne historier er kun alt for velkendte. Som vi har set er skilsmissetallet steget voldsomt i hele verden. Nogle af disse skilsmisser er ganske vist uundgåelige eller måske ligefrem nødvendige. Bibelen forbyder ikke kategorisk skilsmisse sådan som mange tror. Dens normer er retfærdige og rimelige. Den giver rum for skilsmisse ved ægteskabsbrud. (Mattæus 19:9) Dens principper åbner også mulighed for separation i visse ekstreme tilfælde, for eksempel ved voldsom fysisk mishandling.a (Se Mattæus 5:32; Første Korintherbrev 7:10, 11.) Men det var ikke derfor Andreas og Anne blev skilt.

Andreas og Anne var kristne og havde engang betragtet ægteskabet som helligt og ærbart. Men ligesom vi andre levede de i en verden der forherliger helt andre etiske normer, en verden hvor ægteskabet betragtes som midlertidigt og skilsmisse som en acceptabel løsning. Hvert år får denne tankegang i tusindvis af kristne par til at søge en ubegrundet og ubibelsk skilsmisse. Og mange opdager — desværre for sent — at deres „moderne“, „oplyste“ syn på skilsmisse har lokket dem i en fælde.

Måske synes du at det lyder lidt drastisk at kalde det en fælde. Det kan være at du ligesom så mange andre synes at skilsmisse blot er en civiliseret måde at komme ud af et kuldsejlet ægteskab på. Men kender du også bagsiden af medaljen? Og har du lagt mærke til hvor snigende verden i dag har påvirket vort syn på skilsmisse — næsten uden at vi selv ved af det?

Faren ved at ville realisere sig selv

Det der blandt andet førte til skilsmisse for Andreas og Anne var et bedragerisk ønske om at ’realisere sig selv’ gennem en lovende karriere. De var blevet ofre for karriereræset. Og mange andre ægtepar har lidt samme skæbne. I tidsskriftet Family Relations stod der tilbage i 1983: „Individuel selvrealisering er blevet et motto. Derfor overskæres de nære bånd til de fleste familiemedlemmer hurtigt, og selv de ægteskabelige bånd belastes i stigende grad.“ Andreas var meget begejstret for sit nye arbejde og de løfter om avancement det rummede. Han påtog sig ekstrajob og kom sammen med kollegerne efter arbejdstid for at vinde større respekt og anseelse. Samtidig lod Anne sig forblinde af sin karriere, som gav hende mulighed for videreuddannelse.

Dette karriereræs fik to skæbnesvangre konsekvenser. For det første fik Andreas og Anne mindre tid til hinanden. Som Anne siger: „Vi blev trukket i hver sin retning. Vi havde ikke, som vi plejede, tid til at sætte os ned ved titiden om aftenen og drøfte tingene igennem. Han forberedte sig til sit arbejde næste dag, og det samme gjorde jeg. Kommunikationen hørte op.“

For det andet skubbede deres karriere forholdet til Gud i baggrunden, netop som de havde allermest brug for Gud. Hvis de i fællesskab havde planlagt at følge de bibelske principper, kunne dette have hjulpet Andreas til at tackle sine alkoholproblemer og givet Anne styrke til at støtte ham i denne svære situation.

Men i stedet for at gøre noget ved deres ægteskabelige bryderier begyndte de at se skilsmisse som en fornuftig løsning, måske endda en befrielse. Efter skilsmissen fik deres skyldfølelse dem til helt at opgive deres tro. De ønskede ikke længere at være kristne.

Bedrageriske ekspertråd

Når der er ægteskabelige problemer søger mange par bistand hos familierådgivere og psykologer eller læser bøger fra sådanne eksperters pen. Men desværre har nogle moderne ægteskabsrådgivere talt varmere for skilsmisse end for ægteskabets bevarelse. I de senere årtier har „eksperternes“ forskellige meninger om ægteskabet svirret rundt i luften som sværme af sultne græshopper.

Psykoterapeuterne Susan Gettleman og Janet Markowitz siger beklagende i bogen The Courage to Divorce: „Den irrationelle tro at fraskilte er afveget fra en eller anden sund enhed kaldet ’det normale familieliv’, lever fortsat.“ De kritiserer „de juridiske og moralske barrierer“ mod skilsmisse som „bygger på århundredgamle religiøse principper“. Der vil finde skilsmisser sted, siger de, lige til „ægteskabets gradvise forældelse“ gør dem „overflødige“. Forfatterne anbefaler deres bog til advokater, dommere — og præster!

’Der er ikke noget slemt ved en skilsmisse. Det er en befrielse. De mange skilsmisser er ikke et tegn på at der er noget galt med samfundet, men snarere at der er noget galt med ægteskabsinstitutionen.’ Mange såkaldte eksperter har haft sådanne synspunkter, især under den seksuelle revolution i 1960’erne og 1970’erne. Siden da har fremtrædende psykologer og antropologer endda fremsat den teori at mennesket er „programmeret“ — åbenbart af evolutionen — til at skifte partner efter et par år. Ægteskabelige sidespring og skilsmisser må derfor være naturlige.

Sådanne teorier har nok ført til flere ægteskabers forlis end vi gør os begreb om. Mange andre eksperter tilskynder imidlertid til skilsmisse på mere underfundige måder. Diane Medved fortæller i bogen The Case Against Divorce at hun fandt 50 bøger på det lokale biblioteks hylder som, hvis de ikke direkte slog til lyd for skilsmisse, i det mindste ’puffede læseren hen imod skilsmisse’. Hun advarer: „Disse bøger fører med fløjlshånd én af sted mod at blive alene igen og hylder den ’nyvundne frihed’ som om den . . . var den vigtigste vej mod livets realisering.“

Andre påvirkninger

Ud over de vildførte rådgivere er der naturligvis også meget andet der tilskynder til skilsmisse. Medierne — fjernsyn, film, ugeblade, kærlighedsromaner — leverer ofte en vedvarende propagandastorm mod ægteskabet. Til tider giver medierne det indtryk at der venter grænseløs spænding og tilfredsstillelse uden for den gifte tilværelses kedelige trummerum, og at der for enden af den ugifte stands farvestrålende regnbue af frihed venter en ny ægtefælle, som er langt bedre end ham eller hende derhjemme.

Det er ikke beskyttelse nok blot at være skeptisk over for sådanne samfundsnedbrydende idéer. Som Diane Medved udtrykker det: „Når man ser en film bliver man, trods sin intellektuelle skepsis, påvirket. Man kan ikke undgå det — handlingen og personskildringen manipulerer med én så man føler sympati for hovedpersonen (den flirtende ægtemand?) og antipati mod skurken (den arrige hustru?). . . . Måske bifalder man det ikke, men blot bevidstheden om at andre tolererer det, forstærket på tusinder af andre måder i vor kultur, nedbryder ens beslutsomhed og sikkerhed.“

Vore medmenneskers adfærd påvirker os. Og hvis dette gælder mediebudskaber, hvor meget mere gælder det da ikke de venner vi vælger! Viseligt advarer Bibelen: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Et godt ægteskab er en af de bedste ’vaner’ man kan have. Men man kan ødelægge denne gode ’vane’ hvis man gør sig til venner med mennesker der ikke respekterer ægteskabsordningen. Mange ægtepar har opdaget at de er blevet manøvreret hen imod skilsmisse fordi de betroede deres ægteskabelige problemer til den slags „venner“ — hvoraf nogle selv havde valgt skilsmisse som en let udvej.

Andre søger råd hos en advokat når der kommer disharmoni i ægteskabet. De glemmer at retssystemet i mange lande er en velsmurt maskine indrettet til at føre skilsmissesager. Advokater tjener penge på skilsmissesager, ikke på forsoninger.

Men hvis både advokater, terapeuter, psykologer, mediepersonligheder og selv venner taler for en mere afslappet holdning til skilsmisse, kan der så ikke være noget om det de siger? Kan så mange tage så grueligt fejl? At betragte nogle af skilsmissens konsekvenser vil hjælpe os til at besvare dette spørgsmål.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Nogle familierådgivere taler varmere for skilsmisse end for ægteskabets bevarelse

Skilsmisse — den bitre høst

DET er hverken advokaterne, vennerne, medierne eller „eksperterne“ der betaler skilsmissens pris. Det gør de fraskilte — og deres børn.a Prisen for en skilsmisse kan være utrolig høj, og det er langtfra en befriende oplevelse.

I bogen The Case Against Divorce indrømmer Diane Medved at hun oprindelig havde til hensigt at skrive en bog der var „moralsk neutral“ med hensyn til skilsmisse. Men hun følte sig tvunget til at opgive sit forehavende. Hvorfor? Hun skriver: „Jeg opdagede ganske enkelt i løbet af mine undersøgelser at skilsmisseprocessen og dens efterveer virker så ødelæggende — på krop, sind og ånd — at denne løsning i langt de fleste tilfælde fører til noget der er værre end ’det syge ægteskab’.“

Anne, der er omtalt i forrige artikel, er enig: „Jeg troede at skilsmissen ville være en befrielse. Jeg troede at hvis bare jeg kom ud af det ægteskab, ville jeg være på den grønne gren. Men før skilsmissen følte jeg i det mindste på grund af min smerte at jeg levede. Efter at jeg blev skilt var det som om jeg ikke længere var i live. Tomrummet var så stort at jeg følte at jeg ikke var til. Det var simpelt hen forfærdeligt. Jeg følte en ubeskrivelig indre tomhed.“ Efter skilsmissen fortoner de uklare løfter om frihed og spænding sig i hverdagens triste realiteter og kamp for at overleve.

Sandheden er at selv når der foreligger legitime grunde til skilsmisse, kan konsekvenserne være smertelige og langvarige. Før man overvejer at tage så drastisk et skridt som at lade sig skille, er det derfor klogest først at grunde over Jesu råd: ’Beregn omkostningerne.’ (Lukas 14:28) Hvori består omkostningerne, skilsmissens smertelige efterveer?

Følelsesmæssige og moralske omkostninger

Resultatet af en nylig undersøgelse offentliggjort i Journal of Marriage and the Family viser at skilsmisse er kædet sammen med ulykke og depression. Fraskilte er i stor fare for at blive deprimerede, især hvis de har været skilt mere end én gang. Sociologen Lenore Weitzman gør i sin bog The Divorce Revolution opmærksom på at et uforholdsmæssig stort antal fraskilte og separerede bliver indlagt på psykiatriske institutioner. Og mange af dem bliver syge, lider en tidlig død eller begår selvmord.

Ifølge Jyllands-Posten for 26. juni 1988 har den danske psykolog Morten Nissen, der adskillige år har beskæftiget sig med brudte ægteskaber, sagt: „Man kommer aldrig over en skilsmisse.“ Dette stemmer med resultaterne af et rundspørge som Diane Medved har foretaget blandt 200 fraskilte. Af svarene fremgår det at en skilsmisse gennemsnitlig belaster mænd og kvinder følelsesmæssigt i syv år, men i nogle tilfælde i årtier. Noget som skilsmissen ifølge hendes undersøgelse ikke fjerner, er den destruktive adfærd som udløste skilsmissen. Det kan derfor ikke undre at risikoen for at andet ægteskab går i vasken er endnu større end for at første ægteskab gør det!

En skilsmisse forbedrer ikke folks adfærd, men har derimod ofte en stærkt nedbrydende virkning på moralen. Forskere har fundet at umiddelbart efter en skilsmisse oplever de fleste mænd og kvinder for en kort tid deres anden ungdom. De smager på deres nyvundne frihed og involverer sig i det ene forhold efter det andet for at styrke deres selvtillid og blive ensomheden kvit. Men sådanne selviske forhold kan føre til kønslig umoralitet, med alle de tragiske følger dette fører med sig. Og det kan være særlig traumatisk og skadeligt for børn at være tilskuere til en sådan adfærd.

Alt for ofte ligger fraskilte under for verdens propaganda om at man først og fremmest skal tænke på sig selv. Derfor lukker de øjnene for den smerte som de påfører deres nærmeste — deres børn, forældre og venner. Nogle glemmer at Gud også kan føle smerte når vi ignorerer hans normer. (Jævnfør Salme 78:40, 41; Malakias 2:16.) En skilsmisse kan være meget hadsk, især når den udarter sig til et juridisk rivegilde om forældremyndighed og ejendom.

Økonomiske konsekvenser

Lenore Weitzman tilføjer at en skilsmisse også kan være en „økonomisk katastrofe“ for kvinden. Ifølge hendes undersøgelse falder amerikanske kvinders levestandard i gennemsnit 73 procent efter en skilsmisse! I danske husstande med kvinden som eneforsørger ligger årsindkomsten på under halvdelen af hvad den er i husstande med to voksne af forskelligt køn. — Statistisk årbog 1991.

Lenore Weitzman forventede at de moderne, „oplyste“ skilsmisselove beskyttede kvinderne. I stedet fandt hun at kvinder følte sig desperate og ludfattige efter en skilsmisse. De fortalte at de måtte søge bistandshjælp, husvildebolig og gå på folkekøkken. Ikke mindre end 70 procent af de kvinder hun interviewede fortalte at de havde svært ved at få det til at løbe rundt. Nogle følte sig skræmte, frustrerede og buret inde sammen med deres børn, uden at have tid til sig selv.

En ung mand som vi kunne kalde Tom, og hvis forældre blev skilt da han var otte, fortæller: „Efter at far flyttede, fik vi stadig mad, men pludselig var sodavand en luksus. Vi havde ikke råd til nyt tøj. Mor måtte sy alle vores skjorter. På billederne fra den periode ser vi børn syge og elendige ud.“

Eftersom de fleste kvinder får tilkendt forældremyndigheden over børnene og mange fædre undlader at betale deres underholdsbidrag — som ofte i forvejen er yderst minimalt — vil kvinden som regel blive hårdere økonomisk ramt end manden. Men heller ikke mændene får mere at gøre godt med. Bogen Divorced Fathers siger at sagsomkostningerne alene kan lægge beslag på halvdelen af mandens årlige nettoindkomst. En skilsmisse er også følelsesmæssigt belastende for ægtemænd og fædre. Mange lider under at være reduceret til gæster i deres børns tilværelse.

Værn om dit ægteskab!

En undersøgelse viser at efter et år mener 81 procent af mændene/fædrene og 97 procent af hustruerne/mødrene at skilsmissen måske var en fejltagelse og at de skulle have gjort mere for at få ægteskabet til at gå. Flere og flere „eksperter“ fraviger tidligere tiders nedladende syn på ægteskabet. Avisen Los Angeles Times bemærkede for nylig: „Efter at have iagttaget udfaldet i over 25 år gør mange terapeuter . . . nu mere for at redde ægteskaberne.“

Men det er jo nemt nok for „eksperterne“ at bakke ud af det hele. De undskylder blot og spiller i stedet en anden melodi. Det er straks værre for alle de mennesker der har fulgt deres råd. Skilsmisseofrene kan imidlertid lære af bitter erfaring, som det kort og fyndigt siges i Salme 146:3, 4: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“

Venner, psykologer, sagsbehandlere og mediefigurer er ikke andet end ufuldkomne mennesker. Hvorfor udelukkende søge råd hos dem når der opstår problemer i ægteskabet? Er det ikke fornuftigere først at vende sig til Jehova Gud, ægteskabets Indstifter? Hans principper skifter ikke som vinden blæser. Guds principper har kunnet bruges i årtusinder og kan også bruges i dag.

Dette indså Andreas og Anne et stykke tid efter at de var blevet skilt. De erkendte at deres skilsmisse havde været en frygtelig fejltagelse. Men heldigvis var alt håb ikke ude. De fandt sammen igen og giftede sig på ny. Og de begyndte at ændre tankegang. „Jeg indså,“ mindes Andreas, „at jeg var gået moralsk fallit og havde brug for hjælp. For første gang i årevis bad jeg om hjælp. Jeg ønskede at gøre det rigtige. Derfor måtte jeg skifte kurs og forkaste alle de normer jeg havde antaget i verden. Jeg brød mig ikke om dem længere.“

Anne siger ligeledes: „Årsagen til at vi nu kan være sammen, med den forfærdelige fortid vi har bag os, er at vi begge ønsker at stå på god fod med Jehova. Og vi ønsker inderligt at få det til at fungere.“ Det betyder ikke at det har været en dans på roser lige siden. „Vi må hele tiden vogte over vort forhold. Og hvis en af os føler at det er ved at gå skævt, taler vi om det.“

Andreas og Anne opdrager nu sammen to dejlige børn. Andreas tjener som menighedstjener i en kristen menighed af Jehovas Vidner. Selvfølgelig er alt ikke fryd og gammen. Intet ægteskab er perfekt i denne gamle verden, eftersom det består af to ufuldkomne mennesker. Det er derfor Bibelen advarer os om at ægteskabet lige siden synden kom ind i verden, har givet „trængsel i kødet“. (1 Korinther 7:28) Ægteskabet er ikke noget man skal styrte sig hovedkulds ind i. Enhver der overvejer at indgå ægteskab bør tage sig god tid til at lære sin fremtidige ægtefælle at kende. Og når man er blevet gift bliver ægteskabet kun godt hvis man arbejder på at det skal blive det.

Det er ingen let sag at skulle igennem en skilsmisse. Men hvis det er nødvendigt eller uundgåeligt kan Gud også give den fornødne hjælp til at klare den svære tid der følger efter. Man skal dog ikke regne med at blive beskyttet mod konsekvenserne hvis man følger verdens tendens til at ringeagte den hellige ægteskabsordning. Værn derfor om dit ægteskab. I stedet for bare at flygte ud af det når der opstår kriser, så prøv på at løse knuderne. Byg broer i stedet for at brænde dem. Søg brugbare svar på dine ægteskabelige problemer i Guds ord.b Dér findes løsningerne. Og de duer.

[Fodnoter]

[Illustration på side 10]

Værn om jeres ægteskab — ved at foretage jer noget sammen som familie!