Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 22/6 s. 31
  • Hospitalspersonale advares mod AIDS

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hospitalspersonale advares mod AIDS
  • Vågn op! – 1992
  • Lignende materiale
  • Hvem er i farezonen?
    Vågn op! – 1986
  • Aids i Afrika
    Vågn op! – 2002
  • Aids — Hvordan sygdommen bekæmpes
    Vågn op! – 1998
  • Jehovas vidner og spørgsmålet om blod
    Jehovas vidner og spørgsmålet om blod
Se mere
Vågn op! – 1992
g92 22/6 s. 31

Hospitalspersonale advares mod AIDS

„HOSPITALSPERSONALE kan risikere at pådrage sig HIV-virus fra smittede patienter.“ Sådan lød en advarsel fra Sydafrikas Lægeforening i South African Medical Journal. Advarselen blev fremsat fordi flere hospitalsmedarbejdere er døde efter at de ved et uheld er blevet smittet med AIDS.

De direktiver der har til formål at beskytte sygehuspersonalet tages derfor nu yderst alvorligt. I det følgende bringer vi nogle punkter fra den programerklæring foreningen har udsendt til lægepersonale som i forbindelse med deres arbejde kan komme i kontakt med HIV-smittede personer:

Hvis en patient i en ikkeakut situation nægter at lade sig teste for HIV-virus, kan lægen vælge at „ophøre med den professionelle behandling . . . efter at have drøftet sagen igennem med patienten“. I akutte tilfælde tilråder man at behandle alle patienter som var de HIV-positive.

I et tillæg til dokumentet er der opført en omfattende række forholdsregler man kan træffe. For eksempel opfordres man til at bære gummihandsker „når man rører ved blod og legemsvæsker, slimhinder eller hudafskrabninger . . . når man rører ved genstande eller flader der er indsmurt i blod eller legemsvæsker . . . når man udfører procedurer der indebærer en risiko for at man får blod på hænderne“. Hospitalspersonale rådes også til at „bære masker og skærme der beskytter øjne og ansigt under behandlinger der medfører stænk af blod eller legemsvæsker“.

Et helt underafsnit advarer lægepersonale mod at bære ubeskyttede nåle eller lade skarpe genstande ligge og flyde. Man bør også undlade „at lade skarpe instrumenter gå direkte fra hånd til hånd“ under en operation. Det tilrådes desuden at „alle blodprøver eller prøver af legemsvæsker opbevares i solide og tætte beholdere“ og at de kun bør transporteres i en „vandtæt plasticpose eller beholder“.

Hvis en medarbejder bliver udsat for virus enten ved at skære sig på en skarp genstand eller ved at der kommer inficeret blod i et åbent sår, rådes man til straks at gribe ind. Det hedder i dokumentet: „Vedkommende bør lade sig teste for HIV straks efter hændelsen, og igen 6 uger, 12 uger og 6 måneder efter. I dette tidsrum bør man træffe særlige forholdsregler for at undgå at ens seksualpartner(e) udsættes for smitte.“

Dette viser at udviklingen går i retning af at informere lægepersonalet om at de bør være mere forsigtige i deres omgang med blod.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del