Side 2

Byernes kamp for at overleve 3-12

Byboernes trængsler er mange. Byerne er overbefolkede og fulde af kriminalitet, men hvorfor vælger millioner alligevel at bo der? Vi indleder en serie på seks artikler om byerne og deres problemer.

Behøver andre at vide at jeg lever et dobbeltliv? 18

Måske kan man godt føre sine forældre bag lyset — men hvad er prisen?

Videnskabsmænd driver gæk med offentligheden 24

Når knoglefund skal fortolkes, sker det at ønsketænkning løber af med forskerne. Et eksempel fra Spanien viser det.

„Lad os bygge os en by“

Af Vågn op!-​korrespondent i Tyskland

DER er cirka 50 procents sandsynlighed for at du bor i en by. Det gør nemlig omkring halvdelen af verdens befolkning, ifølge visse beregninger. En kilde siger at „med den nuværende befolkningstilvækst vil de sydamerikanske byer i år 2000 rumme over 75 procent af indbyggerne i denne verdensdel“. Ifølge samme kilde vil indbyggertallet i de afrikanske byer til den tid være mere end dobbelt så stort som i dag.

Selv om du ikke bor i en by, er der stor sandsynlighed for at du enten arbejder i byen, tager dertil for at gøre indkøb eller i det mindste af og til nyder gavn af en bys bekvemmeligheder og muligheder. Vi er derfor alle berørt af bylivet. Forestil dig hvor anderledes tilværelsen ville være uden byer!

Byen Hanok

Byernes historie går meget langt tilbage i tiden. Om Kain, det første menneske der blev født, læser vi at „han [gik] i gang med at bygge en by og gav byen navn efter sin søn Hanok“. (1 Mosebog 4:17) Ved at bygge en by, der sikkert var forholdsvis lille efter moderne målestok, satte Kain noget i gang som blev ført videre af fremtidige generationer.

Mennesker har en iboende trang til at søge sammen. Ikke kun for selskabs skyld men også på grund af den sikkerhed og beskyttelse det indebærer. Dette gjorde sig især gældende i tidligere tider, hvor mindre samfund ofte blev udsat for angreb. Det er dog ikke de eneste grunde til at mennesker begyndte at bygge byer.

Ifølge opslagsværket The World Book Encyclopedia er der fire væsentlige faktorer som har været medvirkende ved dannelsen af bysamfund. Det er: „(1) Teknologiske fremskridt [for eksempel dampmaskiner, elektrisk strøm, samfærdsel]; (2) gunstige omgivelser [beliggenhed, klima, floder og dermed vandforsyning]; (3) samfundsstruktur [myndighedsinstanser]; og (4) befolkningstilvækst.“

Byerne har skabt mulighed for handel og for koncentration af arbejdskraft. For eksempel ser man i mange byer store kvarterer med billige boliger til arbejderne og deres familier. Med vore dages muligheder for kollektiv og privat transport, er afstande ikke længere nogen hindring for effektiv handelsmæssig og politisk styring. Derfor strækker byerne deres arme ud i forstæderne.

Nogle af oldtidens byer var også nært knyttet til religiøs aktivitet. I Første Mosebog 11:4 står der: „Nu sagde de [folk der levede kort efter vandfloden på Noas tid] så: ’Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen, og lad os gøre vort navn berømt, for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.’“

Ja, opførelsen af byer har været både socialt, religiøst, forretningsmæssigt, geografisk og politisk begrundet. I århundredernes løb har byerne endvidere haft væsentlig indflydelse på udformningen af hele det samfund vi kender i dag, og som vi alle er underlagt.

Forskellige og alligevel ens

Opslagsværket The New Encyclopædia Britannica oplyser at „de første permanente bebyggelser findes i de frodige subtropiske dale omkring Nilen, Tigris, Eufrat, Indus og Hwangho“. Forløberne for de byer der i det 20. århundrede ligger ved disse floder, var naturligvis helt anderledes end de moderne modstykker.

Før det 20. århundrede boede de fleste mennesker på landet. For eksempel var London i 1300-tallet den eneste større by i England. Og byens knap 40.000 indbyggere udgjorde under én procent af den samlede befolkning i landet. I 1650 boede cirka 7 procent af alle englændere i London. I begyndelsen af det 19. århundrede talte byens befolkning næsten en million. I dag bor under 9 procent af Englands befolkning på landet. Resten er klumpet sammen i storbyer, med omkring 7 millioner alene i Storlondon.

Som eksempel på hvordan byer i det 19. århundrede er vokset, kan nævnes at London i år 1900 var den eneste by i verden med én million indbyggere. Nu er der over 200 byer med mere end én million indbyggere. Geografer bruger betegnelsen „megalopolis“ om en kæmpeby bestående af flere sammenvoksede byer, som for eksempel i Ruhr-distriktet i Tyskland, hvor området langs Ruhr-floden, fra Duisburg til Dortmund, bogstavelig talt er én stor by.

Selv om der er store forskelle mellem oldtidsbyerne og de byer vi kender i dag, har de også noget tilfælles, nemlig problemerne. Disse problemer har dog aldrig været så talrige og så store som i dag. Byerne er i en alvorlig krise. Hvis ønsket om at „bygge os en by“ har lært os noget, må det være at det under ufuldkomne forhold og med fejlbarlige mennesker som bygherrer ikke nødvendigvis er den ideelle måde at dække vore behov på.

„Byen er fuld af lovbrud“

DA PROFETEN Ezekiel talte om en by „fuld af lovbrud“ havde han ingen forestilling om de problemer der ville plage byerne i vor tid. (Ezekiel 9:9) Denne udtalelse var heller ikke en kryptisk profeti om vor tids byproblemer. Ikke desto mindre passer Ezekiels ord præcist på de forhold der råder i det 20. århundredes byer.

Bogen 5000 Days to Save the Planet [5000 dage at redde Jorden i] bemærker: „Vore byer er nøgne og sterile. De er blevet hæslige at bo i og rædselsfulde at se på. . . . De bygninger der i stigende grad dominerer bybilledet er blevet bygget med ringe eller slet ingen hensyn til dem der skal bo og arbejde i dem.“

Lidet flatterende kendsgerninger om byer

Ni byer i forskellige egne af verden er i aviser og blade blevet beskrevet som følger. Kan du gætte hvilke byer der er tale om?

Byen A, der ligger i Mellemamerika, er berygtet for sine unge lejemordere og høje drabstal. Den er også kendt som hjemby for et narkokartel.

Byen B er „den værste i De Forenede Stater hvad angår røveri på åben gade“. I løbet af de første to måneder af 1990 steg antallet af drab med 20 procent i forhold til samme periode året før.

„Millioner af mennesker flytter hvert år ind til storbyerne i Sydamerika, Afrika og Asien . . ., til det de forestiller sig er det forjættede land.“ Men det er det ikke! Mange kommer til at leve i fattigdom og ser sig nødsaget til at skaffe til dagen og vejen ved at tigge og stjæle. Halvdelen af indbyggerne i den afrikanske by C, den asiatiske by D, samt 70 procent af indbyggerne i den asiatiske by E, bor efter sigende i boliger som er under middel.

„Skønt [byen F] er en af de sikreste af de nordamerikanske storbyer at færdes i, har stigende arbejdsløshed, tiltagende kriminalitet og etniske uroligheder bevirket at mange af byens indbyggere er blevet opmærksomme på medaljens bagside. Kriminaliteten . . . har lagt en skygge over byen. Antallet af seksuelle forbrydelser er steget med 19 procent, . . . antallet af mord med næsten 50 procent.“

„Hver dag flytter 1600 personer ind til [den mellemamerikanske by G] . . . Hvis [denne by] fortsat vokser med den nuværende hastighed, vil den ved udgangen af dette århundrede rumme 30 millioner mennesker. I 11 millioner biler vil de kæmpe sig igennem byen med sneglefart og sidde fast i trafikpropper i timevis. . . . Luftforureningen . . . vil være hundrede gange højere end det acceptable. . . . Fyrre procent af alle indbyggere vil lide af kronisk bronkitis. . . . I myldretiden vil støjniveauet i byens centrum nå op på mellem 90 og 120 decibel — 70 decibel betragtes som uudholdeligt.“

„I [den europæiske by H] bliver der hver dag samlet 20 tons hundeekskrementer op fra fortovene. . . . Foruden de omkostninger og den ulempe dette medfører, har der vist sig en mere alvorlig konsekvens. Hundenes efterladenskaber er årsag til en sygdom som skyldes parasitten Toxocara canis. Halvdelen af børnenes legepladser og sandkasser [i byen] er forurenet med de overordentlig modstandsdygtige mikroskopiske æg fra denne parasit, som slæbes ind i boligerne under folks skosåler eller kæledyrenes poter. . . . De første symptomer på denne sygdom er træthed, mavesmerter, allergi, hjerte- og kredsløbsproblemer.“

„Selv om [den asiatiske by I] lider under alle de problemer der er forbundet med en overudviklet storby i et underudviklet land — fattigdom, kriminalitet og forurening — er denne på vej til at etablere sig som en af det 21. århundredes største byer.“

Undtagelser der bekræfter regelen?

Kunne du gætte hvilke byer der var tale om? Sikkert ikke, for ingen af de omtalte problemer er karakteristiske for en enkelt by. De er derimod symptomer på det der er galt med næsten hver eneste by, uanset størrelse.

Byen A er ifølge det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung Medellín i Colombia. Ganske vist faldt antallet af mord fra 7081 i 1991 til 6622 i 1992. Men det colombianske dagblad El Tiempo oplyser at omkring 45.000 har lidt en voldelig død i det forløbne årti. Forskellige borgergrupper arbejder derfor i øjeblikket hårdt på at ’rydde op’ i byen og forbedre dens omdømme.

At byen B er New York, som beskrevet i The New York Times, kommer sikkert ikke som nogen overraskelse for dem der har besøgt byen i de senere år, og slet ikke for byens egne indbyggere.

Statistiske oplysninger i det tyske ugeblad Der Spiegel viser hvor mange der lever i fattigdom i Nairobi i Kenya (C), Manila i Filippinerne (D) og Calcutta i Indien (E). Det fremgår heraf at der i disse byer bor flere mennesker under uhumske boligforhold end der er indbyggere i velstående europæiske lande som Danmark og Schweiz.

Byen F — som er Toronto i Canada — blev i 1991 omtalt i en artikel i bladet Time, som var noget mindre flatterende end en anden artikel der var blevet bragt tre år tidligere. I den første artikel, der bar overskriften „Endelig en by der fungerer“, lovpriste man byen der „imponerer næsten alle og enhver“. En gæst blev citeret for at have sagt: „Dette sted kan næsten give mig troen på byernes værdi tilbage.“ Beklageligvis er den „by der fungerer“ nu blevet ramt af de samme problemer der præger andre byer i forfald.

Selv om byen G bliver omtalt som „en af de smukkeste og mest stilfulde byer på det amerikanske kontinent, og en af de mest avancerede“, indrømmer bladet Time at dette „er byen Mexico sådan som de rige og naturligvis turisterne“ oplever den. Alt imens klumper de fattige sig sammen „i et af storbyens 500 slumkvarterer,“ som World Press Review beskriver det, i barakker „flikket sammen af industriaffald, papplader, stumper fra bilvrag og stjålne byggematerialer“.

Byen H er ifølge det franske ugeblad L’Express Paris, der, som The New Encyclopædia Britannica udtrykker det, „i flere hundrede år, gennem en proces det aldrig er lykkedes at forklare, . . . har øvet en uimodståelig tiltrækning på millioner af mennesker verden over“. I betragtning af de alvorlige problemer der trænger sig på, er det livsglade Paris’ fortryllende skær blegnet en del.

Om byen I siger bladet Time: „Byen der tidligere af vesterlændinge blev betragtet i et romantisk skær, som den døsige, drømmeagtige hovedstad i det gamle Siam, ’Østens Venedig’, er i dag en forandringernes by med engle og gyldne templer, Asiens nyeste udviklingscenter.“ Englene og templerne har dog ikke kunnet forhindre at Bangkok i Thailand, i det mindste for en tid, er blevet „verdens største sex-marked“.

Byerne under lup

For omkring ti år siden udtalte en journalist at selv om storbyerne ’synes at gennemgå de samme kriser, har de hver især deres egen karakter og taktik i kampen for at overleve’. I 1994 kæmper byerne stadig, hver på sin måde.

Det er ikke alle der mener at denne kamp for at overleve er tabt. En forhenværende borgmester i Toronto siger optimistisk: „Jeg tror ikke at byen bryder sammen. Der er problemer, men jeg tror vi kan løse dem.“ Sandt nok er det lykkedes for nogle byer, i det mindste delvis, at bekæmpe visse problemer. Men dertil kræves langt mere end optimisme.

I januar 1993 skrev journalisten Eugene Linden: „Verdens skæbne er uløseligt forbundet med byernes skæbne.“ Byerne har formet verden på godt og ondt, og det gør de stadig. Ja, både fortidens og nutidens byer har berørt vort liv — måske mere end vi forestiller os. Derfor er deres fremtid også nært forbundet med vores.

Når vi sætter fokus på byerne er det ikke kun for at forøge vor almenviden. Målet er at fremme erkendelsen af den vanskelige situation hele verden befinder sig i. Lad os derfor ’sætte byerne under lup’. Det er vort håb at denne artikelserie som vil blive bragt i Vågn op! i seks dele, vil interessere, opbygge og opmuntre vore læsere. Trods alle de alvorlige problemer der præger verden — og som i særlig grad synliggøres i byernes kamp for at overleve — er vi ikke uden håb!

[Tekstcitat på side 6]

„Verdens skæbne er uløseligt forbundet med byernes skæbne.“ – Journalisten Eugene Linden

[Illustration på side 7]

Mens det måske er nemt at rejse fra by til by, er det ikke nemt at løse byernes problemer

„Rundt til alle byerne“

MENS Jesus Kristus var på jorden ’tog han rundt til alle byerne og landsbyerne, hvor han underviste i deres synagoger og forkyndte den gode nyhed om riget’. (Mattæus 9:35) De der ønskede at følge i hans fodspor fik ligeledes til opgave at forkynde i byerne rundt om i verden. Der ville de uvægerlig blive stillet over for de problemer som hører bylivet til.

Beretningen om byernes historie er en skildring af menneskehedens op- og nedture gennem årtusinder, af de glæder og sorger der har knyttet sig til menneskenes higen efter lykke. Ved en oprigtig betragtning af byerne vil vi indse at hele menneskeheden er én stor familie med fælles problemer, og at der i det moderne samfund ikke er noget grundlag for nationalistisk stolthed eller racefordom.

Der er desværre mange som ikke kender ret meget til verdens byer, ikke engang deres beliggenhed. Da man i midten af 1980’erne bad amerikanske universitetsstuderende angive beliggenheden af visse byer, mente en del at Dublin (Irland) lå i De Forenede Stater og Lima (Peru) i Italien.

En prøve der blev foretaget få år tidligere på et andet universitet, afslørede at næsten halvdelen af de studerende var ude af stand til at anbringe London på et verdenskort. Nogle anbragte byen på Island mens andre mente at den lå på det europæiske fastland. Den professor der forestod prøven måtte med beklagelse konstatere at 42 procent af de studerende slet ikke havde nogen anelse om hvor byen lå. Det mest pinlige var dog at 8 procent end ikke kunne placere den amerikanske by hvor prøven blev afholdt på et kort!

Men det er åbenbart ikke kun amerikanere der mangler viden om geografiske forhold. I en undersøgelse fra slutningen af 1980’erne blandt studerende i ti lande havde svenskerne de bedste geografikundskaber, mens De Forenede Stater lå på sjettepladsen. Videnskabernes Selskab i det tidligere Sovjetunionen fandt at 13 procent af de sovjetiske studenter end ikke var i stand til at udpege deres eget land på et verdenskort. Et medlem af selskabet, Vladimir Andrijenko, sagde med beklagelse: „Resultaterne er utrolige.“

Hvor meget ved du om geografi i almindelighed og om byerne i særdeleshed? Hvorfor ikke efterprøve din viden ved hjælp af den quiz der findes på side 10? Du kan lære meget ved at ’sætte byerne under lup’.

I næste nummer af Vågn op! vil vi se nærmere på fem byer. Kender du dem? De tilhører en gruppe af byer der i årtusinder var fuldstændig ukendte. Man anslår imidlertid at der omkring århundredskiftet vil være mindst 20 af deres slags. Over halvdelen af disse byer vil ligge i Asien. Hvilke byer er det?

[Ramme på side 10, 11]

Kender du byerne?

Forbind hver af følgende beskrivelser med den rigtige by.

1. Den højest beliggende by i verden.

2. Den største by i det land i verden der har den største befolkning.

3. Dens officielle men sjældent brugte navn består af 27 ord, hvoraf den første del har samme betydning som navnet Los Angeles. Den ligger midt i et område hvor man dyrker ris og har over 400 buddhisttempler.

4. Den har en befolkningstæthed der — med undtagelse af fire andre byer — er dobbelt så stor som nogen anden by i verden.

5. I denne by døde næsten en kvart million mennesker ved en naturkatastrofe i 1976.

6. Denne by er centrum for landets tekstilindustri og har spillet en stor rolle i den industrielle revolution.

7. Tidligere en af de mest snavsede byer i Europa. I dag er den berømt i hele verden for den parfumerede væske der bærer dens navn.

8. Der tales omkring 60 forskellige sprog i denne asiatiske havneby, der var landets hovedstad fra 1833 til 1912.

9. En hovedstad der blev bygget på bestilling. Efter lang tids planlægning blev den en realitet i 1960.

10. Byen ligger i bunden af en 100 kilometer lang fjord. Målt efter areal er det en af de største byer i verden.

11. Den blev næsten udslettet af et jordskælv i 1755, men er i dag den storby i Europa hvor leveomkostningerne er lavest.

12. Den blev dannet officielt i 1873, da nogle lokalsamfund på hver side af Donau gav hinanden hånden og samlede sig under et fælles navn.

13. Portugisiske opdagelsesrejsende forvekslede indsejlingen til bugten med en flodmunding. Derved fik byen det navn den bærer i dag.

14. Byen blev grundlagt i 1788 som en fangekoloni, og er en af de sydligst beliggende byer i verden.

15. Denne by har stærke religiøse rødder og blev berømt for et usædvanligt politisk teselskab.

16. I 1850 udråbte kong Kamehameha III denne by til hovedstad i sit rige. Dens navn betyder „den beskyttede bugt“. På grund af det tempererede klima er den et paradis for turister.

17. Den bliver somme tider kaldt blæstens by. Engang var den nær ved at blive udslettet af en ildebrand. I dag rummer den verdens højeste bygning.

18. Før 1966 blev byen kaldt Léopoldville.

19. Foruden at være opkaldt efter en af Grækenlands mest berømte herskere, er denne by også kendt af bibellæsere som stedet hvor en kendt græsk oversættelse af De Hebraiske Skrifter blev udarbejdet.

20. Byens hurtige vækst skyldes at der blev fundet guld i nærheden. Byen er enestående fordi det er den eneste by i verden af denne størrelse der ikke ligger ved en kyst, en stor sø eller en flod.

Alexandria, Egypten

Bangkok, Thailand

Boston, USA

Brasília, Brasilien

Budapest, Ungarn

Calcutta, Indien

Chicago, USA

Hongkong

Honolulu, Hawaii, USA

Johannesburg, Sydafrika

Kinshasa, Zaire

Køln, Tyskland

La Paz, Bolivia

Lissabon, Portugal

Manchester, England

Oslo, Norge

Rio de Janeiro, Brasilien

Shanghai, Kina

Sydney, Australien

Tangshan, Kina

[Ramme på side 11, 12]

Svar:

1. La Paz, der ligger mellem 3250 og 4100 meter over havet, blev grundlagt af spanierne i 1548.

2. Shanghai betyder „på havet“. Foruden at være en af verdens største havne, er byen også Kinas center for højere uddannelse og forskning.

3. Den første del af Bangkoks officielle navn er Krung Thep, der betyder „englenes by“ — på spansk hedder „englene“ „los angeles“. Udviklingen af vejnettet i Bangkok har medført at de fleste af de berømte kanaler er blevet fyldt op.

4. Hongkong har en befolkningstæthed på 96.000 indbyggere pr. kvadratkilometer. Derefter følger Lagos i Nigeria (55.000), Dacca i Bangladesh (53.000), Djakarta i Indonesien (50.000) og Bombay i Indien (49.000).

5. I 1976 blev Kina ramt af et af de værste jordskælv i moderne tid, med en styrke på 7,8 på Richterskalaen. Tangshan blev stort set jævnet med jorden og mindst 240.000 mennesker mistede livet.

6. Manchester, der ligger 240 kilometer nord for London, udviklede sig til industricenter så hurtigt at befolkningstallet steg med 45 procent fra 1821 til 1831.

7. I begyndelsen af det 19. århundrede havde Køln ry for at være en af verdens tre mest snavsede byer — de to andre var Calcutta og Konstantinopel. For at modvirke den stank af urin der lå over byen, dækkede de franske soldater som var udstationeret i byen deres ansigter med lommetørklæder vædet med Eau de Cologne. — Kölner Stadt-Anzeiger.

8. Calcutta, der er Indiens tredjestørste by, blev afløst som hovedstad af New Delhi.

9. Efter et forslag der blev fremsat i 1789 og indarbejdet i forfatningen i 1891, blev tanken om en hovedstad i det indre Brasilien endelig realiseret i 1960 med opførelsen af byen Brasília. Eftersom den blev bygget et sted hvor der aldrig tidligere havde været bebyggelse, var der her en sjælden mulighed for at gennemføre „en regulær totalløsning med hensyn til fysisk placering, arkitektur og boligmiljø“. — Encyclopædia Britannica.

10. Oslo, Norges hovedstad, dækker et areal på 453 kvadratkilometer, hvoraf en stor del er skovklædte højder og søer.

11. Kirkerne i Lissabon var tæt pakkede under fejringen af allehelgensdag om formiddagen den 1. november 1755, da byen blev ødelagt af et af de kraftigste jordskælv man har registreret. Omkring 30.000 mennesker omkom.

12. I 1873 blev byen Pest på den østlige side af Donau officielt forenet med Buda, Óbuda og Magareteøen på den vestlige side. Derved opstod Budapest — en af Europas smukkeste byer, tidligere kendt som ’Donaus dronning’.

13. De portugisiske ord for „flod“ og „januar“ — de opdagelsesrejsende ankom den 1. januar 1502 — blev sat sammen til navnet Rio de Janeiro.

14. I januar 1788 ankom omkring 750 straffefanger fra England, som begyndelsen til en ny fangekoloni. I dag er Sydney den største og ældste by i Australien.

15. Få byer har i løbet af de sidste tre hundrede år haft større indflydelse på livet i De Forenede Stater end Boston, der blev grundlagt af puritanere som flygtede fra Europa på grund af religionsforfølgelse. I 1773 var byens indbyggere med til at udløse den amerikanske revolution, da de forklædt som indianere smed tre skibsladninger te i Bostons havn, i protest mod at de skulle betale skat til England uden at have politisk indflydelse.

16. Efter oprindelig at have været center for handel med sandeltræ og hvalfangst, og på skift at have været besat af russere, englændere og franskmænd, blev Honolulu givet tilbage til kong Kamehameha III. I 1850 udråbte han byen til hovedstad i sit rige. Hawaii blev amerikansk territorium i 1900 og fik status som stat i 1959.

17. Nogle betragter Chicago som en typisk amerikansk by der er et billede af landet på godt og ondt. Byens centrum blev ødelagt af en brand i 1871 da mrs. O’Learys ko antagelig faldt over en tændt lampe i en lade. Omkring 250 mennesker omkom og 90.000 blev hjemløse. Sears Tower i Chicago er 443 meter højt og er dermed den højeste bygning i verden.

18. I 1960 blev Léopoldville — opkaldt efter den belgiske konge Leopold II — hovedstad i republikken Congo, der afløste Belgisk Congo. I 1966 blev hovedstadens navn ændret til Kinshasa, og i 1971 blev landets navn ændret til Zaire.

19. Alexandria blev opkaldt efter Alexander den Store, der beordrede byen opført i 332 f.v.t. Knap hundrede år efter — sandsynligvis mens Ptolemæus II herskede — begyndte nogle jøder i byen at oversætte De Hebraiske Skrifter til græsk. Derved fremkom Septuaginta-oversættelsen.

20. Johannesburg, der hverken ligger ved en kyst, en sø eller en flod, blev udelukkende bygget på grund af de guldforekomster der i 1886 blev fundet på stedet. Byens befolkning, der i 1887 talte 2000, var i 1889 vokset til 120.000 og tæller i dag over 1,7 millioner.

[Kort på side  8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

[Illustration på side 8]

Rio de Janeiro, Brasilien

[Illustration på side 9]

Bangkok, Thailand

[Kildeangivelse]

Thailands turistministerium

[Illustrationer på side 10]

Til venstre: Sydney, Australien

Herunder: La Paz, Bolivia

[Illustration på side 11]

Shanghai, Kina

[Illustrationer på side 12]

Til venstre: Honolulu, Hawaii

Til højre: Hongkong