Udbrændthed — Kunne det ramme dig?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I JAPAN

„Servitricer i Sverige, lærere i Japan, postbude i Amerika, buschauffører i Europa og samlebåndsarbejdere overalt i verden viser stigende tegn på arbejdsbetinget stress.“ — Mainichi Daily News.

NOBUAKI var udmattet. Han havde arbejdet dag og nat og havde ansat 130 medarbejdere i løbet af fire måneder. Han var blevet salgschef for en ny afdeling af en stor supermarkedskæde i Japan, og på grund af arbejdspresset havde han fået ansat folk som ikke levede op til de normer han havde forventet. De skændtes; de klagede over deres arbejdsopgave, og som prikken over i’et løb en af de mandlige ansatte med en af de kvindelige ansatte. Nobuaki havde hovedpine hver dag. Det varede ikke længe før han ikke orkede at gå på arbejde, og på de dage hvor han tvang sig selv af sted, tog han hurtigt hjem igen. Han var udbrændt, ligesom en tændstik der er gået ud.

Hjemmegående husmødre kan også føle sig fuldstændig udbrændte. Da Sarah i to år havde gået hjemme hos sine tre børn, begyndte hun at blive utålmodig med børnene. „Jeg følte det som om jeg skulle give og give. Det var som en skrue uden ende,“ siger hun. Mødre der har udearbejde og samtidig skal opdrage børn, risikerer i endnu højere grad at blive udbrændte. Betty, der er i fyrrerne, indså at hun forsøgte at klare både moderrollen og karrieren til fuldkommenhed. Hun ville stille alle tilfreds — sin mand, sine børn, sin arbejdsgiver og sine kolleger. Hun havde for højt blodtryk, og selv de mindste ting irriterede hende. Hun var udbrændt.

Nogle gange rammer udbrændthed dem man mindst regner med. Shinzo, en dygtig og energisk kristen med høje idealer, rejste ud til et område hvor der var behov for kristne undervisere. Men efter nogle måneder følte han sig helt udmattet og blev i sit soveværelse hele dagen. Han følte det som om han befandt sig i en tunnel uden udgang. Han havde svært ved at beslutte sig til noget, endda med hensyn til hvad han skulle spise. Han var ugidelig og totalt udbrændt.

Hvad er udbrændthed?

Hvad er udbrændthed? Herbert Freudenberger og andre forskere var de første der i midten af 1970’erne begyndte at bruge dette udtryk, og det kom til at betegne „en tilstand af udmattelse, forårsaget af engagement i andre i følelsesmæssigt krævende situationer“. Også „fysisk eller følelsesmæssig udmattelse, især som resultat af langvarigt stress eller en uregelmæssig livsførelse“. (American Heritage Dictionary) Definitionen af dette begreb kan imidlertid variere, alt efter hvilken forsker der udtaler sig.

Der foreligger ikke nogen præcis medicinsk definition på udbrændthed, men ofrene har symptomer som træthed, manglende entusiasme, en følelse af hjælpeløshed, håbløshed og utilpashed. De føler sig meget trætte og bliver irriterede over de mindste ting. Intet kan bevæge dem til handling. Alt synes overvældende, og i desperation søger de måske hjælp fra enhver de møder på deres vej. Alle anstrengelser på arbejdet og i hjemmet synes frugtesløse. Håbløsheden tager overhånd. Hvis du har disse symptomer samt føler dig utilpas og mangler glæde, kunne det meget vel skyldes udbrændthed.

Udbrændthed kan indvirke på ens arbejde og familieliv. Men hvordan kan man undgå udbrændthed? Lad os først se på hvem der er i farezonen og hvorfor.

[Ramme på side 4]

Symptomer på udbrændthed

„Udbrændthed på arbejdet er en psykisk tilstand der er forårsaget af vedvarende stress, og som resulterer i:

1. Reducerede energireserver

2. Nedsat immunforsvar

3. Øget utilfredshed og pessimisme

4. Flere forsømmelser samt ineffektivitet på arbejdet

Tilstanden er skadelig fordi den kan hæmme, ja nedbryde, nogle der ellers er sunde, energiske og kompetente. Dens førsteårsag er vedvarende stress, den slags som fortsætter dag efter dag, måned efter måned og år efter år.“ — The Work/Stress Connection: How to Cope With Job Burnout af Robert L. Veninga og James P. Spradley.

Udbrændthed — Hvem er i farezonen og hvorfor?

FORESTIL dig at du arbejder på et kontor og har familie — hvilket du måske ikke engang behøver at forestille dig. Arbejdet har hobet sig op på dit skrivebord. Kunderne ringer konstant og sætter dig på nærmest umulige opgaver. Din chef mener ikke du får nok fra hånden. Din søn har problemer i skolen, og læreren har omgående bedt om en samtale. Du har forsøgt at tale med din ægtefælle om det, men er blevet mødt med ligegyldighed. Du føler dig magtesløs, stress bliver til tungsind, og vejen er banet for udbrændthed.

Skyldes udbrændthed at man arbejder for meget? Hjerneforskeren Ann McGee-Cooper har udtalt at udbrændthed er „resultatet af en tilværelse ude af balance, typisk i en cirkel af kun-arbejde/ingen-leg“. For meget arbejde er imidlertid ikke den eneste faktor; det samme pres og de samme omstændigheder kan forårsage udbrændthed hos én person mens det ikke gør det hos en anden.

Risikogruppen

Ligesom nogle har særlig let ved at blive smittet med en bestemt sygdom, befinder visse typer mennesker sig i risikogruppen og kan komme til at lide af udbrændthed. Elliot Aronson, professor i socialpsykologi ved et universitet i Californien, har sagt: „For overhovedet at kunne blive udbrændt, må man først have været ’tændt’.“ De der er tilbøjelige til at lide af udbrændthed, er altså nogle der ’brænder’ for høje mål og idealer. Det siges at det ofte er et firmas bedste medarbejdere der bliver ramt af udbrændthed.

Professor Fumiaki Inaoka fra det japanske Røde Kors’ sygeplejekollegium opremser i sin bog Moetsukishokogun (Udbrændthedssyndromet) hvilke karaktertræk et sandsynligt offer for udbrændthed har: „De der har tendens til udbrændthed er som regel meget sympatiske, humane, fintfølende, helhjertede og idealistiske. De er ikke maskinorienterede men ’menneskeorienterede’.“

Da en specialist blev bedt om at udarbejde en test som skulle fravælge potentielle ofre for udbrændthed, sagde han at testen snarere burde bruges til at udvælge dem til ansættelse. Han siger: „Firmaerne burde finde frem til dem der er engagerede nok til at kunne brænde ud . . . og derefter udarbejde en plan til at bekæmpe udbrændthed.“

Særlig sårbare er de der er beskæftiget inden for socialforsorgen, som for eksempel sagsbehandlere, læger, sygeplejersker og lærere. De forsøger ivrigt, ved at give af sig selv, at forbedre andres liv, men bliver måske udbrændte når de opdager at de selv kommer til kort med hensyn til de ofte uopnåelige mål de har sat for sig selv. Det samme kan ske for omsorgsfulde mødre.

Hvad skyldes udbrændthed?

En undersøgelse blandt sygeplejersker afslørede tre faktorer der fører til udbrændthed. For det første var der den daglige mængde irritationsmomenter som forårsager frustration. De fleste sygeplejersker måtte bære tunge ansvarsbyrder, tage sig af problemer med patienterne, tilpasse sig nyt udstyr og stigende leveomkostninger, samt klare en unormal tilværelse. „Disse daglige irritationsmomenter udgør den største årsag til deres udbrændthed,“ siger bogen Moetsukishokogun. Når man ikke løser problemerne, ophobes frustrationerne og fører til udbrændthed.

Den anden faktor der blev fremhævet var manglende støtte, at man ikke havde nogen at betro sig til. En moder som isolerer sig fra andre mødre i nabolaget er derfor mere udsat for at blive udbrændt. Ovennævnte undersøgelse viste at ugifte sygeplejersker var i større fare for at blive udbrændt end dem der var gift. De daglige irritationsmomenter i et ægteskab kan dog overskygge dette problem hvis ægtefællerne ikke kommunikerer åbent. Selv når alle er hjemme kan man føle sig ensom fordi resten af familien er optaget af at se fjernsyn.

En tredje faktor er følelsen af hjælpeløshed. I forhold til læger føler sygeplejersker sig oftere hjælpeløse, da de ikke har myndighed til at ændre forholdene. Mellemledere føler sig måske udbrændte når de trods store anstrengelser ikke kan komme nogen vegne. Ifølge en personalechef kommer udbrændthed af „frustration over at forsøge at gøre noget uden at blive taget alvorligt“.

Håbløshed spirer i utaknemmelighedens jord og frembringer udbrændthed. Det sker for hustruer når deres mænd ikke påskønner det arbejde de udfører med at passe hjem og børn. Det sker for mellemlederen når direktøren ikke roser ham for veludført arbejde men i stedet hakker på ham for småforseelser. Bladet Parents siger: „Når det kommer til stykket har vi alle brug for at vore anstrengelser bliver anerkendt og værdsat; hvis vi arbejder et sted hvor vi ikke belønnes for det vi gør — hvad enten det er i hjemmet eller på et kontor — er det sandsynligt at vi kommer til at lide af udbrændthed.“

Det er interessant at der er forholdsvis få fødselslæger i forhold til sygeplejersker der lider af udbrændthed. En fødselslæges vigtigste arbejde er at hjælpe nye liv til verden. Mødre og fædre takker dem for deres indsats. Når ens arbejde værdsættes føler man sig nyttig og bliver motiveret.

Det er lettere at forebygge udbrændthed når man ved hvem der er i fare for at bukke under for den, og hvorfor. Den følgende artikel kan hjælpe ofrene for denne lidelse til at få et afbalanceret syn på livet.

[Tekstcitat på side 6]

Udbrændthed er et resultat af en cirkel af kun-arbejde/ingen-leg

Udbrændthed — Hvad kan man gøre?

TYNGET af hverdagens bekymringer og irritationsmomenter forsøger mange at drukne deres frustrationer i alkohol. Alkohol, vor tids mest benyttede rusmiddel, bruges af mange som et middel til at flygte fra livets barske realiteter. Andre har støttet sig til populær receptmedicin for at dulme deres bekymringer. Atter andre har kastet sig over bevidsthedsforvrængende stoffer som marihuana, metamfetamin og kokain. Endda børn har benyttet rusmidler for at flygte fra virkeligheden. Det siges at 95 procent af de unge i USA vil have indtaget et eller flere forbudte stoffer før de går ud af highschool.

Så er der dem der flygter fra hverdagens stress ved at tage på soldetur med deres venner eller ved at lade som om de har det godt mens de i virkeligheden har det elendigt. Eller også søger de, med et forkert motiv, hengivenhed og ømhed hos det modsatte køn. Men at benytte disse ’flugtveje’ fra stress vil kun øge frustrationerne. Når én søger at dulme symptomerne på stress ved hjælp af alkohol eller andre bevidsthedsforvrængende stoffer, frem for at tage sig af selve problemet, vil han blot endnu hurtigere nå det udbrændte stadium. Men hvad kan man gøre når man føler at man er ved at miste gnisten?

Hvordan man kommer ovenpå igen

Vågn op! anbefaler ikke bestemte former for medicin eller behandling. Vi vil imidlertid gerne give nogle gode forslag baseret på Bibelen, som kan hjælpe dig til at komme ovenpå igen. Dr. Yutaka Ono, direktør ved Keio-universitetets lægefakultet, peger på „tre k’er“ som kan hjælpe mod udbrændthed. Han forklarer at „de tre k’er står for kontrol, kommunikation og kendskab“ til ens reelle situation.

For at komme over sin hjælpeløshed må man lære at få kontrol over sine følelser og sin adfærd. Hvis ens følelser og handlekraft daglig hæmmes af frustrationer, er det nemt at få den tanke at man ikke har styr på tingene. Men læn dig ikke blot tilbage for at dvæle ved bekymringerne. Prøv skridt for skridt at løse problemet. (Se rammen, side 8) Udsæt det ikke. Når du først er kommet i gang vil du få det bedre og føle at du igen har kontrol over tingene.

Reducér de faktorer der giver dig negative tanker. Nogle lader sig for eksempel irritere af selv de mindste afvigelser. De holder fast ved at tingene skal gøres på en ganske bestemt måde og bliver irriterede når andre ikke følger den fremgangsmåde, eller de bliver frustrerede over egne fejltagelser. En vismand fra fortiden har sagt: „Vær ikke overmåde retfærdig, og optræd ikke alt for víst. Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?“ (Prædikeren 7:16) At holde fast ved normer der er for høje og konstant føle at man ikke lever op til dem, er den sikre vej til udbrændthed.

Endnu et råd fra Bibelen lyder at man skal ’vandre beskedent med sin Gud’. (Mika 6:8) At være beskeden betyder at man kender sine begrænsninger, at man „vurderer sine evner moderat“. Dette kunne indebære at man siger fra når der stilles urimelige krav på ens arbejdsplads.

De der kender deres begrænsninger er villige til at modtage hjælp. En kvindelig leder som har oplevet udbrændthed siger at nøglen til at undgå det, er at bede om hjælp. Men, som hun siger, „mange er bange for at bede om hjælp fordi de ikke ønsker at blive betragtet som nogle der ikke kan klare deres arbejde“. På alle de områder hvor du risikerer at blive udbrændt — hvad enten det er under dit arbejde i hjemmet, i skolen eller på arbejdspladsen — må du uddelegere opgaverne til andre hvis det er muligt. Du vil blive overrasket over at se at det hele lykkes selv om du ikke fører direkte tilsyn med alt. — Jævnfør Anden Mosebog 18:13-27.

Måske har du behov for hvile. En orlov kan udvirke mirakler for et potentielt offer for udbrændthed. Hvis dette ikke er muligt, „kan du måske finde ud af at have det sjovt, hvilket også kan gøre en forskel,“ siger forskeren Ann McGee-Cooper. En kort afbrydelse eller forandring vil måske øge effektiviteten og få dit sind sporet ind på nogle kreative tanker. Kong Salomons ord er stadig sande: „Én hånd fuld af hvile er bedre end begge hænder fulde af møje og jag efter vind.“ — Prædikeren 4:6.

Opbakning gennem kommunikation

Det andet „k“ som dr. Ono nævnte, har at gøre med kommunikation. Det er interessant at brandmænd sjældent oplever udbrændthed. Dette skyldes måske at de, ud over at blive betragtet som helte, har et stærkt kammeratskab. Når man har nogen at støtte sig til, kan man hente hjælp derfra. Hvor kan man finde opbakning i dag? I bogen Moetsukishokogun (Udbrændthedssyndromet) tales der om hvordan læger kan tackle udbrændthed. Der står: „For læger er familien, især ægtefællen, den bedste og mest realistiske følelsesmæssige støtte.“ Alle har brug for én at betro deres følelser til. Bibelen indeholder praktiske råd i forbindelse med kommunikation. Den opfordrer ægtefællerne til at holde liv i de romantiske følelser, og den tilskynder alle til at finde venner som kan give gode forslag. — Ordsprogene 5:18, 19; 11:14.

„Vi må opbygge vort eget støttende netværk af familie og nære venner,“ siger USA Today, og tilføjer: „Vi må også føle os fri til at benytte ressourcerne i de religiøse centre og institutioner for mentalhygiejne.“ I forbindelse med at hente hjælp i religiøse ressourcer skrev Jesu halvbroder Jakob: „Er nogen iblandt jer syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn.“ (Jakob 5:14) Kristne der har problemer kan få støtte ved at tale med de ældste i Jehovas Vidners menigheder. Skønt de ældste ikke er specialister i at behandle udbrændthed, kan den åndelige hjælp de yder være uvurderlig.

De personer vi støtter os til kan måske hjælpe os til at klare os gennem den dag; men til tider er det ikke nok. I forordet til bogen Helplessness peger Martin E. P. Seligman på Vestens utilslørede individualisme som en årsag til det øgede antal depressioner, og han siger at det er nødvendigt at finde en mening med livet. Derefter forklarer han at „en betingelse for at finde denne mening er forholdet til noget der er større end én selv“. Mange i dag tager ikke deres forhold til Gud alvorligt, men det at kommunikere med Skaberen — som i sandhed er „større end én selv“ — kan hjælpe én til at overvinde følelsen af håbløshed.

Kong David stod ofte i vanskelige situationer, og han opfordrede sine undersåtter med ordene: „Stol på [Gud] til alle tider, du folk. Udøs jeres hjerte for ham. Gud er en tilflugt for os.“ (Salme 62:8) Jehova lytter gerne, endda til vore „uudtalte suk“. (Romerne 8:26) Oprigtige anmodninger til ham vil resultere i en fred der kan ’beskytte vort hjerte og vort sind’ mod udbrændthed. — Filipperne 4:6, 7.

Ændring af indstilling

Endelig kan der være behov for at ændre sit syn på sine omstændigheder. Kendskab til ens reelle situation er det sidste „k“ dr. Ono foreslår som middel til at tackle udbrændthed. Når man er under hårdt pres er man tilbøjelig til at anlægge et negativt syn på alt, og lade sig fange i et pessimistisk livssyn. Vi må imidlertid være realistiske. Tænk over om der virkelig er grund til pessimisme. Vil resultatet blive så dårligt som du frygter? Prøv at se tingene fra en anden vinkel.

„Du kan lægge ud med at antage at hvis du er udbrændt, så er det sandsynligvis fordi du er dygtig, ikke fordi du er uduelig,“ siger bladet Parents. Husk: Det potentielle offer for udbrændthed har høje normer og interesserer sig for andre. Den største hjælp for en der er udbrændt er oftest et anerkendende ord. Det gør en stor forskel for en husmoder hvis hendes mand og børn udtrykker og viser værdsættelse af alt det hun gør i forbindelse med husholdningen. For en mellemleder der er udbrændt kan et opmuntrende ord og et skulderklap få ham eller hende til at se mere positivt på tingene.

Bibelen viser at en duelig hustru fortjener ros: „Hendes sønner rejser sig og priser hende lykkelig, hendes ægtemand rejser sig og priser hende. Mange døtre har vist at de er dygtige, men du overgår dem alle.“ (Ordsprogene 31:10, 28, 29) Ja, „liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne“. — Ordsprogene 16:24.

Shinzo, den kristne mand der blev nævnt i den første artikel, kom over sin udbrændthed. Han fik professionel hjælp, men det der hjalp ham mest var bøn til Jehova. Efter inderlige bønner om hjælp mødte han tilfældigvis den ældstebroder der i sin tid havde studeret Bibelen med ham. Denne og andre ældste støttede Shinzo ved at lytte til hans bekymringer. Hans hustru læste sammen med ham nogle artikler fra en tidligere udgave af dette blad som handlede om at beherske negative følelser. (8. oktober 1992) Med tiden indså han at han forsøgte at gøre alt selv. Han begyndte at se anderledes på sine omgivelser. Skønt han til at begynde med følte at han befandt sig i en fortvivlelsens tunnel, så han lys forude, et lys der langsomt voksede indtil han endelig var ude af mørket.

Ligesom Shinzo kan du overvinde din udbrændthed, og få gnisten igen.

[Ramme på side 8]

Tolv råd der kan forhindre udbrændthed

DET følgende er baseret på nogle få af de forslag en specialist i mentalhygiejne har givet.

1. Hav kontrol over tanker, følelser og adfærd — bøn er en stor hjælp.

2. Når du begynder at bekymre dig, må du resolut tvinge dig selv til at tænke rationelt.

3. Hvis du føler dig oprevet, må du tage en dyb indånding og bevidst søge at slappe af.

4. Prøv at se situationen fra den andens synspunkt for at forstå hvordan den pressede situation er opstået.

5. Fokusér på andres positive sider, og giv dem velfortjent ros, ikke smiger.

6. Bekæmp negative og destruktive tanker.

7. Vid hvornår du på grund af manglende energi og tid skal sige nej til en opgave.

8. Få motion hver dag — en rask gåtur gør underværker.

9. Behandl andre med respekt, søg at få det bedste frem i dem.

10. Bevar din humoristiske sans og et glimt i øjet.

11. Tag ikke arbejdet med hjem.

12. Løs opgaverne til tiden — udskyd ikke tingene.

(Fra Dealing With Feelings, Beating Burnout af Ruth Dailey Grainger, American Journal of Nursing for januar 1992)

[Illustration på side 8, 9]

Udbrændthed rammer ofte de energiske og anspændte