Livstruende hjertesygdom

PÅ VERDENSPLAN får millioner af mænd og kvinder hvert år et hjerteanfald. Mange overlever med kun få eftervirkninger, men andre koster det livet. Ifølge hjertespecialisten Peter Cohn er der en tredje kategori hvor hjertet er blevet så beskadiget at „en tilbagevenden til udbytterige aktiviteter er problematisk“. Han tilføjer: „Det er derfor bydende nødvendigt at tage et hjerteanfald i opløbet hvis det overhovedet er muligt.“

Hjertet er en muskel der pumper blod rundt i kroppen. Ved et hjerteanfald eller et hjertemuskelinfarkt (myokardieinfarkt (AMI)) dør en del af hjertemuskelen på grund af ophørt blodforsyning. For at hjertet kan fortsætte med at slå, har det brug for ilt og andre næringsstoffer der føres rundt med blodet. Denne forsyning sker gennem de koronararterier eller kranspulsårer der løber uden på hjertet.

Sygdomme kan ramme alle dele af hjertet. Den mest almindelige sygdom er imidlertid åreforkalkning i kransarterierne, også kaldet aterosklerose. Det er en aflejring af plak, eller fedtstoffer, på arteriens inderside. Over en periode kan plakken gradvis udfylde arterierne og gøre dem hårde og snævre, hvilket vil hæmme blodtilførselen til hjertet. Det er ofte en kransarteriesygdom der fører til et hjerteanfald.

Hvis en eller flere arterier er tilstoppede, vil det udløse et anfald når der ikke kommer tilstrækkelig ilt til hjertet. Selv i arterier med mindre forsnævringer kan en aflejring af plak der løsner sig, resultere i en blodprop (trombus). Syge arterier er desuden mere sårbare over for karsammentrækninger. En blodprop kan opstå i forbindelse med en karsammentrækning, hvorved der frigives et kemisk stof som yderligere indsnævrer arterien og dermed udløser et anfald.

Hvis hjertemuskelen ikke får tilført tilstrækkeligt med blod i en periode, bliver det omkringliggende væv ødelagt. I modsætning til andet væv regenererer hjertemuskelen ikke. Jo længere tid anfaldet varer, jo større skade anrettes der på hjertet, og jo større er sandsynligheden for et dødsfald. Hvis hjertets elektriske ledningssystem bliver beskadiget, vil det afstedkomme hjerteflimmer (fibrillering). Med en sådan arytmi vil hjertet ikke kunne pumpe nok blod til hjernen. Inden for ti minutter vil hjernecellerne dø og døden indtræffe.

Det er derfor livsvigtigt med professionel hjælp. Derved kan man begrænse skaden på hjertet, forebygge eller behandle forstyrrelser i hjerterytmen og måske redde et menneskeliv.

Tag symptomerne alvorligt

DET er livsvigtigt at man omgående søger lægehjælp hvis der opstår symptomer på hjerteanfald; mange dør inden for den første time efter anfaldet. Ved hurtig indgriben kan man undgå at hjertemuskelen lider uoprettelig skade. Jo mere af hjertemuskelen der reddes, jo mere effektivt vil hjertet pumpe efter anfaldet.

I nogle tilfælde er der imidlertid ingen klare eller synlige symptomer, og personen ved måske ikke engang at han lider af en sygdom i en kranspulsåre. Desværre får nogle først et vink om at de lider af hjerteproblemer når de rammes af et alvorligt hjerteanfald. Overlevelseschancerne er meget små ved hjertestop (ophør af hjertets pumpefunktion) medmindre der øjeblikkelig tilkaldes lægehjælp og der straks ydes livreddende førstehjælp.

Ifølge Harvard Health Letter søger størstedelen af dem der har symptomer på kransarteriesygdomme, ikke omgående læge. Hvorfor ikke? „Som regel fordi de ikke kender symptomerne eller ikke tager dem alvorligt.“

Johna, et af Jehovas vidner som blev offer for et hjerteanfald, giver følgende råd: „Når du mærker at der er noget galt, så tøv ikke med at søge lægehjælp af frygt for at overdramatisere. Jeg var lige ved at miste livet fordi jeg ikke reagerede hurtigt nok.“

Optakten

John fortæller videre: „Halvandet år før jeg fik mit hjerteanfald, havde min læge advaret mig om at mit kolesteroltal var for højt, og at risikoen for sygdomme i kranspulsårerne derved blev væsentligt forøget. Men jeg ignorerede det fordi jeg følte at jeg var ung — under 40 år — og rask. Jeg fortryder bittert at jeg ikke gjorde noget ved det dengang. Der var også andre advarselssignaler — stakåndethed under fysisk udfoldelse, smerter jeg troede skyldtes fordøjelsesbesvær, og voldsom træthed i adskillige måneder op til anfaldet. De fleste af disse symptomer tilskrev jeg for lidt søvn og for stressende arbejde. Tre dage inden hjerteanfaldet troede jeg at jeg havde muskelkrampe i brystet. Men det var et mindre anfald forud for det alvorlige der kom tre dage senere.“

Smerter eller trykken i brystet, kaldet angina pectoris, kommer som et forvarsel til cirka halvdelen af dem der får et hjerteanfald. Nogle har symptomer som stakåndethed, træthed eller svaghed, der viser at blodforsyningen til hjertet er utilstrækkelig på grund af en arterieblokering. Disse advarselssignaler bør få en til at gå til lægen og få foretaget en hjerteundersøgelse. Dr. Peter Cohn siger: „Efter behandlingen af angina er der ingen garanti for at et hjerteanfald er afværget, men risikoen for et akut hjerteanfald er i det mindste reduceret.“

Anfaldet

John fortsætter: „Den dag skulle vi spille softball. Mens jeg slugte min frokost, en hamburger og pommes frites, ignorerede jeg lidt ubehag i form af kvalme og trykken i overkroppen. Men da vi kom hen til parken og begyndte at spille, kunne jeg mærke at der var et eller andet galt. I løbet af eftermiddagen fik jeg det værre og værre.

Flere gange måtte jeg lægge mig på ryggen på en bænk og forsøge at strække mine brystmuskler, men de snørede sig mere og mere sammen. Mens jeg spillede, tænkte jeg: ’Jeg har måske fået influenza,’ for indimellem følte jeg mig klam og svag. Når jeg løb, var jeg mærkbart forpustet. Jeg lagde mig ned på bænken igen. Da jeg satte mig op, var jeg ikke i tvivl om at min tilstand var alvorlig. Jeg råbte til min søn James: ’Jeg skal på hospitalet NU!’ Min brystkasse føltes som om den var faldet sammen. Jeg havde så stærke smerter at jeg ikke kunne rejse mig op. Jeg tænkte: ’Det kan da ikke være et hjerteanfald. Jeg er kun 38!’“

Johns søn, der på det tidspunkt var 15 år, fortæller: „Der gik kun nogle få minutter før min far blev så svag at han måtte bæres hen til bilen. Min ven kørte bilen, mens han blev ved med at stille min far spørgsmål for at finde ud af hvordan han havde det. Til sidst svarede far ikke. ’John!’ råbte min ven. Far svarede stadig ikke, men begyndte at rokke frem og tilbage i sædet, alt imens han fik krampetrækninger og kastede op. Jeg blev ved med at råbe: ’Far! Jeg elsker dig! Du må ikke dø!’ Efter dette anfald kollapsede han. Jeg troede at han var død.“

På hospitalet

„Vi løb ind på hospitalet efter hjælp. Det var to eller tre minutter siden min far var kollapset, men jeg håbede at de kunne genoplive ham. Til min overraskelse så jeg senere at omkring 20 af vore trosfæller sad i venteværelset — de havde alle været med ude at spille bold. De trøstede mig og forvissede mig om deres kærlighed. Det var en stor hjælp i en så vanskelig stund. Et kvarter senere kom en læge og sagde: ’Det lykkedes os at genoplive din far, men han har haft et alvorligt hjerteanfald. Vi er ikke sikre på at han vil overleve.’

Jeg fik derefter lov til kort at se min far. Han fortalte hvor højt han elskede os alle i familien, og det overvældede mig. Under stærke smerter sagde han: ’Jeg elsker dig, min dreng! Husk altid at Jehova er den vigtigste i dit liv. Hold aldrig op med at tjene ham, og hjælp din mor og dine brødre til at gøre det samme. Vi har et pålideligt håb i form af opstandelsen; og hvis jeg dør, vil jeg gerne se jer alle når jeg kommer tilbage.’ Kærlighed, frygt og håb fik os begge til at græde.“

Johns kone, Mary, ankom en time senere. Hun fortæller: „Da jeg kom ind på skadestuen, sagde lægen: ’Deres mand har haft et alvorligt hjerteanfald.’ Jeg var lamslået. Han forklarede at otte anfald af hjerteflimren hos John var blevet bragt til ophør med elektrisk stimulation af hjertet. Ud over livreddende førstehjælp, ilttilførsel og intravenøs tilførsel af medikamenter er elektrisk stimulation en effektiv livredningsmetode.

Det gjorde mig ondt at se John. Han var meget bleg, og med mange slanger og ledninger var han tilsluttet et overvågningsapparat. I mit stille sind bad jeg Jehova om at give mig styrke til at udholde denne vanskelige situation af hensyn til vore tre sønner, og jeg bad om ledelse til at træffe kloge beslutninger i tiden fremover. Da jeg nærmede mig Johns seng, tænkte jeg: ’Hvad siger man til sin elskede i et øjeblik som dette? Er vi overhovedet forberedt på en så livstruende situation?’

’Elskede,’ sagde John, ’du ved at jeg måske ikke overlever. Men det er vigtigt at du og drengene forbliver trofaste mod Jehova. Husk at denne verden snart vil forsvinde og sygdom og død blive fjernet. Jeg ønsker at vågne op i den nye verden og se dig og drengene.’ Tårerne trillede ned ad kinderne på os.“

Lægens forklaring

„Lægen tog mig senere til side og forklarede at undersøgelserne viste at Johns hjerteanfald skyldtes en 100 procents blokering af den forreste venstre nedadgående kranspulsåre. Han havde også en blokering i en anden arterie. Lægen sagde at jeg skulle beslutte mig for en behandlingsform. Der var to muligheder: medicinsk behandling eller angioplastik. Han mente at det sidste nok var den bedste løsning, så vi valgte angioplastik. Lægerne ville dog ikke garantere for resultatet, eftersom det er de færreste der overlever et så alvorligt hjerteanfald.“

Angioplastik er en kirurgisk teknik hvor et kateter med en oppustelig ballon i spidsen indføres i den blokerede kransarterie og genskaber passagen. Ved brug af denne metode har man opnået gode resultater med hensyn til at genoprette blodtilførselen. Hvis flere arterier er helt eller delvis blokerede, vil man som regel foreslå en bypass-operation.

Dyster prognose

Efter operationen var Johns tilstand stadig kritisk i yderligere 72 timer. Endelig begyndte hans hjerte at finde den normale rytme efter traumet. Men Johns hjerte pumpede kun på halv kraft, og en stor del af det var nu blevet arvæv — noget han nødvendigvis måtte tage hensyn til resten af livet.

Når John i dag ser tilbage, siger han: „Vi skylder vor Skaber, vor familie, vore åndelige brødre og søstre og os selv at tage advarslerne alvorligt og passe på helbredet — især hvis vi befinder os i en risikogruppe. Vi har i stor udstrækning selv indflydelse på om vi bliver årsag til glæde eller sorg.“

Johns tilfælde var akut og krævede omgående behandling, og ikke alle med halsbrandlignende ubehag behøver at søge læge. Johns eksempel er imidlertid en advarsel til os alle, og de der føler at de har symptomer på hjerteanfald, bør få foretaget en lægeundersøgelse.

Hvad kan man gøre for at nedsætte risikoen for hjerteanfald? Den næste artikel vil besvare dette spørgsmål.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Symptomer på et hjerteanfald

• En ubehagelig pressende, sammensnørende trykken eller smerte i brystet der varer i flere minutter. Kan forveksles med svær halsbrand

• Smerte som kan stråle ud i — eller begrænse sig til — underkæbe, hals, skuldre, arme, albuer eller venstre hånd

• Vedvarende smerte i den øverste del af maven

• Stakåndethed, svimmelhed, besvimelse, svedeture eller en følelse af at være klam

• Udmattelse — kan indtræffe i ugerne op til et anfald

• Kvalme eller opkastning

• Anfaldsvise brystsmerter uden legemlig anstrengelse

Symptomerne kan optræde i sværere eller mildere grad og forekommer ikke nødvendigvis i forbindelse med alle hjerteanfald. Men man skal omgående søge hjælp hvis man oplever en kombination af disse symptomer. I nogle tilfælde er der ingen symptomer; det kaldes derfor et stumt hjerteanfald.

[Ramme på side 7]

Hurtig indgriben kan redde liv

Ved symptomer på hjerteanfald:

• Kend symptomerne, og tag dem alvorligt

• Hold øjeblikkelig inde med det du er i færd med, og sæt dig eller læg dig ned

• Hvis symptomerne varer mere end et par minutter, så ring efter en ambulance. Fortæl den vagthavende at du formoder der er tale om et hjerteanfald, og giv ham de nødvendige oplysninger så han kan finde frem til dig

• Hvis du er sammen med en der får et hjerteanfald, og du skønner at det er hurtigere at du selv kører vedkommende til hospitalet, så gør det. Hvis du mener at du selv er ved at få et hjerteanfald, så bed en anden om at køre dig

Mens du venter på ambulancen:

• Sørg for at løsne alle stramme beklædningsdele på den syge, for eksempel bælte eller slips, og hjælp ham til at ligge behageligt, om nødvendigt støttet af puder

• Bevar roen uanset om det er dig selv eller en anden der er syg. Nervøsitet kan øge sandsynligheden for livstruende hjerteflimren. Bøn kan styrke én til at forblive rolig

Ved manglende vejrtrækning:

• Spørg højt: „Kan du høre mig?“ Hvis der ikke er nogen reaktion, puls eller vejrtrækning, påbegyndes livreddende førstehjælp

• Tre hovedpunkter ved livreddende førstehjælp:

1. Med den ene hånd under personens hage og den anden på panden bøjes hovedet bagover, hvorved der skabes frie luftveje

2. Hold munden lukket med den ene hånd, og blæs langsomt luft gennem vedkommendes næse, indtil brystkassen hæver sig

3. Tryk 10 til 15 gange midt på brystet mellem brystvorterne for at presse blod ud af hjertet og brystet. Er man alene på stedet, veksles mellem 15 hjertemassagetryk og to luftindblæsninger indtil puls og vejrtrækning kommer i gang eller ambulancen er kommet

Livreddende førstehjælp skal helst udføres af nogle der har lært det. Men hvis der ingen „fagfolk“ er til stede, er „en hvilken som helst form for livreddende førstehjælp dog bedre end ingenting,“ siger dr. R. Cummins, leder af afdelingen for akut modtagelse af hjertepatienter. Overlevelseschancerne er meget små medmindre en eller anden påbegynder denne form for førstehjælp der kan holde personen i live indtil hjælpen når frem.

[Illustration på side 5]

Hurtig behandling kan redde liv og reducere hjerteskader

Hvordan kan risikoen for hjerteanfald reduceres?

SYGDOMME i kranspulsårerne skyldes forskellige faktorer som arv, miljø og livsstil. Hjertesygdomme og deraf følgende anfald kan være et resultat af en livsstil hvor man i flere år, måske årtier, ikke har taget hensyn til de risici der er forbundet med disse faktorer.

Alder, køn og arv

Jo ældre man er, jo større risiko er der for at få et hjerteanfald. Omkring 55 procent af dem der får et hjerteanfald er over 65 år. Cirka 80 procent af dem der dør af hjerteanfald, er 65 år eller derover.

Mænd under 50 er mere udsatte end kvinder i samme aldersgruppe. Hos kvinder øges risikoen imidlertid efter overgangsalderen på grund af det bratte fald i produktionen af det beskyttende hormon, østrogen. Ifølge nogles skøn kan østrogentilskud reducere risikoen for hjertesygdomme med 40 procent eller mere hos kvinder, men det kan samtidig medføre en øget risiko for nogle kræftformer.

Arveligt betingede faktorer spiller også en stor rolle. Hvis ens far eller mor havde et hjerteanfald inden de var 50 år eller endda senere, er der større risiko for at man selv får et. Hvis der er hjerteproblemer i familien, er sandsynligheden for at afkommet også får hjerteproblemer, større.

Kolesterol

Kolesterol, en form for lipid eller fedtstof, er en vigtig bestanddel af kroppen. Det produceres i leveren og føres med blodet rundt til kroppens celler i molekyler, kaldet lipoproteiner. To af disse proteintyper er LDL (low-density lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). Hvis LDL-koncentrationen i blodet er for høj, stiger risikoen for kransarteriesygdomme.

HDL menes derimod at være et beskyttende protein, idet det fjerner kolesterol fra vævet og transporterer det tilbage til leveren, hvor det nedbrydes og udskilles af kroppen. Hvis prøver viser at koncentrationen af LDL er høj og HDL er lav, er risikoen for hjertesygdomme stor. Hvis den høje LDL-koncentration sænkes, nedsættes risikoen for hjertesygdomme betydeligt. Et væsentligt element i behandlingen er en fedtfattig kost, men motion vil også kunne hjælpe. Forskellige medikamenter kan også give positive resultater. Nogle af disse har imidlertid visse ubehagelige bivirkninger.a

En kost med lavt kolesterolindhold og få mættede fedtsyrer anbefales. Man kan sænke LDL-koncentrationen og samtidig bevare HDL-koncentrationen hvis man erstatter fødevarer med højt indhold af mættede fedtsyrer med nogle der har et lavere. American Journal of Public Health har imidlertid bemærket at hærdet eller delvis hærdet planteolie som findes i de fleste margariner, også i de vegetabilske, kan hæve LDL-koncentrationen og sænke HDL-koncentrationen. Det anbefales også at man skærer ned på forbruget af kød med et stort fedtindhold og erstatter det med fedtfattigt kyllinge- eller kalkunkød.

Undersøgelser har vist at E-vitamin, betacaroten og C-vitamin kan hæmme aterosklerose hos dyr. En anden undersøgelse kom til det resultat at disse stoffer måske også kan reducere forekomsten af hjerteanfald hos mennesker. Det kan have en forebyggende virkning på kransarteriesygdomme hvis man daglig spiser grøntsager og frugter der er rige på betacaroten og andre carotenoider og C-vitamin, som for eksempel mørke, bladrige grøntsager, tomater, peberfrugter, gulerødder, søde kartofler og meloner.

Man mener også at B6-vitamin og magnesium er gavnligt. Fuldkorn som byg og havre såvel som bønner, linser, nødder og visse frø kan være en hjælp. Derudover siges det at man kan mindske risikoen for kransarteriesygdomme ved at spise fisk, som for eksempel laks, makrel, sild eller tun mindst to gange om ugen, fordi de er rige på omega-3 flerumættede fedtsyrer.

Inaktiv livsstil

Folk der det meste af tiden er fysisk inaktive og ikke regelmæssigt dyrker motion, er udsat for større risiko for at få et hjerteanfald. Disse mennesker får ofte et hjerteanfald efter fysisk anstrengelse, som for eksempel slidsomt havearbejde, jogging, flytning af tunge ting eller snerydning. Risikoen for hjerteanfald vil imidlertid dale hvis man regelmæssigt dyrker motion.

En rask gåtur på 20-30 minutter tre eller fire gange om ugen kan mindske risikoen for et anfald. Regelmæssig motion styrker hjertets pumpeevne, hjælper til vægttab og kan sænke kolesterolindholdet og blodtrykket.

For højt blodtryk, overvægt og sukkersyge

Forhøjet blodtryk (hypertension) kan skade arterievæggene og bevirke at LDL-kolesterol trænger ind i arterievæggen, hvor det fremmer dannelsen af plak. Efterhånden som plakdepoterne udvides, hæmmes blodtilførselen, og blodtrykket stiger.

Man bør få checket sit blodtryk regelmæssigt eftersom der ikke behøver at være nogen synlige tegn på problemer. Hver gang det diastoliske tryk (det lave tal) sænkes én streg, reduceres risikoen for hjerteanfald med 2 til 3 procent. Blodtrykssænkende medicin kan være effektiv. Diætkost og i nogle tilfælde nedsat saltindtagelse sammen med regelmæssig motion med henblik på vægttab, kan hjælpe en til at kontrollere et forhøjet blodtryk.

Overvægt fremmer for højt blodtryk og lipid-abnormiteter. En af de vigtigste måder at forebygge sukkersyge på er at undgå overvægt. Sukkersyge øger risikoen for kransarteriesygdomme og hjerteanfald.

Rygning

Rygning er en stor risikofaktor i forbindelse med sygdomme i koronararterierne. I USA er rygning den direkte årsag til omkring 20 procent af alle hjertesygdomme med dødelig udgang. Desuden forårsager rygning halvdelen af alle hjerteanfald hos kvinder under 55 år. Rygning øger blodtrykket og ødelægger arterierne, idet der indføres giftige kemikalier som nikotin og kulilte i blodbanen.

Rygere bringer også dem der indånder deres røg, de passive rygere, i risikogruppen. Undersøgelser har vist at der hos ikkerygere som bor sammen med rygere, er en øget risiko for hjerteanfald. Ved at lægge cigaretterne på hylden reducerer rygeren sin egen risiko og redder måske endda en elsket ikkerygers liv.

Stress

Når man udsættes for stærkt følelsesmæssigt eller mentalt stress, er der betydelig større risiko for at få et hjerteanfald og dø hvis man lider af sygdomme i kranspulsårerne end hvis man har sunde arterier. Ifølge en undersøgelse kan stress få plakfyldte arterier til at trække sig sammen, hvilket nedsætter blodtilførselen med 27 procent. Hos stressede personer lagde man endda mærke til betydelige sammentrækninger i kun delvis forsnævrede arterier. En anden undersøgelse har vist at meget stressende situationer kan skabe et miljø der får plakken på arterievæggene til at gå i stykker, hvilket vil udløse et hjerteanfald.

Consumer Reports on Health skriver: „Nogle synes at gå gennem livet med en usund indstilling. De er kyniske, vrede og lader sig let provokere. De fleste ignorerer mindre irritationsmomenter, men fjendtligt indstillede personer kammer fuldstændig over.“ Kronisk vrede og fjendtlighed forhøjer blodtrykket, øger hjertefrekvensen og stimulerer leveren til at afgive kolesterol til blodbanen. Det ødelægger kransarterierne og bidrager til kransarteriesygdomme. Vrede menes at kunne fordoble risikoen for hjerteanfald, og der er overhængende fare for anfald i mindst to timer efter et vredesudbrud. Hvad kan man gøre?

Ifølge The New York Times har dr. Murray Mittleman sagt at folk der prøver at bevare roen i følelsesmæssige konflikter, måske kan reducere risikoen for hjerteanfald. Det minder om de ord der blev nedskrevet i Bibelen for århundreder siden: „Et roligt hjerte er liv for legemet.“ — Ordsprogene 14:30.

Apostelen Paulus vidste hvad det vil sige at være stresset. Han talte om bekymringer der væltede ind over ham fra dag til dag. (2 Korinther 11:24-28) Men han fik hjælp fra Gud og kunne skrive: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

Der er andre faktorer forbundet med hjerteproblemer, men dem vi har nævnt her, kan hjælpe en person til at genkende faresignalerne, så de nødvendige forholdsregler kan tages. Nogle har imidlertid spekuleret på hvordan det er at leve med eftervirkningerne af et hjerteanfald. Kan man leve et normalt liv bagefter?

[Fodnote]

[Illustrationer på side 9]

Rygning, iltert temperament, et stillesiddende liv og indtagelse af fødevarer med højt fedtindhold øger risikoen for hjerteanfald

Vejen til bedring

EFTER et hjerteanfald er det almindeligt at man rammes af frygt og bekymring. Vil jeg få endnu et anfald? Bliver jeg invalid eller hæmmet af smerte, og mister jeg min styrke og vitalitet?

John, der blev nævnt i artikel nummer 2, håbede at det ubehag og de brystsmerter han daglig følte, efterhånden ville forsvinde. Men efter nogle få måneder sagde han: „Indtil videre er de ikke forsvundet. Jeg bliver også hurtigt træt og får hjertebanken. Disse symptomer gør at jeg hele tiden spørger mig selv: ’Er et nyt hjerteanfald mon på vej?’“

Jane fra USA fik som ung enke et hjerteanfald. Hun indrømmer: „Jeg troede ikke at jeg ville overleve, men frygtede at jeg ville få endnu et anfald og dø. Jeg blev panikslagen fordi jeg havde tre børn at sørge for.“

Hiroshi fra Japan fortæller: „Det kom som et chok da jeg fik at vide at mit hjerte ikke længere fungerede som før; hjertets pumpeevne var halveret. Jeg var næsten sikker på at jeg måtte skære ned på nogle af mine aktiviteter som et Jehovas vidne, for jeg orkede ikke engang halvdelen af det jeg havde været vant til.“

Man kan blive deprimeret eller føle sig uduelig når det går op for en at ens kræfter er begrænsede. Marie, en 83-årig australsk kvinde som har brugt størstedelen af sin tid som en af Jehovas vidners heltidsforkyndere, siger beklagende: „Jeg blev nedtrykt fordi jeg ikke kunne yde det jeg var vant til. I stedet for at være den der kunne hjælpe andre, måtte jeg nu selv have hjælp.“ Harold fra Sydafrika siger: „Jeg kunne ikke arbejde i tre måneder. På det tidspunkt havde jeg kun energi til at gå tur i haven. Det var frustrerende!“

Efter at Thomas fra Australien havde fået sit andet hjerteanfald, måtte han igennem en bypass-operation. Han siger: „Jeg er ikke god til at klare smerter, og jeg kunne næsten ikke bære tanken om at skulle igennem en omfattende operation.“ Om eftervirkningerne af sin hjerteoperation siger Jorge fra Brasilien: „Da jeg befandt mig i en økonomisk dårlig situation, var jeg bange for at lade min kone stå tilbage uden midler. Jeg troede ikke at jeg ville leve særlig længe.“

Bedring

Hvad har hjulpet mange, og hvordan har de fået styr på deres følelser igen? Jane siger: „Når jeg var ved at blive grebet af panik, bad jeg altid til Jehova. Ja, jeg kastede mine byrder på ham — og lod dem ligge dér.“ (Salme 55:22) Bøn giver styrke og fred i sindet, hvilket er vigtigt når man er bekymret. — Filipperne 4:6, 7.

John og Hiroshi deltog i et genoptræningsprogram. Sund kost og motion styrkede deres hjerte så de begge kunne genoptage deres arbejde. Og at de kom sig både mentalt og følelsesmæssigt, tilskrev de den støtte de fik fra kraften i Guds ånd.

Takket være opbakningen fra kristne brødre fik Thomas mod til at få foretaget operationen. Han siger: „Inden operationen fik jeg besøg af en kristen tilsynsmand som bad sammen med mig. På en meget inderlig måde bad han Jehova om at give mig styrke. Den aften koncentrerede jeg mig om hans bøn, og jeg følte mig virkelig privilegeret over at have en sådan ældste. En empati som den han viste, kan i sig selv være en del af helbredelsesprocessen når man befinder sig i følelsesmæssigt belastende perioder.“

Anna fra Italien kommer over sine nedture på denne måde: „Når jeg er helt nede i kælderen, tænker jeg på alle de velsignelser jeg allerede har erfaret som en af Guds tjenere, og på de kommende velsignelser under Guds rige. Det hjælper mig til at se tingene klart.“

Marie er taknemmelig for Jehovas hjælp. Hendes familie har stået ved hendes side, og hun siger: „Mine åndelige brødre og søstre, der hver har deres egen byrde at bære, tog sig tid til at besøge mig, ringe til mig eller sende et kort. Hvordan skulle jeg kunne blive ved med at være nedtrykt med al den kærlighed der blev vist mig?“

Ingen ensomme

Det er blevet sagt at ensomhed har en negativ indvirkning på et sygt hjerte. Opbakning fra familie og venner spiller en stor rolle hvis et sygt hjerte skal heles, og dette gælder både et bogstaveligt og et symbolsk hjerte.

Michael fra Sydafrika siger: „Det er svært at forklare hvordan det er at være fortvivlet. Men når jeg kommer ind i rigssalen, er den omsorg brødrene viser mig, både hjertevarmende og opløftende.“ Henry fra Australien blev også styrket af den dybe kærlighed og forståelse som hans menighed viste ham. Han siger: „Jeg havde hårdt brug for disse kærlige og opmuntrende ord.“

Jorge værdsatte den inderlige omsorg andre viste ved at hjælpe hans familie økonomisk indtil han var i stand til at arbejde. Olga fra Sverige værdsatte ligeledes den praktiske hjælp hun og hendes familie modtog fra mange åndelige brødre og søstre. Nogle gik på indkøb, mens andre gjorde rent hjemme hos hende.

Hjertepatienter må ofte begrænse deres deltagelse i aktiviteter som de ellers har holdt meget af. Sven fra Sverige fortæller: „Jeg kan ikke gå ud at forkynde hvis det blæser for meget eller er for koldt, da det kan give karsammentrækninger. Jeg er glad for at mange af mine trosfæller har forståelse for det.“ Og når Sven ligger i sengen, kan han lytte til møderne fordi hans brødre kærligt har optaget dem på bånd. „De holder mig underrettet om hvad der sker i menigheden, og derfor føler jeg at jeg er til stede.“

Som sengeliggende ser Marie det som en forret at dem hun studerer Bibelen med, vil komme hjem til hende. På den måde kan hun fortsat fortælle andre om sit vidunderlige fremtidshåb. Thomas er taknemmelig for den omsorg andre viser ham: „De ældste har været meget betænksomme og har givet mig færre opgaver.“

Familien har brug for støtte

Hjertepatientens familie kan have det lige så svært som patienten selv. Den er under et stort pres og er bange. Om sin kones bekymring siger Alfred fra Sydafrika: „Da jeg kom hjem fra hospitalet, vækkede min kone mig flere gange i løbet af natten for at sikre sig at jeg havde det godt, og hun insisterede på at jeg skulle undersøges hos lægen hver tredje måned.“

I Ordsprogene 12:25 står der at ’ængstelse i et hjerte nedbøjer det’. Carlo fra Italien fortæller at efter hans hjertetilfælde har hans kærlige kone, der har støttet ham, „lidt af depressioner“. Lawrence fra Australien, siger: „Man skal huske at sikre sig at der bliver vist omsorg for ens ægtefælle. Det er et meget stort pres der lægges på vedkommende.“ Vi må derfor tilgodese alle familiemedlemmernes behov, også børnenes. En sådan situation kan kræve meget både følelsesmæssigt og fysisk.

James, der blev nævnt i artikel nummer 2, trak sig ind i en skal efter sin fars hjerteanfald. Han siger: „Jeg følte ikke at jeg kunne have det sjovt mere, for jeg troede at der så ville ske noget dårligt.“ James er blevet hjulpet af med sin bekymring ved at fortælle sin far om den frygt han nærede, og han arbejder nu på at blive mere udadvendt. I sin fars sygdomsperiode gjorde James også noget andet som fik stor indvirkning på hans liv. Han siger: „Jeg begyndte at gøre mere ud af mit personlige bibelstudium og min forberedelse til vore kristne møder.“ Tre måneder senere indviede han sit liv til Jehova og symboliserede det ved vanddåben. „Siden da har jeg fået et meget nært forhold til Jehova,“ siger han. „Jeg har virkelig meget at takke ham for.“

Efter et hjerteanfald har man tid til at tænke over sit liv. For eksempel ændrede John sit syn på nogle ting. Han siger: „Man ser tomheden i verdslig stræben og indser vigtigheden af den kærlighed familie og venner viser, og det går op for én hvilken stor betydning vi har i Jehovas øjne. I dag sætter jeg mit forhold til Jehova, til min familie og til mine åndelige brødre og søstre højere end jeg før har gjort.“ I forbindelse med det traume han oplevede, tilføjer han: „Jeg kan ikke forestille mig at jeg havde klaret det uden håbet om at der en dag vil blive rettet op på disse ting. Når jeg bliver deprimeret, tænker jeg på fremtiden, og så virker det der sker i øjeblikket, ubetydeligt.“

De der har haft et hjerteanfald, vil erfare op- og nedture mens de arbejder på at komme til hægterne igen, men deres håb er fast forankret i det rige som Jesus Kristus lærte os at bede om. (Mattæus 6:9, 10) Under Guds rige vil menneskene blive ført frem til fuldkommenhed og komme til at leve evigt i et jordisk paradis. Til den tid vil hjertesygdomme og alle andre lidelser være fjernet for evigt. Den nye verden er nært forestående. Vi har endnu det bedste til gode. — Job 33:25; Esajas 35:5, 6; Åbenbaringen 21:3-5.

[Illustration på side 13]

Opbakning fra familie og venner spiller en stor rolle hvis et sygt hjerte skal heles