Den sorte død var ikke verdens ende

I OKTOBER måned 1347 anløb handelsskibe fra Østen havnen i Messina på Sicilien. Ved årerne sad der syge og døende mænd. Deres kroppe var fyldt med mørke bylder på størrelse med æg der væskede med blod og pus. Sømændene havde voldsomme smerter og døde få dage efter at de første symptomer havde vist sig.

Rotter fra skibene pilede i land og blandede sig med den lokale bestand af gnavere. De var befængt med lopper som var inficeret med en bacille der var dødelig for mennesker. På den måde spredte der sig en epidemisk sygdom, en pest kaldet den sorte død. Der var tale om den hidtil værste pestsygdom i Europas historie.

Pesten antog to former. Den ene, der smittede når man blev bidt af en inficeret loppe, spredte sig gennem blodbanen og forårsagede hævelser og indre blødninger. Den anden, der blev overført til andre når man hostede eller nøs, inficerede lungerne. Da epidemien omfattede begge former, spredtes sygdommen hurtigt og i et uhyggeligt omfang. På blot tre år slog den en fjerdedel af Europas befolkning ihjel; man anslår at den kostede 25 millioner mennesker livet.

Dengang vidste man ikke hvordan sygdommen smittede. Nogle troede at luften var forgiftet, måske som følge af et jordskælv eller på grund af en usædvanlig stjernekonstellation. Andre mente at man kunne blive syg blot ved at se på en der var smittet. Opfattelserne varierede, men det var tydeligt at sygdommen var overordentlig smitsom. En fransk læge sagde at det var som om en enkelt syg person „kunne smitte hele verden“.

Folk kendte intet til forebyggelser, og man havde ingen kur. Mange tænkte på Bibelens profetier, for eksempel den der findes i Lukas 21:11 hvor det forudsiges at der i endens tid skulle være pest. Pengene strømmede ind til kirkerne, men pesten rasede videre. En italiener der levede dengang, skrev: „Der var ingen kirkeklokker der ringede, og ingen der græd uanset hvilket tab de havde lidt, for alle ventede at dø . . . Folk mente det når de sagde: ’Dette er verdens ende.’“

Men det var ikke verdens ende. Ved slutningen af det 14. århundrede havde pesten raset ud, og verden fortsatte sin gang.

[Kildeangivelse på side 3]

Archive Photos

Det 20. århundredes pestsygdomme

DEN sorte død der hærgede Europa i det 14. århundrede, resulterede ikke i verdens ende sådan som mange troede. Men hvad med de epidemier og sygdomme vi oplever i vor tid? Viser de at vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“? — 2 Timoteus 3:1.

’Afgjort ikke,’ tænker du måske. Vore dages lægevidenskabelige fremskridt har mere end nogen sinde før i menneskehedens historie hjulpet os til at forstå og bekæmpe sygdomme. Den medicinske forskning har ført til at man har udviklet en lang række antibiotika og vacciner som udgør et magtfuldt våben i kampen mod sygdomme og de mikroorganismer der forårsager dem. Forbedringer i forbindelse med hospitalsbehandling, sanitære forhold, rensning af drikkevand og tilberedning af fødevarer har også været med til at bekæmpe smitsomme sygdomme.

For nogle få årtier siden mente mange at kampen næsten var overstået. Kopper var blevet udryddet, og man havde også som mål at udrydde andre sygdomme. Man havde medikamenter der meget effektivt bekæmpede utallige onder. Lægeverdenen så fortrøstningsfuldt fremtiden i møde. Man ville gå fra sejr til sejr og til sidst få bugt med de smitsomme sygdomme. Lægevidenskaben ville sejre.

Det gjorde den bare ikke. Infektionssygdomme er stadig, som enkeltfaktor betragtet, den hyppigste dødsårsag i verden. Alene i 1996 berøvede de 50 millioner livet. Fortidens optimisme er blevet afløst af en voksende bekymring når det gælder fremtiden. The World Health Report 1996, der udgives af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), siger advarende: „Mange af de fremskridt man i de senere årtier har gjort i forbindelse med at forbedre folks sundhed, er nu i fare. Hvad angår smitsomme sygdomme, står vi på randen af en verdensomspændende krise. Intet land kan føle sig sikkert.“

Gamle sygdomme bliver mere dødbringende

En af årsagerne til bekymring er at velkendte sygdomme som man engang troede var udryddet, nu opstår i endnu mere dødbringende former og er endnu vanskeligere at helbrede. Som eksempel kan nævnes tuberkulose, en sygdom man på et tidspunkt betragtede som stort set under kontrol i den industrialiserede verden. Men tuberkulosen var ikke udryddet; den koster nu årligt omkring tre millioner livet. Medmindre man indfører mere effektive kontrolforanstaltninger, vil omkring 90 millioner sandsynligvis have pådraget sig sygdommen i løbet af 1990’erne. Lægemiddelresistent tuberkulose spreder sig nu i mange lande.

Malaria er et andet eksempel på en sygdom der nu dukker op igen. For fyrre år siden nærede lægerne forhåbninger om hurtigt at kunne udrydde malaria. I dag slår sygdommen omkring to millioner ihjel hvert år. Malaria er endemisk, altid til stede, i over 90 lande og er en trussel mod 40 procent af verdens befolkning. De moskitoer der bærer malariaparasitterne, er blevet modstandsdygtige over for pesticider, og selve parasitterne er blevet så modstandsdygtige over for medikamenter at læger frygter at nogle malariatyper inden længe vil være uhelbredelige.

Sygdom og fattigdom

Andre sygdomme slår ubarmhjertigt folk ihjel til trods for at der findes effektive midler der kan bekæmpe dem. Tag for eksempel cerebrospinalmeningitis. Der findes vacciner som beskytter mod meningitis, og lægemidler der kan helbrede sygdommen. I begyndelsen af 1996 indtraf en epidemi i Afrika syd for Sahara. Mange har sikkert ikke hørt særlig meget om den, men den slog over 15.000 ihjel, hvoraf de fleste var fattige mennesker, især børn.

Infektioner i de nedre luftveje, deriblandt lungebetændelse, koster hvert år fire millioner livet. De fleste af dem er børn. Mæslinger dræber årligt én million børn, og kighoste 355.000. Mange af disse dødsfald kunne forebygges med billige vacciner.

Hver dag dør omkring otte tusind børn af dehydrering som følge af diarré. Næsten alle disse dødsfald kunne forhindres ved hjælp af god hygiejne, rent drikkevand eller ORS (oral rehydratiseringssaltopløsning).

De fleste af disse dødsfald forekommer i udviklingslandene hvor fattigdommen er stor. Omkring 800 millioner — en betragtelig del af verdens befolkning — har ingen adgang til lægebehandling. I The World Health Report 1995 hedder det: „Den største dræber og væsentligste årsag til dårligt helbred og lidelser overalt på kloden, er anført næsten til sidst i den internationale sygdomsklassifikation (ICD). Den har fået koden Z59.5 — ekstrem fattigdom.“

Nyligt anerkendte sygdomme

Andre sygdomme er først blevet identificeret for nylig. WHO siger: „I de forløbne 20 år er der dukket mindst 30 nye sygdomme op som truer hundredmillioner af menneskers helbred. I mange tilfælde findes der ingen behandling, ingen lægemidler og ingen vacciner, og mulighederne for forebyggelse eller kontrol er begrænsede.“

Tag for eksempel hiv og aids. For blot omkring 15 år siden var disse begreber helt ukendte, men i dag er folk på alle kontinenter berørt af dem. I øjeblikket er omkring 20 millioner voksne smittet med hiv, og over 4,5 millioner har aids i udbrud. Ifølge Human Development Report 1996 er aids nu den førende dødsårsag blandt voksne under 45 år i Europa og Nordamerika. På verdensplan bliver der hver dag smittet cirka 6000. Det er en hvert 15. sekund. Analyser tyder på at antallet af aids-tilfælde vil fortsætte med at stige kraftigt. Ifølge en amerikansk instans vil den forventede levealder i de afrikanske og asiatiske lande der er hårdest ramt af aids, i år 2010 skønsmæssigt være faldet til 25 år.

Er aids noget ganske enestående, eller kan der opstå andre sygdomsepidemier der vil forvolde lignende eller måske endnu større skade? WHO svarer: „Der er ingen tvivl om at sygdomme som man endnu ikke kender til, og som kunne blive morgendagens aids, lurer i mørket.“

Faktorer der fremmer væksten af mikroorganismer

Hvorfor bekymrer sundhedseksperter sig om fremtidige sygdomsepidemier? Det skyldes blandt andet at flere og flere flytter ind til byerne. For hundrede år siden var det kun 15 procent af verdens befolkning der boede i byer. Man skønner imidlertid at over halvdelen i 2010 vil bo i byområder, især i storbyerne i de underudviklede lande.

Sygdomsfremkaldende smitstoffer florerer i tætbefolkede områder. Hvis en by har gode boligforhold, tilstrækkelig kloakering og vandforsyning og et godt sundhedsvæsen, er risikoen for epidemier begrænset. Men de byer som vokser hurtigst, er dem der findes i fattige lande. I nogle byer er der kun ét toilet for hver 750 personer eller derover. Mange byer mangler også gode boliger, rent drikkevand samt et sundhedsvæsen. De steder hvor hundredtusinder af mennesker er stuvet sammen under usle forhold, er sandsynligheden for sygdomssmitte stærkt øget.

Vil det sige at fremtidens epidemier vil begrænse sig til overbefolkede, fattige millionbyer? Tidsskriftet Archives of Internal Medicine svarer: „Vi må forstå at isolerede områder med ekstrem fattigdom, økonomisk håbløshed og de konsekvenser dette har, giver god grobund for smitsomme sygdomme og overbelaster den øvrige menneskeheds teknologi.“

Det er ikke let at begrænse en sygdom til ét område. Store menneskemasser er i bevægelse. Hver dag krydser cirka en million mennesker internationale grænser. Hver uge rejser en million mellem rige og fattige lande. De kan overføre dødbringende mikroorganismer fra et sted til et andet. The Journal of the American Medical Association bemærker: „Man må i dag betragte et sygdomsudbrud et hvilket som helst sted som en trussel for de fleste lande, og især for dem der er centre for international trafik.“

Trods det 20. århundredes lægevidenskabelige fremskridt fortsætter pestsygdomme med at berøve utallige mennesker livet, og mange frygter at vi stadig har det værste i vente. Men hvad siger Bibelen om fremtiden?

[Tekstcitat på side 4]

Infektionssygdomme er som enkeltfaktor betragtet fortsat den hyppigste dødsårsag i verden og kostede alene i 1996 50 millioner mennesker livet

[Ramme på side 6]

Resistens mod antibiotika

Mange infektionssygdomme er blevet vanskeligere at helbrede, fordi de er blevet resistente over for antibiotika. Det skyldes følgende: Når bakterier inficerer en person, formerer de sig uafbrudt og giver deres genetiske træk videre til deres afkom. Hver gang en ny bakterie dannes, er der risiko for at der sker en mutation — en lille kopieringsfejl der vil give den nye bakterie en ny egenskab. Sandsynligheden for at en bakterie vil mutere på en måde der gør den modstandsdygtig over for antibiotika, er yderst lille. Men bakterier formerer sig i milliarder af eksemplarer og frembringer i nogle tilfælde tre generationer i løbet af en time. Det usandsynlige sker derfor — en gang imellem opstår der en bakterie som er vanskelig at bekæmpe med antibiotika.

Når en smittet person tager antibiotika, bliver de ikkeresistente bakterier slået ihjel, og patienten får det sandsynligvis bedre. Men de resistente bakterier overlever. Nu behøver de imidlertid ikke længere at kæmpe om føden og pladsen med andre mikroorganismer. De kan formere sig uhindret. Eftersom en enkelt bakterie kan blive til over 16 millioner bakterier i løbet af en enkelt dag, varer det ikke længe før personen igen bliver syg. Men nu er vedkommende blevet inficeret med en bakteriestamme der er modstandsdygtig over for det tidligere effektive lægemiddel. Disse bakterier kan også smitte andre og med tiden igen mutere så de bliver resistente over for andre former for antibiotika.

I en lederartikel i tidsskriftet Archives of Internal Medicine stod der følgende: „Den hast hvormed bakterier, virus, svampe og parasitter udvikler resistens over for de behandlingsmetoder vi bruger i dag, får en til at spekulere på hvornår, ikke om, mennesket vil tabe kampen mod mikroorganismerne.“ — Kursiveret af os.

[Ramme på side 8]

Gamle sygdomme dukker op igen

Tuberkulose: Over 30 millioner forventes at dø af tuberkulose i dette årti. Som følge af tidligere tiders mangelfulde behandling af sygdommen er lægemiddelresistent tuberkulose nu en global trussel. Nogle stammer er i øjeblikket immune over for medikamenter der engang med sikkerhed slog bakterierne ihjel.

Malaria: Af de 500 millioner der lider af malaria, dør 2 millioner årligt af sygdommen. Man har ikke fået sygdommen under kontrol, hvilket skyldes mangel på eller forkert brug af medikamenter. Det har medført at malariaparasitter er blevet resistente over for de lægemidler der engang slog dem ihjel. Noget der komplicerer problemet, er myggenes resistens over for insektbekæmpelsesmidler.

Kolera: Kolera koster hvert år 120.000 livet. De fleste ofre findes i Afrika hvor epidemier er blevet mere udbredte og mere hyppige. Kolera har i årtier været ukendt i Sydamerika, men i 1991 blev Peru ramt af sygdommen som siden har spredt sig over hele kontinentet.

Denguefeber: Denne virus der smitter via myg, plager skønsmæssigt 20 millioner hvert år. I 1995 blev mindst 14 lande i Latinamerika og Caraibien ramt af den værste denguefeberepidemi i 15 år. Denguefeberepidemierne tager til fordi byerne vokser, fordi myggene der overfører denguefeberen, breder sig, og fordi mange smittede personer rejser omkring.

Difteritis: Den massevaccinationskampagne der begyndte for 50 år siden, gjorde denne sygdom yderst sjælden i industrialiserede lande. Siden 1990 har der imidlertid været difteritisepidemier i 15 lande i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Op mod hver fjerde der pådrog sig sygdommen, døde. I første halvdel af 1995 blev der rapporteret cirka 25.000 tilfælde.

Bubonpest: I 1995 modtog Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mindst 1400 rapporter om tilfælde af pest hos mennesker. I USA og andre steder har sygdommen bredt sig til områder der i årtier har været fri for pest.

Kilde: WHO

[Oversigt på side 7]

Nye infektionssygdomme siden 1976

År identificeret

Sygdommens navn

Hvor sygdommen viste sig først eller blev identificeret

1976

Legionærsygdom

USA

1976

Cryptosporidiosis

USA

1976

Ebola-sygdom

Congo (Kinshasa)

1977

Hantavirus

Korea

1980

Hepatitis D (Delta)

Italien

1980

Human T-lymfotropt virus type 1

Japan

1981

Aids

USA

1982

E. coli 0157:H7

USA

1986

Bovin spongiform encephalopati („kogalskab“)a

England

1988

Salmonella enteritidis PT4 (gärtneri)

England

1989

Hepatitis C

USA

1991

Venezuelansk hæmoragisk feber

Venezuela

1992

Vibrio cholerae 0139

Indien

1994

Brasiliansk hæmoragisk feber

Brasilien

1994

Human og equin morbillivirus

Australien

[Fodnote]

Kilde: WHO

[Illustration på side 5]

Til trods for at der er sket fremskridt i sundhedssektoren, har lægevidenskaben ikke formået at standse spredningen af smitsomme sygdomme

[Kildeangivelse]

WHO-foto af J. Abcede

[Illustration på side 7]

Sygdomme spredes let når folk bor stuvet sammen under usle forhold

[Illustration på side 8]

Omkring 800 millioner i udviklingslandene har ikke adgang til lægehjælp

Pest — et tegn på verdens ende?

ER VORE dages pestsygdomme et tegn på at verdens ende er nær? Lad os, før vi besvarer dette spørgsmål, se på hvad der menes med udtrykket „verdens ende“.

Mange tror at verdens ende er ensbetydende med at Gud vil udslette jorden og alt liv på den. Guds ord siger imidlertid at han „dannede [jorden] til at bebos“. (Esajas 45:18) Det er hans hensigt at fylde planeten med sunde, lykkelige mennesker der ønsker at følge hans retfærdige normer. Verdens ende er altså ikke ensbetydende med at jorden og alle dens beboere vil lide undergang. Den betyder dog enden for den nuværende tingenes ordning og dem der nægter at gøre Guds vilje.

Det understregede apostelen Peter da han skrev: „Verden [på Noas tid led] undergang da den blev oversvømmet af vand.“ Da verden i Noas dage blev udslettet, var det de onde der gik til grunde. Hverken jorden eller den retfærdige Noa og hans familie forsvandt. Som Peter dernæst siger, vil Gud på et tidspunkt i fremtiden igen dømme „de ugudelige mennesker“ til undergang. — 2 Peter 3:6, 7.

Andre skriftsteder støtter denne tanke. For eksempel siges der i Ordsprogene 2:21, 22: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Se også Salme 37:9-11.

Pestsygdomme og verdens ende

Men hvornår vil det ske? Det ville fire af Jesu disciple også gerne vide, og de spurgte ham derfor: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning [eller som nogle bibeloversættelser siger: „verdens ende“]?“ Jesu svar lød: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet.“ (Mattæus 24:3, 7) I parallelberetningen i Lukas 21:10, 11 tilføjer Jesus: „Det ene sted efter det andet [skal der være] tilfælde af pest . . .; og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.“

Bemærk at Jesus ikke sagde at det var pestsygdomme alene der ville vise at verdens ende var nær. Han nævnte også store krige, jordskælv og hungersnød. I sin detaljerede profeti i Mattæus, kapitel 24 og 25, Markus, kapitel 13 og Lukas, kapitel 21, forudsagde Jesus mange andre ting der skulle ske. Der er tale om noget som skulle indtræffe samtidigt, før Gud ville gribe ind og bringe ondskaben på jorden til ophør. Der er stærke vidnesbyrd om at vi nu lever på denne tid.

Det kommende paradis

Menneskeheden vil ikke på et tidspunkt i fremtiden blive fuldstændig udslettet, hverken af pestsygdomme eller af Gud. Jehova Gud lover at han vil omdanne jorden til et paradis. (Lukas 23:43) Han vil også fjerne de sygdomme der plager menneskeheden.

Vi forsikres om dette når vi betragter Jesu Kristi tjeneste. Han afspejlede til fuldkommenhed sin Faders egenskaber. Jesu Fader satte ham desuden i stand til at helbrede de halte, invalide, blinde og stumme. (Mattæus 15:30, 31) Han helbredte desuden dem der var ramt af spedalskhed. (Lukas 17:12-14) Han kurerede en kvinde der led af blødninger, en mand med en vissen hånd og en mand der havde vattersot. (Markus 3:3-5; 5:25-29; Lukas 14:2-4) Han kurerede „epileptikere og lamme“. (Mattæus 4:24) Ved tre lejligheder oprejste han endog døde! — Lukas 7:11-15; 8:49-56; Johannes 11:38-44.

Disse mirakuløse helbredelser viser at man kan stole på Guds løfter om at han i fremtiden vil skabe forhold hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Til den tid vil pestsygdomme aldrig mere berøve nogen deres liv og helbred. Vi kan være taknemmelige for at vores kærlige Skaber både har evnen og viljen til at fjerne alle sygdomme for evigt! — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Illustration på side 9]

Gud gav Jesus kraft til at helbrede de syge

[Illustration på side 10]

I det jordiske paradis der vil komme, vil Jehova fjerne al sygdom