Bander — et voksende problem

Robert var kun 11 år da han blev fundet liggende på maven under en øde bro med to skudhuller i baghovedet. Man mener at han var blevet dræbt af medlemmer af sin egen ungdomsbande.

Alex på 15 år var godt på vej til at blive optaget som medlem i en bande — og sandsynligvis til at få en tidlig død. Men da han så en af sine venner blive dræbt, tænkte han ved sig selv: ’Sådan har jeg ikke lyst til at ende.’

VOLDELIGE gadebander, et fænomen man engang knyttede sammen med de kendte bander Bloods og Crips i Los Angeles, har bredt sig til hele verden. Men uanset hvor de findes, er der mange lighedspunkter mellem dem.

I 1950’erne blev verden chokeret over en bande i England der kaldte sig Teddy Boys. Londonavisen The Times skrev at de brugte økser, knive, cykelkæder og andre våben til at „påføre [uskyldige mennesker] frygtelige lidelser“. ’Der udbrød knivkampe, caféer blev smadret og kaffebarer ødelagt.’ Folk blev antastet, bestjålet, banket og endda myrdet.

Hamburgavisen Die Welt har for nylig rapporteret at unge „på vej til et diskotek eller på vej hjem“ er blevet overfaldet af bander der brugte „baseballkøller, knive og skydevåben“. I Berlin, skriver Münchenavisen Süddeutsche Zeitung, overfalder skinheads „de svagere stillede, for eksempel handicappede ældre kvinder og hjemløse“.

En Vågn op!-korrespondent i Spanien rapporterer at teenagebander er et forholdsvis nyt, men voksende problem i landet. En artikel i ABC, en avis der udkommer i Madrid, bar overskriften: „Skinheads — gadelivets nye mareridt.“ En tidligere skinhead fra Spanien fortæller at de opsporede „udenlandske svin, prostituerede og homoseksuelle“. Han tilføjer: „En aften uden vold betragtede man som spildt.“

Ifølge avisen Cape Times er den voldskriminalitet der findes i Sydafrika, for en stor del „et biprodukt af en ondsindet bandekultur“. I en bog der udkom i Cape Town, står der at sydafrikanske bander er blevet „parasitter“ i de fattige bydele, og at de „udplyndrer og voldtager folk fra deres egne lokalsamfund og slås om territorier, markeder og kvinder“.

Antallet af gadebander i Brasilien „vokser med foruroligende hast,“ hedder det i avisen O Estado de S. Paulo. Den skriver endvidere at de sædvanligvis angriber rivaliserende bander, velhavende unge, folk af en anden race og fattige gæstearbejdere. Ifølge avisen dannede adskillige bander en dag en kæde, hvorefter de „plyndrede badegæster der lå på stranden . . ., sloges indbyrdes“ og forvandlede en af Rio de Janeiros hovedboulevarder til „en krigszone“. En anden rapport fra Brasilien oplyser at antallet af bander vokser i storbyer som São Paulo og Rio de Janeiro samt i mindre byer.

Det canadiske tidsskrift Maclean’s skrev i 1995 at der ifølge politiets skøn var mindst otte aktive gadebander i Winnipeg i Canada. Og amerikanske aviser har vist billeder af bandemedlemmer der har indført gadebandemode og graffiti i isolerede indianerreservater i den sydvestlige del af USA.

Sidste år var New York udsat for en bølge af bandevold. Medlemmer af Bloods og Crips, bander der blev dannet i Los Angeles-området, menes at være indblandet. Ifølge New Yorks borgmester foretog politiet mellem juli og september 702 arrestationer der havde direkte forbindelse med gadebander.

Et hjerteskærende problem

Det siges om medlemmerne af en af banderne at de i begyndelsen blot var en gruppe venner. Men efterhånden som bandeførerens ry voksede, tog volden til. Bandeføreren boede hos sin mormor. Hendes hus blev beskudt adskillige gange, endog mens hun var hjemme. Ifølge en avis var der over 50 skudhuller i huset. Skudepisoderne var tilsyneladende gengældelsesaktioner for noget hendes dattersøn mentes at have stået bag. Hertil kom at bandeførerens storebror sad i fængsel på grund af bandeaktiviteter. Og da deres fætter, som var flyttet for at komme væk fra volden, kom hjem for at besøge familien, blev han skudt og dræbt af en der kørte forbi i en bil.

I Los Angeles skød bandemedlemmer mod en bil og dræbte en treårig pige. Pigens mor og dennes ven var kørt ned ad en forkert gade. En lærer blev ramt af et projektil netop som han var i færd med at undervise sine elever i hvordan de kunne forbedre deres liv. Mange andre der intet havde med banderne at gøre, er blevet dræbt. I Brooklyn i New York har en mors sørgelige skæbne vakt hendes naboers medynk — alle hendes tre sønner er blevet dræbt som følge af bandeopgør.

Hvad er årsagen til den tiltagende ungdomsvold i hele verden, og hvordan kan vi beskytte vore børn imod den? Hvordan opstår gadebander, og hvorfor er der så mange unge der slutter sig til dem? Disse spørgsmål vil de to følgende artikler komme ind på.

[Kildeangivelse på side 3]

Scott Olson/Sipa Press

Værd at vide om bander

Wade, et tidligere medlem af en californisk bande, har sagt: „Vi var bare en gruppe drenge der boede i det samme kvarter. Som børn gik vi på den samme skole. Problemet var at vi ikke traf de rigtige valg.“

BANDER begynder ofte med grupper af venner der bor i samme kvarter. Teenagere og børn mødes måske på et gadehjørne og foretager sig noget i fællesskab. På et tidspunkt slutter de sig sammen for at beskytte sig mod en mere etableret gruppe i nærheden. Men inden længe er hele gruppen sunket til samme lave stade som dens mest voldelige medlemmer og er blevet involveret i farlig kriminalitet.

Vrede udløst af mistænksomhed mellem rivaliserende bander fører ofte til vold. Og ikke sjældent bliver bander brugt af narkohandlere til at sælge illegale stoffer, hvilket fører til andre kriminelle handlinger.

Luis var 11 år da nogle af hans venner dannede en bande. Han var 12 år da han begyndte at tage stoffer, og 13 da han blev arresteret første gang. Han begik biltyveri, indbrud og væbnede røverier. Og han kom ustandselig i fængsel for sin medvirken i bandekrige og uroligheder.

Nogle gange bliver man overrasket over hvem der slutter sig til bander. Martha var en køn og flittig highschool-elev som fik gode karakterer og havde en god opførsel i skolen. Samtidig var hun leder af en bande der solgte marihuana, heroin og kokain. Det var først da en af hendes venner blev skudt og dræbt, at hun indså nødvendigheden af at ændre levevis.

Hvorfor de slutter sig til bander

Nogle bandemedlemmer har overraskende nok sagt at de sluttede sig til en bande for at få kærlighed. De søgte efter et kammeratskab og en nærhed som de ikke kunne finde derhjemme. Hamburgavisen Die Zeit siger at de unge slutter sig til en bande for at få tryghed, en tryghed de ikke kan finde andre steder. Eric, et tidligere bandemedlem, siger at hvis man ikke føler sig elsket derhjemme, „søger man sammen med nogen uden for hjemmet for at finde noget bedre“.

Et tidligere bandemedlem skriver om sin opvækst: „Jeg kom gang på gang i fængsel for gadeuorden, bandeopgør, optøjer og til sidst for mordforsøg.“ Senere fik han en søn, Ramiro, men tilbragte meget lidt tid sammen med ham. På et tidspunkt sluttede Ramiro sig også til en bande. Snart blev han arresteret af politiet efter et bandeopgør. Da hans far insisterede på at han skulle trække sig ud af banden, råbte han: „Nu er det banden der er min familie.“

En sygeplejerske på et hospital i Texas har gennem et års tid talt med 114 unge der er blevet ramt af skud. Hun siger: „Der er noget der undrer mig. Jeg tror aldrig nogen sinde jeg har hørt nogen af dem spørge efter deres mor eller andre familiemedlemmer.“

Bemærkelsesværdigt nok er det ikke kun børn fra de fattige bydele der slutter sig til bander. For nogle år siden citerede det canadiske tidsskrift Maclean’s politifolk for at sige at de havde fundet unge fra såvel byens mest velhavende som byens fattigste kvarterer i den samme bande. Disse unge med forskellig baggrund slutter sig sammen af en og samme grund — for at opnå en form for familiesammenhold som de ikke finder derhjemme.

I nogle områder opfatter unge bandelivet som en normal del af tilværelsen. Fernando på 16 siger: „De tror at det at slutte sig til en bande kan hjælpe dem til at løse deres problemer. De tænker: ’Så får jeg nogle venner, og de er større end mig og har skydevåben. De kan beskytte mig, og ingen vil kunne gøre mig noget.’“ Det går dog hurtigt op for nye medlemmer at det at tilhøre en bande tværtimod udsætter dem for at blive angrebet af bandens fjender.

Banderne opstår ofte i kvarterer hvor der er for få penge og for mange våben. Nyhedsmedierne beretter om storbyskoler hvor to ud af tre elever kommer fra eneforsørgerfamilier. Nogle gange er en elevs far eller mor stofmisbruger der ikke altid kommer hjem om natten, og eleven — der måske samtidig er enlig mor — må selv aflevere sit faderløse barn i dagpleje før hun går i skole om morgenen.

Californiens guvernør, Pete Wilson, siger: „Vi har et frygteligt problem fordi mange børn vokser op uden en far, uden et mandigt forbillede til at opdrage dem og give dem kærlighed, vejledning og værdinormer, uden forståelse for hvorfor de bør respektere sig selv og andre.“ Han mener at det er disse unges manglende evne til at føle empati med andre der gør at de „kan meje folk ned tilsyneladende uden mindste antydning af samvittighedsnag“.

Mangel på familiesammenhold, personlig oplæring og et efterlignelsesværdigt moralsk eksempel er blandt de væsentligste årsager til at nogle slår sig sammen i bander; men der er også andre faktorer. Blandt disse er tv-programmer og film der fremstiller vold som en nem måde at løse problemerne på, et samfund der ofte stempler de fattige som tabere og ustandselig minder dem om at de ikke har råd til at foretage sig det samme som andre. Hertil kommer det voksende antal hårdtbelastede unge enlige mødre der kæmper for at forsørge et eller flere børn, som de ofte må efterlade uden opsyn. En kombination af disse og lignende faktorer har ført til bandekriminalitetens verdensomspændende udbredelse.

Det er svært at melde sig ud

Somme tider sker det at nogle af bandemedlemmerne lidt efter lidt trækker sig ud af fællesskabet og begynder at beskæftige sig med noget andet. Andre flytter måske til et andet område for at bo hos slægtninge og kommer på den måde væk fra bandemiljøet. Men ofte er det ikke så let at trække sig ud af en bande.

Det er ikke ualmindeligt at enkelte bandemedlemmer bliver gennembanket af de andre før de får lov at forlade banden. Nogle der har ønsket at melde sig ud af bestemte bander, har endog måttet finde sig i at blive beskudt. Hvis de overlevede, fik de lov at gå. Er det værd at lade sig mishandle på den måde for at slippe ud af en bande?

Et tidligere bandemedlem fortæller hvorfor han gerne ville afbryde sin forbindelse med den bande han tilhørte: „Fem af mine venner er allerede døde.“ Ja, bandemedlemmer lever utrolig farligt. Bladet Time har skrevet følgende om et tidligere medlem af en bande i Chicago: „I løbet af hans syvårige løbebane er han blevet skudt i maven, slået i hovedet med en jernbanesvelle, har fået sin arm brækket under en slåskamp og er to gange blevet fængslet for biltyveri . . . Og selv nu hvor han har lagt sine kriminelle aktiviteter bag sig, er hans tidligere venner ude efter ham.“

Døren til et bedre liv

Eleno fra Brasilien har engang tilhørt Headbangers, en bande der var bevæbnet med knive og skydevåben. Han følte sig underprivilegeret og fandt en vis tilfredsstillelse ved at ødelægge ting og overfalde folk. En dag talte en af hans arbejdskammerater med ham om Bibelen. Senere overværede han et af Jehovas Vidners stævner, hvor han mødte nogle af sine tidligere venner som havde forladt den samme bande, samt et tidligere medlem af en rivaliserende bande. De hilste på hinanden som brødre — en total modsætning til hvad der ville være sket på et tidligere tidspunkt!

Er der ikke her blot tale om et særtilfælde? Nej. For nylig havde en repræsentant for Vågn op! en drøftelse med tidligere medlemmer af nogle større bander i Los Angeles. De er i dag aktive i Jehovas Vidners menigheder. Efter flere timers samtale lænede en af dem sig pludselig tilbage i stolen og sagde: „Se engang! Tidligere medlemmer af Bloods og Crips sidder her sammen som brødre!“ De var alle enige om at deres forandring fra at være skånselsløse bandemedlemmer til venlige og kærlige kristne var et resultat af at de var blevet oplært i Guds principper gennem et grundigt studium af Bibelen.

Kan noget sådant virkelig lade sig gøre i 1990’erne? Er det realistisk at tro at bandemedlemmer kan foretage så store forandringer? Ja! Hvis de er villige til at undersøge Guds ord og rette deres liv ind efter Bibelens principper. Hvis du er medlem af en bande, kunne du måske overveje at gøre en sådan forandring.

Bibelen tilskynder os til at ’aflægge den gamle personlighed som svarer til vores tidligere adfærd’ og ’iføre os den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. (Efeserne 4:22-24) Hvordan udvikler man denne nye personlighed? Bibelen siger at ens personlighed „gennem nøjagtig kundskab“ kan „fornys efter billedet af [Gud] som skabte den“. — Kolossenserne 3:9-11.

Er det umagen værd at foretage en forandring? Ja, det er det. Hvis du er tilsluttet en bande, vil du muligvis have brug for hjælp. Der findes nogle i dit nabolag som vil være glade for at hjælpe dig. Det er dog oftest forældrene der har de bedste forudsætninger for at påvirke deres børn i den rigtige retning. Vi vil derfor nu se på hvad forældrene kan gøre for at beskytte deres børn mod bander.

[Illustration på side 7]

Tidligere bandemedlemmer forenet ved hjælp af Bibelen

Hvordan kan forældre beskytte deres børn mod bander?

„Børn har brug for nogen der interesserer sig for dem.“ — Not My Kid — Gang Prevention for Parents.

NÆST efter vort forhold til Gud er forholdet til vore børn noget af det dyrebareste vi ejer. Vi bør tale med dem, lytte til dem, give dem knus og kram og sikre os at de ved at de betyder meget for os. Vi må lære dem mange gode leveregler, såsom at være ærlige og hjælpsomme, hvordan man får et godt liv, og hvordan man bør behandle andre.

Inspektøren for et ungdomsfængsel peger på et stort problem i dag idet han siger: „Børnene lærer ikke noget hjemmefra om normer og principper.“ Her er et område som forældre må være meget opmærksomme på. Forældrene må selv gå foran med et godt eksempel i den måde de lever deres liv på, og de må vise børnene at det giver dem større glæde ved livet. Hvis forældrene ikke lærer deres børn de rette værdinormer, hvordan kan de da forvente at børnene skal følge dem?

Det amerikanske lærertidsskrift Today siger at bander ofte tiltrækker unge der „betragter sig selv som tabere der har behov for tryghed, for at føle at de er en del af en familie, og for at blive accepteret af andre“. Hvis børnene kan få deres behov for tryghed og selvagtelse dækket i familien, vil de i langt mindre grad føle sig tiltrukket af de falske løfter bander ofte giver.

Chefen for en californisk politiafdeling der bekæmper bandevæsen, fortæller om hvor chokerede forældrene bliver når politiet banker på døren for at sige at deres barn er kommet i uføre. De har svært ved at fatte at deres barn, som de troede de kendte så godt, har gjort noget forkert. Men det havde fået nye venner og derfor forandret sig. Forældrene havde bare ikke lagt mærke til det.

Vigtigt at træffe forholdsregler

De der bor i områder med mange bander, siger at både unge og voksne bør vise dømmekraft og undlade at provokere eller udfordre en bande. Undgå store grupper af bandemedlemmer, og efterlign ikke deres opførsel eller specielle tøjstil. Hvis man efterligner dem, kan man risikere at blive overfaldet af en rivaliserende bande.

Hertil kommer at hvis man klæder sig eller opfører sig som om man gerne vil være med i en bande, vil dens medlemmer måske forsøge at presse en til at slutte sig til dem. Hvor vigtigt det er at være opmærksom på de lokale banders holdninger, fremgår af noget en far fra Chicago med tre børn siger: ’Hvis jeg bærer min kasket med skyggen drejet til højre, så tror de ikke at jeg respekterer dem.’ Og det kunne meget let føre til vold!

Engagér dig i dine børn

En mor siger: „Vi må vise vore børn opmærksomhed — være interesserede i hvad de føler, og hvad de er optaget af. Vi har ikke en chance hvis ikke vi viser dem personlig interesse.“ En anden mor siger at problemet med bander vil fortsætte så længe forældrene bare lader stå til. Hun tilføjer: „Lad os give vore børn kærlighed. Hvis vi mister dem, vil vi føle os fortabt.“

Ved du hvem dine børn kommer sammen med, hvor de går hen efter skoletid, og hvor de er om aftenen efter mørkets frembrud? Det er selvfølgelig ikke alle mødre der kan være hjemme når deres børn kommer fra skole. Men enlige mødre som kæmper bravt for at betale huslejen og brødføde deres børn, kan måske lave en aftale med andre mødre eller nogen de har tillid til, om at få passet deres børn om eftermiddagen.

En mand som bor et sted hvor der er mange bander, blev spurgt om hvordan han ville beskytte sine børn mod bander. Han sagde at han ville tage sin søn med rundt i nabolaget og vise ham hvad bandelivet fører med sig. Han ville pege på graffitien og de ødelagte bygninger og forklare ham „at området ikke er noget sikkert sted at være, og at bandemedlemmerne blot spilder deres liv ved at hænge på gadehjørnerne“. Han tilføjede: „Derefter ville jeg fortælle ham at han kan blive forskånet for alt dette hvis han følger Bibelens principper.“

Blot det at vise oprigtig interesse for børnenes skolearbejde kan være en beskyttelse for dem. Hvis skolen laver arrangementer som for eksempel forældremøder med lærerne, bør du tage derhen. Bliv bekendt med dine børns lærere, og giv udtryk for at du virkelig interesserer dig for dine børn og deres skolegang. Hvis skolen ikke arrangerer forældremøder, bør du forsøge at få lejlighed til at tale med lærerne om hvordan børnene klarer sig i skolen, og hvad du kan gøre for at støtte dem.

Ifølge en undersøgelse foretaget i en amerikansk storby havde 9 procent af de elever hvis familie havde opmuntret dem til og hjulpet dem med at læse lektier, sluttet sig til en bande. Men i familier hvor børnene ikke fik en sådan støtte, havde dobbelt så mange elever, nemlig 18 procent, sluttet sig til en bande. Hvis I er en kærlig og fast sammentømret familie som dyrker sunde adspredelser i fællesskab, vil det mindske sandsynligheden for at jeres børn vil føle sig tiltrukket af bander.

Hvad børn har brug for

Børn har brug for det samme som voksne — kærlighed, venlighed og hengivenhed. Mange børn har aldrig fået en kærlig berøring eller en bekræftelse på at de var værdsatte. Det bør aldrig være tilfældet med vores børn! Det er vigtigt at vi tager om dem, fortæller dem at vi elsker dem, og prøver at sikre os at de følger de moralnormer vi har lært dem. De er alt for dyrebare til at vi kan behandle dem på nogen anden måde.

Gerald, et tidligere bandemedlem, siger: „Jeg havde ingen far at se op til, og derfor sluttede jeg mig til en bande for at udfylde det tomrum jeg følte.“ Gerald begyndte at tage stoffer da han var 12 år. Da han var 17, begyndte hans mor at læse Bibelen med Jehovas Vidner og fulgte dens gode principper i sit liv. Han siger: „Jeg så hvordan hun ændrede sig, og jeg tænkte: ’Der må være noget godt ved det her.’“ Hendes gode eksempel fik ham til at ændre sit liv.

Vore børn må kunne betragte os som gode eksempler — se at vi lever på den måde som vi ønsker at de skal leve på. De bør kunne være stolte af deres familie, ikke på grund af det den ejer, men på grund af det den gør. Og børnene har krav på den hjælp der skal til, for at de kan føle sig tilfredse med at de selv følger nogle moralnormer. Ira Reiner, tidligere offentlig anklager i Los Angeles-området, siger det på denne måde: „Vi må interessere os for vore børn før de begynder at interessere sig for bander.“

Hvordan vi dækker børnenes behov

Det er ikke de materielle ting vi giver vore børn, der har størst betydning. Det vigtigste er at vi hjælper dem til at blive kærlige og omsorgsfulde voksne med en høj moral. Bibelen siger at den retfærdige Jakob kaldte sine børn for „de børn som Gud har begunstiget [mig] med“. (1 Mosebog 33:5) Hvis vi betragter vore børn på samme måde — som gaver fra Gud — vil det motivere os til at behandle dem kærligt og at lære dem at være ærlige, retskafne og have en høj moral.

Forældrene vil derfor i hele deres livsførelse gøre alt hvad de kan, for at sætte et godt eksempel for deres børn. De vil hjælpe børnene til med rette at kunne være stolte af deres familie — ikke over familiens materielle ejendele, men over de positive egenskaber der kendetegner den. Gør forældrene det, vil børnene være mindre tilbøjelige til at søge sig venner uden for hjemmet.

En bedstefar genkalder sig sin ungdom og siger: „Jeg kunne ikke drømme om at gøre noget som ville bringe skam over min familie.“ Han siger at det skyldtes at han vidste hvor højt hans forældre elskede ham. Det kan ganske vist være svært for fædre og mødre at vise deres børn kærlighed hvis de aldrig selv har fået kærlighed fra deres egne forældre. Ikke desto mindre er det meget vigtigt at forældrene gør en indsats for at vise deres børn kærlighed.

Hvorfor er det så vigtigt? Tidsskriftet „What’s Up“, der udgives i staten Utah af en forening der analyserer bandekriminalitet, siger: „Når unge føler sig elskede og trygge, ikke økonomisk, men følelsesmæssigt trygge, har de som regel ikke behov for at søge til en bande.“

Nu vil nogle læsere måske tænke at sådanne kærlige familier hører til sjældenhederne i dag. Men sådan forholder det sig ikke. Der findes mange af dem i Jehovas Vidners menigheder rundt om i verden. Disse familier er ikke fuldkomne, men de har et stort fortrin: De prøver at finde ud af hvad Bibelen siger om børneopdragelse, forsøger at anvende Guds principper i deres liv og underviser deres børn i disse principper.

Jehovas vidner er enige med lægetidsskriftet The Journal of the American Medical Association i følgende udtalelse: „Vi kan ikke forlange at . . . teenagere skal følge sloganet ’sig nej’ hvis vi ikke har givet dem noget at sige ja til.“ Hvis vi med andre ord gerne vil have at vore børn skal beskæftige sig med gode og sunde aktiviteter, må vi lede dem i den rigtige retning.

Ingen af os ønsker en dag at måtte sige det som en far var nødt til at sige: ’I sin bande fandt min søn en kammeratskabsfølelse og respekt som han aldrig havde oplevet før.’ Der er sikkert heller ikke nogen af os der ville bryde os om at høre vore børn sige som denne unge mand: „Jeg sluttede mig til en bande fordi jeg trængte til en familie.“

Vi forældre må være denne familie. Og vi må gøre alt hvad vi kan, for at vore børn og unge kan føle sig som en del af en varm og kærlig familie.

[Ramme/illustrationer på side 10]

Huskeliste til forældre der interesserer sig for deres børn

● Tilbring tid hjemme sammen med dine børn, og arrangér fælles aktiviteter for hele familien

● Lær dine børns venner og deres familie at kende, og sørg for at vide hvor dine børn går hen, og hvem de er sammen med

● Fortæl dine børn at du altid er til rådighed når de gerne vil tale med dig

● Lær børnene at respektere andres rettigheder og meninger

● Støt dine børn ved at lære deres lærere at kende. Ros lærerne for deres arbejde

● Forsøg ikke at løse problemer ved at råbe og skrige eller bruge vold

[Illustrationer]

Børn har brug for kærlighed

[Illustration på side 9]

At vise oprigtig interesse for sine børns skolearbejde kan være en beskyttelse for dem