Vi betragter verden
Truende vandmangel
„Før år 2025 vil to tredjedele af verdens befolkning lide tørst hvis der ikke gøres noget,“ skriver det franske blad L’Express. Og dagbladet Le Figaro gør opmærksom på at „en fjerdedel af verdens befolkning ikke har umiddelbar adgang til drikkevand“. Den truende vandmangel var netop emnet for en international UNESCO-konference i Paris i marts. I overværelse af Frankrigs præsident drøftede over 200 delegerede fra 84 lande hvordan man kan sikre verdens vandforsyning. Især fremhævede man det store spild der skyldes ineffektive vandingsanlæg og utætte vandrør. Præsident Jacques Chirac understregede at vand hører til menneskehedens fælles arv og derfor bør forvaltes globalt.
Lurende fare i kaffekoppen
„Bittesmå ballademagere, deriblandt skræmmende sager som E. coli-bakterier, oplever en befolkningseksplosion fordi de fleste kontorfolk forsømmer at vaske deres kopper ordentligt op og desinficere køkkenvaske og -borde,“ skriver avisen The Toronto Star. Forskerne Charles Gerba og Ralph Meer har undersøgt kaffekopper og kaffemaskiner på 12 kontorer. I cirka 40 procent af kopperne og 20 procent af opvaskesvampene blev der konstateret coliforme bakterier, i nogle tilfælde endog de potentielt farlige E. coli-bakterier. „Det er normalt tegn på uhygiejniske forhold,“ udtaler Gerba. Deres rapport giver denne anbefaling: „Medmindre der forefindes en opvaskemaskine, bør man vaske kopper op i varmt sæbevand og derpå desinficere dem med et klorholdigt desinfektionsmiddel eller et andet rengøringsmiddel. Klude og svampe bør vaskes regelmæssigt.“
Børn foretrækker enkle glæder
Hvordan definerer børn en god mor? Ifølge en undersøgelse foretaget af Whirlpool Foundation blandt 1000 amerikanske børn i alderen fra 6 til 17 år nævnte flertallet som det vigtigste at de og deres mor var fælles om dagligdagens enkle gøremål, altså i grunden ’bare var sammen’. Allerbedst var det at spise sammen med moderen, mens „at spise ude sammen“ og „at købe ind sammen“ kom på en delt andenplads, tæt efterfulgt af det „at sidde og snakke sammen“. Halvfjerds procent foretrak at vise taknemmelighed ved at give deres mor „et knus og et kys“. Næstvigtigste måde var at sige „jeg elsker dig“ og „tak“.
Forureningsrisiko for bilister
„En bilist der sidder fast i en trafikprop, inhalerer hen imod tre gange så mange forurenende partikler som en cyklist eller fodgænger og cirka dobbelt så meget som en buspassager,“ skriver Londonavisen The Times i et referat af en undersøgelse foretaget af Instituttet for Europæisk Miljøpolitik. Den viser at bilister der kører langsomt i kø på hovedveje, indånder „giftige gasser i store koncentrationer“. Miljøforkæmperen Andrew Davis siger at stik imod den gængse antagelse er behovet for gasmasker sikkert større hos bilister end cyklister der færdes ved vejkanten.
Kreaturkomfort
Madrasser med fyld bestående af gummistrimler fra genbrugte dæk er ifølge den canadiske avis The Globe and Mail nyt inventar i kostalde. Man mener at de fem centimeter tykke madrasser vil få køerne til at yde mere mælk i længere tid. „Malkekøer tilbringer en stor del af deres liv på beton,“ hvorved de får „ømme klove og benskader,“ skriver avisen. Madrasserne skåner ikke kun kreaturernes bentøj, men også deres knæ når de lægger sig. En madrasfabrikant udtaler at hensigten er at køerne skal føle sig lige så godt tilpas som hvis de befandt sig på en eng.
Spanske børns tv-vaner
Ifølge Carlos María Bru fra den Spanske UNICEF-komité kan spanske børn i tiårsalderen gennemsnitlig have overværet 10.000 mord og 100.000 voldshandlinger på tv, meddeler Europa Press. Professor Luis Miguel Martínez tilføjer at over tre fjerdedele af de spanske børn i alderen fra 4 til 12 år ser fjernsyn i mindst to og en halv time om dagen, og næsten en fjerdedel ser fjernsyn i mere end fire timer daglig. „På et år tilbringer børn gennemsnitlig 937 timer foran fjernsynet, altså mere end de 900 timer de går i skole,“ hedder det videre. Ricardo Pérez-Aznar fra Det Informationsvidenskabelige Fakultet ved Det Complutensiske Universitet anser tv-vold for et element i en sammenhæng af faktorer der sandsynligvis forstærker volden i samfundet.
Kinas historie ældre end antaget
Den ældste kendte tidsangivelse i kinesisk historieskrivning har længe været 841 f.v.t. da Gong He-epoken under Det Vestlige Zhoudynasti indledtes. Bladet China Today oplyser imidlertid at man for nylig opdagede et endnu ældre dokument der omtaler en solformørkelse som dateres til Zhou-kongen Yis første regeringsår. Forskere og historikere har tidsfæstet formørkelsen til 899 f.v.t. og derved rykket udgangspunktet for den kinesiske historieskrivning over halvtreds år tilbage. „Historien udgør en uafbrudt helhed lige op til det 20. århundrede,“ oplyser bogen Outline of the History of the Chinese People. Bogen kalder den nedskrevne beretning for „et af kinesernes største bidrag til hele den menneskelige civilisations historie“.
Overraskende dufte
Vineksperter har længe vidst at hver vin har en karakteristisk aroma. I bestræbelserne for at fremstille bedre vine er forskere ifølge bladet New Scientist gået i gang med at klassificere de godt 500 kemikalier der kan indgå i en vins særegne bouquet. Til det formål benyttes folk med en fintmærkende lugtesans, og disse har sammenlignet de enkelte duftstoffer i visse vine med løg, honning, asparges, tobak, chokolade og tørrede figner. Til de mere forbløffende associationer hører „sure sokker, rådne æg og brændt gummi“. En bestemt vingærtype frembringer en aroma der kan beskrives med forskellige udtryk. Forskeren Jane Robichaud siger: „Afhængigt af hvor følsom man er over for aromaen, tilfører den vinen kompleksitet eller giver den en lugt af svedigt hestedækken.“
Solstråler i skyggen
Skyggen fra et træ eller en parasol yder kun delvis beskyttelse mod ultraviolet stråling — hvis man skal tro en undersøgelse foretaget ved Queensland Institute of Medical Research i Australien. En artikel i avisen The Canberra Times nævner at man i indirekte sollys stadig rammes af spredt ultraviolet stråling. Dr. Peter Parsons, der er biokemiker og medforfatter til undersøgelsesrapporten, advarer: „I betragtning af at det i alle Australiens kontinentale delstatshovedstæder anbefales at man om sommeren højst opholder sig 10-12 minutter i direkte middagssollys, vil man selv i skyggen blive udsat for så store doser [uv-B-stråler] at man på mindre end en time bliver skoldet“. Også om vinteren og på dage med skydække afgives der ultraviolet stråling. Dr. Parsons nævner som tommelfingerregel: „Jo mere skyfri himmelen er, jo større er risikoen.“
Seminar om blod i Bulgarien
Tidligere på året blev der i Bulgariens hovedstad, Sofia, afholdt et seminar hvor man betonede værdien af blodbesparende foranstaltninger under kirurgiske indgreb samt alternativer til blodtransfusion. Seminaret gav læger fra hele Bulgarien lejlighed til at konferere med et panel af eksperter fra otte lande. Professor Ivan Mladenov fra Sofia nævnte at man under det gamle regime ’nærmest intet vidste om inficeret blod og blodoverførte virus’, og ’spørgsmål fra patienten blev anset for upassende opførsel der kunne medføre at vedkommende blev nægtet behandling’. Deltagernes reaktion viser at man i Bulgarien fremover vil tage større hensyn til patientens selvbestemmelsesret og ret til informeret samtykke, hvilket ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er hævdvundne rettigheder.