1-3. (a) Hvad kan være grunden til at Ester var skræmt ved tanken om at træde frem for sin mand? (b) Hvilke spørgsmål angående Ester vil vi behandle?

ESTER prøvede at berolige sit bankende hjerte mens hun nærmede sig forgården til paladset i Susan. Det var ikke let. Alt ved paladset var beregnet på at indgyde ærefrygt — de flerfarvede relieffer med vingede tyre, bueskytter og løver i glaserede teglsten, de riflede stensøjler og imponerende statuer, foruden selve paladsets placering på vældige terrasser med de sneklædte Zagrosbjerge som baggrund og med udsigt over Choaspesflodens klare vand. Det hele skulle minde enhver besøgende om den umådelige magt som den mand Ester var på vej hen til, besad, den mand som kaldte sig selv „den store konge“. Han var tillige hendes ægtemand.

² Ægtemand! Hvor helt forskellig var Ahasverus ikke fra den ægtemand som enhver trofast jødisk pige så frem til at blive gift med!a Han fulgte ikke gode eksempler, såsom Abraham, en mand der ydmygt rettede sig efter Guds råd om at høre på det hans kone, Sara, sagde. (1 Mos. 21:12) Kongen kendte kun lidt eller slet intet til Esters Gud, Jehova, eller til hans lov. Ahasverus kendte derimod udmærket til den persiske lov, som indeholdt et forbud mod at gøre det som Ester netop stod i begreb med. Hvad var det? Ifølge den lov risikerede enhver der trådte frem for den persiske monark uden at være indbudt af ham, at blive straffet med døden. Ester var ikke blevet indbudt, men hun gik alligevel til kongen. Mens hun nærmede sig den indre forgård, hvorfra hun kunne ses af kongen, som sad på sin trone, følte hun måske at hun gik sin død i møde. — Læs Ester 4:11; 5:1.

³ Hvorfor løb hun en sådan risiko? Og hvad kan vi lære af denne bemærkelsesværdige kvindes tro? Lad os først se på hvordan Ester var kommet i den usædvanlige situation at være dronning af Persien.

Esters baggrund

4. Hvad var Esters baggrund, og hvordan kom hun til at bo hos sin fætter Mordokaj?

⁴ Ester var forældreløs. Vi ved meget lidt om hendes forældre, der gav hende navnet Hadassa, det hebraiske ord for „myrte“, en busk med smukke, hvide blomster. Da Esters forældre døde, fik en af hendes slægtninge, en venlig mand ved navn Mordokaj, medfølelse med pigen og tog hende til sig som sin datter. Han var hendes fætter, men meget ældre end hende. — Est. 2:5-7, 15.

5, 6. (a) Hvilken opdragelse gav Mordokaj Ester? (b) Hvordan var Esters og Mordokajs tilværelse i Susan?

⁵ Mordokaj og Ester var landflygtige jøder der boede i den persiske hovedstad, hvor de sikkert mødte en del foragt på grund af deres gudsdyrkelse og Moseloven som de søgte at overholde. Ester blev uden tvivl knyttet nærmere til sin fætter efterhånden som han fortalte hende om Jehova, den barmhjertige Gud der havde reddet sit folk ved så mange lejligheder i fortiden — og som ville gøre det igen. (3 Mos. 26:44, 45) Dette førte til at Ester og Mordokaj blev knyttet sammen i kærlighed og troskab.

⁶ Det ser ud til at Mordokaj beklædte et embede i borgen Susan, for han sad i porten sammen med andre af kongens tjenere. (Est. 2:19, 21; 3:3) Hvordan Ester tilbragte tiden som ung, kan vi kun gisne om, men vi kan nok med nogenlunde sikkerhed sige at hun tog sig af sin ældre fætter og hans hus, der efter al sandsynlighed lå i det mere jævne kvarter på den anden side af floden, over for paladset. Måske har hun godt kunnet lide at besøge basaren i Susan, hvor guld- og sølvsmedene og andre handlende udstillede deres varer. Hun har næppe forestillet sig at sådanne luksusting en dag ville være noget ganske almindeligt for hende. Hun havde overhovedet ingen idé om den fremtid der ventede hende.

„Et smukt udseende“

7. Hvorfor blev Vasjti forstødt som dronning, og hvad skete der derefter?

⁷ En dag var der stor opstandelse i Susan fordi det svirrede med rygter om at der var problemer i kongens husstand. Ved en overdådig fest, hvor Ahasverus havde beværtet sine højtstående embedsmænd med fin mad og vin, havde kongen besluttet at tilkalde sin smukke dronning, Vasjti, der holdt en særskilt fest for kvinderne. Men Vasjti nægtede at komme! Ydmyget og rasende spurgte kongen sine rådgivere hvordan Vasjti skulle straffes. Resultatet var at hun blev forstødt som dronning. Senere begyndte kongens tjenere at søge efter smukke unge jomfruer i hele landet, og blandt dem ville kongen så vælge sig en ny dronning. — Est. 1:1–2:4.

8. (a) Hvad kan have voldt Mordokaj nogen bekymring mens Ester voksede op? (b) Hvordan synes du man kan anvende Bibelens ligevægtige syn på skønhed? (Se også Ordsprogene 31:30).

⁸ Vi kan forestille os at Mordokaj fra tid til anden kærligt har betragtet Ester og med en blanding af stolthed og bekymring lagt mærke til at hans lille kusine var blevet voksen og havde udviklet sig til en bemærkelsesværdig skønhed. „Den unge pige havde en dejlig skikkelse og et smukt udseende,“ læser vi. (Est. 2:7) Bibelen har et ligevægtigt syn på legemlig skønhed — skønhed er tiltalende, men det er vigtigt at den er forbundet med visdom og ydmyghed. Ellers kan den føre til forfængelighed, stolthed og andre lidet flatterende egenskaber. Måske har du selv set eksempler på dette? (Læs Ordsprogene 11:22). Hvad ville Esters skønhed føre til? Ville den være en fordel eller en ulempe? Det ville tiden vise.

9. (a) Hvad skete der da kongens tjenere lagde mærke til Ester, og hvorfor må det have været svært for hende at blive skilt fra Mordokaj? (b) Hvorfor tillod Mordokaj at Ester blev gift med en ikkejøde? (Se også rammen).

⁹ Kongens tjenere lagde mærke til Ester i deres søgen efter smukke jomfruer. De hentede hende hos Mordokaj og førte hende til det store palads på den anden side af floden. (Est. 2:8) Det må have været svært for dem at skilles, for de to var som far og datter. Mordokaj ville ikke have ønsket at hans adoptivdatter giftede sig med en ikkejøde, om han så var konge, men han havde ingen indflydelse på begivenhedernes gang.b Vi kan forestille os at Ester har lyttet opmærksomt til Mordokajs formanende ord før hun blev hentet. På vejen til borgen Susan har hendes sind sikkert været fyldt med spørgsmål. Hvilket liv ventede der hende?

Ester ’vandt yndest hos alle som så hende’

10, 11. (a) Hvordan kunne de nye omgivelser Ester befandt sig i, let have påvirket hende? (b) Hvordan viste Mordokaj at han havde omsorg for Ester?

¹⁰ Ester befandt sig pludselig i en verden der var fuldstændig ny og fremmed for hende. Hun var omgivet af „mange unge piger“ som var indsamlet fra hele Perserriget, så de var meget forskellige med hensyn til sprog, skikke og personlighed. En hofmand ved navn Hegaj havde opsyn med dem, og under hans ledelse gennemgik de i et helt år en omfattende skønhedspleje, der blandt andet bestod i massagebehandlinger med velduftende olier. (Est. 2:8, 12) Sådanne omgivelser og en sådan livsstil kunne let have ført til kappestrid blandt de unge kvinder og til at de i forfængelighed gik for højt op i deres udseende. Hvordan berørte det Ester?

¹¹ Ingen på jorden kunne have bekymret sig mere om Ester end Mordokaj. Vi læser at han dag efter dag kom så nær kvindernes hus som muligt for at forhøre sig om hvordan Ester havde det. (Est. 2:11) Efterhånden som der tilflød ham småbidder af oplysninger — måske gennem samarbejdsvillige tjenere — må han være blevet fyldt af faderlig stolthed. Hvorfor?

12, 13. (a) Hvilket indtryk gjorde Ester på dem hun var omgivet af? (b) Hvorfor må det have glædet Mordokaj at Ester ikke havde fortalt nogen at hun var jøde?

¹² Ester gjorde et så godt indtryk på Hegaj at han behandlede hende med stor venlighed. For eksempel overførte han hende til den bedste del af kvindernes hus og gav hende syv unge kvinder til at varte sig op. Beretningen siger desuden at ’Ester til stadighed vandt yndest hos alle som så hende’. (Est. 2:9, 15) Ville skønhed alene have gjort et så stærkt indtryk? Nej, Ester besad flere fortrin end blot skønhed.

¹³ I Ester 2:10 står der for eksempel: „Ester havde ikke fortalt noget om sit folk og om sine slægtninge, for Mordokaj havde påbudt hende at hun ikke måtte fortælle noget.“ Mordokaj havde givet hende besked på ikke at fortælle nogen at hun var jøde. Han var uden tvivl klar over at der ved det persiske hof var en del fordom mod hans folk. Det har sikkert glædet ham meget at finde ud af at Ester, til trods for at hun var uden for hans rækkevidde, stadig havde den samme kloge og lydige indstilling.

14. Hvordan kan unge i dag følge Esters eksempel?

¹⁴ Unge mennesker i dag kan på samme måde glæde deres forældre og andre som tager sig af deres oplæring. De kan vise at de, selvom de er uden for forældrenes rækkevidde og måske er omgivet af mennesker der er overfladiske, umoralske og ondsindede, kan modstå en dårlig påvirkning og følge de normer som de véd er rigtige. Når de gør det, vil de ligesom Ester glæde deres himmelske Fars hjerte. — Læs Ordsprogene 27:11.

15, 16. (a) Hvordan vandt Ester kongens kærlighed? (b) Hvorfor må det have været svært for Ester at vænne sig til sit nye liv?

¹⁵ Da tiden kom til at Ester skulle føres ind til kongen, fik hun lov til at tage dét med sig som hun mente hun ville få brug for, måske noget som ville fremhæve hendes skønhed yderligere. Beskedent bad hun dog ikke om andet end det Hegaj foreslog. (Est. 2:15) Hun forstod åbenbart at skønhed alene ikke ville vinde kongens hjerte. En beskeden og ydmyg indstilling ville være en langt sjældnere egenskab ved dette hof. Havde hun ret i det?

¹⁶ Beretningen svarer: „Kongen kom til at elske Ester højere end alle de andre kvinder, og hun vandt hans yndest og loyale hengivenhed frem for alle de andre jomfruer; han satte derfor det kongelige diadem på hendes hoved og gjorde hende til dronning i stedet for Vasjti.“ (Est. 2:17) Det må have været svært for denne ydmyge jødiske pige at vænne sig til sit nye liv. Hun var nu dronning og gift med den mægtigste monark på jorden dengang! Steg det hende til hovedet? Gjorde det hende stolt? Absolut ikke!

17. (a) På hvilke måder forblev Ester lydig mod sin adoptivfar? (b) Hvorfor er Esters eksempel vigtigt for os i dag?

¹⁷ Ester forblev lydig mod sin adoptivfar, Mordokaj, og hun holdt det hemmeligt at hun tilhørte det jødiske folk. Og da Mordokaj afslørede en plan om at snigmyrde Ahasverus, lod Ester lydigt hans advarsel gå videre til kongen, og de sammensvornes plan blev forpurret. (Est. 2:20-23) Desuden gav hun fortsat udtryk for sin tro ved at være ydmyg og lydig. Esters eksempel er i høj grad aktuelt for os i dag, hvor lydighed sjældent betragtes som en dyd, og hvor ulydighed og oprørskhed er normen! Men de der ejer sand tro, sætter lydighed højt — ligesom Ester.

Esters tro bliver sat på prøve

18. (a) Hvad kan være grunden til at Mordokaj ikke ville bøje sig for Haman? (Se også fodnoten). (b) Hvordan efterligner troende mænd og kvinder i dag Mordokajs eksempel?

¹⁸ En mand ved navn Haman fik en fremtrædende stilling ved Ahasverus’ hof. Kongen udnævnte ham til førsteminister, hvilket betød at han blev øverste rådgiver og den næsthøjeste i riget. Ahasverus havde oven i købet givet påbud om at alle der så Haman, skulle bøje sig for ham. (Est. 3:1-4) For Mordokaj var dette et problem. Han var indstillet på at adlyde kongen, men ikke på bekostning af sin respekt for Gud. Haman var nemlig agagit, øjensynlig en efterkommer af Agag, den amalekitiske konge som blev slået ihjel af Guds profet Samuel. (1 Sam. 15:33) Amalekitterne var så onde at de havde gjort sig selv til fjender af Jehova og Israel. Som folk betragtet var amalekitterne dømt til udslettelse af Gud.c (5 Mos. 25:19) Hvordan kunne en trofast jøde bøje sig for en amalekit? Mordokaj kunne i hvert fald ikke. Han stod fast. Helt frem til i dag har troende mænd og kvinder sat livet på spil for at overholde princippet: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apg. 5:29.

19. Hvad ønskede Haman at gøre, og hvad sagde han til kongen i forsøget på at bringe sin plan til udførelse?

¹⁹ Haman var rasende. Men det var ikke nok for ham at skaffe Mordokaj af vejen. Han ville udslette hele Mordokajs folk. For at bringe sin plan til udførelse talte han med kongen og tegnede et meget dystert billede af jøderne. Uden at nævne dem ved navn lod han forstå at de var et folk som var uden betydning, og som levede „spredt og adskilt mellem folkeslagene“. Ja, han sagde endda at de ikke holdt kongens love og altså var farlige oprørere. Han ville skænke en umådelig sum penge til kongens skatkammer til dækning af udgifterne i forbindelse med at udrydde alle jøder i riget.d Ahasverus gav derefter Haman sin signetring, hvormed han kunne sætte kongens segl under enhver af sine ordrer. — Est. 3:5-10.

20, 21. (a) Hvilken indflydelse fik Hamans proklamation på jøderne i hele det persiske rige, deriblandt Mordokaj? (b) Hvad anmodede Mordokaj Ester om at gøre?

²⁰ Snart ilede sendebud på hesteryg ud til alle hjørner af det udstrakte rige og overbragte breve der indeholdt en dødsdom over alle jøder. Forestil dig hvilken virkning dette budskab må have haft da det nåede helt til Jerusalem, hvor en rest af jøder der var vendt hjem efter landflygtigheden i Babylon, kæmpede for at genopbygge en by som stadig var uden en beskyttende mur. Måske har Mordokaj tænkt på dem såvel som på sine egne venner og slægtninge i Susan da han hørte det frygtelige budskab. Fortvivlet sønderrev han sine klæder, klædte sig i sæk og aske og udstødte høje råb midt i byen. Haman, derimod, satte sig til at drikke sammen med kongen, upåvirket af den sorg han havde forvoldt de mange jøder og deres venner i Susan. — Læs Ester 3:12–4:1.

²¹ Mordokaj vidste at han måtte gribe til handling. Men hvad kunne han gøre? Ester hørte om hans fortvivlelse og sendte noget tøj ud til ham, men Mordokaj lod sig ikke trøste. Måske havde han længe spekuleret på hvorfor hans Gud, Jehova, havde tilladt at hans kære Ester blev taget fra ham og gjort til en hedensk herskers dronning. Nu begyndte han at forstå hvad grunden var. Mordokaj sendte bud til Ester med en anmodning om at hun skulle gå i forbøn hos kongen og på den måde forsvare sit folk. — Est. 4:4-8.

22. Hvorfor var Ester bange for at træde frem for sin mand, kongen? (Se også fodnoten).

²² Esters hjerte må være sunket i livet på hende da hun fik dette budskab. Hun stod nu over for sit livs største trosprøve. Hun var bange, sådan som det fremgik af hendes svar til Mordokaj. Hun mindede ham om kongens lov. At træde frem for kongen uindbudt ville normalt betyde døden. Kun hvis han rakte sit gyldne scepter frem, ville vedkommende blive skånet. Og Ester havde ingen grund til at forvente en sådan barmhjertighed, især ikke i betragtning af den skæbne Vasjti havde lidt fordi hun havde nægtet at komme på kongens bud. Ester lod Mordokaj vide at hun ikke havde været indbudt til kongen i 30 dage! En sådan tilsidesættelse gav hende al mulig grund til at spekulere på om hun var faldet i unåde hos den lunefulde monark.e — Est. 4:9-11.

23. (a) Hvad sagde Mordokaj for at styrke Esters tro? (b) Hvorfor er Mordokajs eksempel værd at efterligne?

²³ Mordokaj svarede Ester meget bestemt for at styrke hendes tro. Han forsikrede hende om at hvis hun ikke gjorde noget, ville redningen for jøderne komme andetstedsfra. Hvordan kunne hun forvente at blive skånet når først forfølgelsen var i gang? Her viste Mordokaj sin stærke tro på Jehova, som aldrig ville tillade at hans folk blev udslettet og hans løfter ikke blev opfyldt. (Jos. 23:14) Derpå spurgte Mordokaj Ester: „Hvem véd om det er med henblik på et tidspunkt som dette at du har opnået kongelig værdighed?“ (Est. 4:12-14) Mordokaj er virkelig et eksempel til efterfølgelse! Han stolede helt og fuldt på sin Gud, Jehova. Gør vi også det? — Ordsp. 3:5, 6.

En tro som var stærkere end frygten for døden

24. Hvordan viste Ester tro og mod?

²⁴ Tiden til at skride til handling var nu kommet for Ester. Hun bad Mordokaj om at få hendes landsmænd til at holde faste i tre dage sammen med hende, hvorefter hun sluttede sit budskab med en erklæring der har givet genlyd helt frem til vor tid ved sit enkle udtryk for tro og mod: „Hvis jeg skal gå til grunde, må jeg gå til grunde.“ (Est. 4:15-17) Hun må have bedt mere inderligt i de tre dage end nogen sinde før i sit liv. Så oprandt øjeblikket! Hun iførte sig sine fineste kongelige klæder for at gøre så godt et indtryk på kongen som muligt. Derpå gik hun.

25. Beskriv situationen da Ester trådte frem for sin mand.

²⁵ Som beskrevet i begyndelsen af kapitlet styrede Ester sine skridt mod kongens tronsal. Vi kan kun forestille os den ængstelse og de inderlige bønner der fyldte hendes sind og hjerte. Hun kom ind i forgården, hvorfra hun kunne se Ahasverus sidde på sin trone. Måske prøvede hun at læse udtrykket i hans ansigt — det ansigt der var indrammet af de omhyggeligt friserede og symmetriske krøller i hans hår og firkantede skæg. Hvis hun har måttet vente, må det have forekommet hende som en evighed. Men så, pludselig, fik hendes mand øje på hende. Han var meget overrasket, men så mildnedes hans ansigtsudtryk. Han rakte sit gyldne scepter frem mod hende! — Est. 5:1, 2.

26. Hvorfor må sande kristne være lige så modige som Ester, og hvilke udfordringer ventede der hende?

²⁶ Ester havde fået audiens. Kongen ville lytte til hende. Hun havde vist sin tro og forsvaret sin Gud og sit folk og er dermed blevet et smukt eksempel for alle Guds tjenere i tiden derefter. Sande kristne i dag sætter stor pris på sådanne gode eksempler. Jesus sagde at hans disciple ville være kendetegnet af en selvopofrende kærlighed. (Læs Johannes 13:34, 35). For at lægge en sådan kærlighed for dagen kræver det ofte at vi er lige så modige som Ester var. Men selv efter at Ester den dag var gået i brechen for Guds folk, ventede der hende flere udfordringer. Hvordan kunne hun overbevise kongen om at hans foretrukne rådgiver, Haman, var ondsindet og intrigant? Hvordan kunne hun frelse sit folk? Disse spørgsmål vil blive besvaret i det næste kapitel.

1-3. (a) Hvordan var det for Ester at træde frem for sin mands trone? (b) Hvordan reagerede kongen på Esters besøg?

ESTER nærmede sig langsomt tronen; hendes hjerte hamrede i livet på hende. Pludselig blev der dødstille i paladsets tronsal i Susan, en stilhed der var så dyb at Ester kunne høre sine egne lette fodtrin og sine klæders raslen. Hun måtte ikke lade sin opmærksomhed aflede af pragten i paladset, de yndefulde søjler og det rigt udskårne loft af cedertræ importeret fra det fjerne Libanon. Hun måtte rette hele sin opmærksomhed mod den mand der sad på tronen, manden som holdt hendes liv i sine hænder.

² Kongen rakte sit gyldne scepter ud imod hende og iagttog hende mens hun nærmede sig. Det var en enkel gestus, men den betød livet for hende, for med den frikendte han hende for den forseelse hun netop havde gjort sig skyldig i — at træde frem for kongen uden at være indbudt! Ester nåede hen til tronen, rakte hånden frem og rørte taknemmeligt ved spidsen af scepteret. — Est. 5:1, 2.

³ Alt ved og omkring kong Ahasverus vidnede om hans umådelige rigdom og magt. De persiske monarkers kongelige klædedragt dengang skal efter sigende have kostet hvad der svarer til flere hundrede millioner kroner. Ester kunne dog i sin mands blik spore nogen varme. På sin egen måde elskede han hende altså. Han sagde: „Hvad er dit ærinde, dronning Ester, og hvad vil du anmode om? Om det så er halvdelen af kongeriget, vil det blive givet dig!“ — Est. 5:3.

4. Hvilke udfordringer ventede der nu Ester?

⁴ Ester havde allerede vist en bemærkelsesværdig tro og et usædvanligt mod. Hun var trådt frem for kongen for at beskytte sit folk mod en sammensværgelse der gik ud på at få alle jøder udryddet. Indtil nu var det gået godt, men der var stadig udfordringer der skulle overvindes. Hun måtte overbevise den stolte monark om at hans mest betroede rådgiver var ondsindet og havde fået ham til at dømme Esters folk til døden. Hvordan kunne hun overbevise ham om hvordan det forholdt sig, og hvad kan vi lære af hendes tro?

Hun valgte klogt „en tid til at tale“

5, 6. (a) Hvordan fulgte Ester det princip der findes i Prædikeren 3:1, 7? (b) Hvordan viste det sig at være en klog måde Ester henvendte sig til sin mand på?

⁵ Skulle Ester have fremlagt problemet for kongen i hele hoffets påhør? Det kunne have bragt ham i forlegenhed og givet hans rådgiver Haman tid til at bestride hendes anklage. Så hvad gjorde hun? Flere hundrede år før var den vise kong Salomon af Gud blevet inspireret til at skrive: „Til alt er der en fastsat tid, . . . en tid til at tie og en tid til at tale.“ (Præd. 3:1, 7) Vi kan forestille os at Esters adoptivfar, den trofaste Mordokaj, havde lært den unge kvinde sådanne principper da hun voksede op i hans varetægt. Ester forstod bestemt betydningen af med omhu at vælge ’tiden til at tale’.

⁶ Ester sagde: „Hvis kongen mener at det er godt, så lad kongen, samt Haman, i dag komme til den fest som jeg afholder for ham.“ (Est. 5:4) Det sagde kongen ja til og tilkaldte Haman. Kan du se med hvilken klogskab Ester valgte sine ord? Hun tog hensyn til sin mands værdighed og sørgede for bedre omstændigheder hvorunder hun kunne fortælle ham om det der bekymrede hende. — Læs Ordsprogene 10:19.

7, 8. Hvordan var den første fest som Ester afholdt, og hvorfor tøvede hun med at komme med sin anmodning?

⁷ Ester har sikkert forberedt festen omhyggeligt og sørget for at den i ét og alt opfyldte hendes mands ønsker. Der var god vin som kunne skabe en løftet stemning. (Sl. 104:15) Ahasverus var i godt humør, og han følte sig tilskyndet til igen at spørge Ester om hvad hun havde på hjerte. Var øjeblikket nu kommet til at hun burde tale?

⁸ Det mente Ester ikke. Hun indbød derimod kongen og Haman til at komme til endnu en festmiddag den følgende dag. (Est. 5:7, 8) Hvorfor tøvede hun? Husk at hele Esters folk var i fare for at blive udslettet på grund af det dekret kongen havde givet Haman bemyndigelse til at udstede. Når så meget stod på spil, måtte Ester være sikker på at hun valgte det rette tidspunkt til at fremsætte sin anmodning. Derfor ventede hun og sørgede for endnu en mulighed for at vise sin mand hvor meget hun respekterede ham.

9. Hvor værdifuldt er det at være tålmodig, og hvordan kan vi efterligne Ester i den henseende?

⁹ Tålmodighed er en sjælden og værdifuld egenskab. Skønt Ester var bekymret og ivrig efter at fortælle hvad hun havde på hjerte, ventede hun tålmodigt på det rette øjeblik. Vi kan lære meget af hendes eksempel, for vi har sikkert alle lagt mærke til nogle forkerte ting som burde blive rettet. Hvis vi gerne vil overbevise en der har myndighed, om at vedkommende må tage sig af et problem, kan det være nødvendigt at vi efterligner Ester og er tålmodige. I Ordsprogene 25:15 siges der: „En anfører kan overtales med tålmodighed, og en mild tunge kan bryde ben.“ Hvis vi venter tålmodigt på det rette øjeblik og taler med mildhed, sådan som Ester gjorde, kan en modstand overvindes, om den så er hård som ben. Velsignede Esters Gud, Jehova, hendes tålmodighed og klogskab?

Tålmodighed baner vej for retfærdighed

10, 11. Hvorfor ændredes Hamans humør efter at han havde forladt den første fest, og hvad opfordrede hans kone og hans venner ham til at gøre?

¹⁰ Esters tålmodighed banede vej for en bemærkelsesværdig kæde af begivenheder. Haman forlod den første festmiddag i højt humør. „Han frydede sig og var munter i hjertet“ fordi kongen og dronningen havde vist ham en sådan gunst. Men da Haman gik gennem paladsets port, faldt hans blik på Mordokaj, jøden der stadig nægtede at vise ham en særlig ære. Som vi læste i det forrige kapitel, skyldtes det ikke manglende respekt fra Mordokajs side, men snarere hans samvittighed og hans forhold til Jehova Gud. Alligevel blev Haman straks „fyldt med forbitrelse mod Mordokaj“. — Est. 5:9.

¹¹ Da Haman fortalte sin kone og sine venner om denne fornærmelse, opfordrede de ham til at få lavet en høj pæl (22 meter) og derefter bede kongen om tilladelse til at hænge Mordokaj op på den. Haman syntes om forslaget og gik straks i gang med at føre det ud i livet. — Est. 5:12-14.

12. Hvorfor lod kongen de officielle optegnelser om tidens begivenheder blive læst op, og hvad blev han på den måde opmærksom på?

¹² Om natten oplevede kongen noget mærkeligt. Han kunne ikke sove, fortæller beretningen, og han lod derfor de officielle optegnelser om tidens begivenheder hente så de kunne blive læst op for ham. Blandt det der blev læst op, var beretningen om sammensværgelsen mod ham. Han huskede godt sagen. De sammensvorne, som ville snigmyrde ham, var blevet fundet og henrettet. Men hvad med den mand som havde afsløret sammensværgelsen — Mordokaj? Kongen, hvis opmærksomhed pludselig var blevet vakt, spurgte hvordan Mordokaj var blevet belønnet. Svaret? Der var overhovedet ikke blevet gjort noget for ham. — Læs Ester 6:1-3.

13, 14. (a) Hvordan begyndte tingene at gå galt for Haman? (b) Hvad sagde Hamans kone og venner til ham?

¹³ Oprevet spurgte kongen hvilke hofmænd der kunne hjælpe ham med at råde bod på denne forglemmelse. Og hvem andre end netop Haman befandt sig i paladsets forgård! Noget tidligt, måske, men det var fordi han ville sikre sig kongens tilladelse til at få Mordokaj henrettet. Men før Haman kunne forelægge sin anmodning, spurgte kongen ham hvordan man bedst kunne ære den mand som havde gjort sig fortjent til kongens velvilje. Haman antog at det var ham kongen havde i tanke. Derfor udtænkte han noget som ville være en stor ære: Ifør manden en kongelig klædning, og lad en højtstående embedsmand føre ham rundt i Susan på kongens egen hest og prise ham højt så alle kan høre det. Forestil dig udtrykket i Hamans ansigt da han fik at vide at den mand der skulle æres, var Mordokaj! Og hvem gav kongen til opgave at prise Mordokaj? Haman selv! — Est. 6:4-10.

¹⁴ Modstræbende udførte Haman det som må have været en højst ubehagelig opgave for ham, og skyndte sig derefter hjem, forbitret og deprimeret. Hans kone og venner sagde at den vending begivenhederne havde taget, var et dårligt varsel; han ville lide nederlag i sin kamp mod jøden Mordokaj. — Est. 6:12, 13.

15. (a) Hvad godt udvirkede Esters tålmodighed? (b) Hvorfor er det nogle gange klogt af os at vente?

¹⁵ Som følge af at Ester var tålmodig og havde ventet yderligere en dag med at forelægge sin anmodning for kongen, kom Haman til at lægge grunden til sit eget fald. Og kan det ikke have været Jehova der forårsagede at kongen ikke kunne sove? (Ordsp. 21:1) Det er ikke så mærkeligt at Guds eget ord opfordrer os til at være indstillet på at vente! (Læs Mika 7:7). Hvis vi venter på Gud, vil vi måske opdage at hans løsning på vores problemer langt overgår alt hvad vi selv kunne finde på.

Hun talte modigt

16, 17. (a) Hvornår blev det „en tid til at tale“ for Ester? (b) Hvordan adskilte Ester sig fra Vasjti, kongens tidligere hustru?

¹⁶ Ester vovede ikke at sætte kongens tålmodighed yderligere på prøve; ved den anden festmiddag måtte hun fortælle ham hvad sagen drejede sig om. Men hvordan skulle hun gøre det? Det viste sig at kongen selv gav hende mulighed for det, idet han igen spurgte hvad hun ville anmode om. (Est. 7:2) Esters „tid til at tale“ var kommet.

¹⁷ Vi kan forestille os at Ester har opsendt en stille bøn til sin Gud før hun udtalte disse ord: „Hvis jeg har fundet yndest i dine øjne, o konge, og hvis kongen mener at det er godt, så lad min sjæl blive givet mig som det jeg vil bede om, og mit folk som det jeg vil anmode om.“ (Est. 7:3) Læg mærke til at hun forsikrede kongen om at hun respekterede hans bedømmelse af hvad der var godt. Ester handlede helt anderledes end kongens tidligere hustru, Vasjti, der med vilje havde ydmyget sin mand. (Est. 1:10-12) Desuden udtalte Ester ingen kritik af hvor tåbeligt det var at Ahasverus havde stolet på Haman. Derimod bad hun om kongens beskyttelse mod den fare der truede hende.

18. Hvordan forelagde Ester problemet for kongen?

¹⁸ Denne anmodning må have bevæget og forbavset kongen. Hvem vovede at bringe dronningens liv i fare? Ester fortsatte: „Vi er blevet solgt, jeg og mit folk, til at blive tilintetgjort, dræbt og udryddet. Hvis så blot det var som trælle eller trælkvinder vi var blevet solgt, ville jeg have forholdt mig tavs. Men trængselen er ikke tilbørlig når den er til skade for kongen.“ (Est. 7:4) Læg mærke til at Ester åbent og ærligt forelagde problemet, men tilføjede at hun ville have forholdt sig tavs hvis der blot havde været tale om trældom. Men dette folkemord ville være for bekosteligt for kongen selv til at hun kunne forholde sig tavs.

19. Hvad kan vi lære af Ester om dét at overbevise andre?

¹⁹ Esters eksempel lærer os meget om hvordan man kan overbevise andre på en god måde. Hvis du skal forelægge et alvorligt problem for en du holder af, eller måske for en myndighedsperson, kan en kombination af tålmodighed, respekt og oprigtighed være en stor hjælp. — Ordsp. 16:21, 23.

20, 21. (a) Hvordan afslørede Ester Haman, og hvilken reaktion affødte det hos kongen? (b) Hvordan reagerede Haman da han blev afsløret som fej og beregnende?

²⁰ Ahasverus spurgte bydende: „Hvem er dog det, og hvor er han som har dristet sig til at handle sådan?“ Se for dig hvordan Ester pegede med fingeren og svarede: „Manden, modstanderen og fjenden, er den onde Haman dér.“ Anklagen hang i luften. Haman blev fyldt med rædsel. Det er let at forestille sig at den impulsive konges ansigt skiftede farve da det gik op for ham at hans betroede rådgiver havde fået ham til at underskrive en ordre som betød døden for hans egen elskede hustru! Kongen stormede ud i haven for at genvinde fatningen. — Est. 7:5-7.

²¹ Afsløret som den feje og beregnende person han var, kastede Haman sig ned for dronningens fødder. Da kongen kom tilbage og så at Haman lå på Esters løjbænk og tryglede hende om nåde, anklagede han rasende Haman for at ville voldtage dronningen i kongens eget hus. Dermed ringede dødsklokkerne for Haman. Han blev hurtigt ført bort med tildækket ansigt. En af kongens hofmænd gjorde da kongen opmærksom på den høje pæl som Haman havde tænkt at Mordokaj skulle hænges op på. Ahasverus befalede øjeblikkelig at Haman selv skulle hænges op på den. — Est. 7:8-10.

22. Hvordan kan Esters eksempel hjælpe os til aldrig at fortvivle, blive kyniske eller miste troen?

²² I vore dages uretfærdige verden er det meget let at tænke at vi aldrig vil se retfærdigheden ske fyldest. Har du nogen sinde tænkt sådan? Ester fortvivlede aldrig, blev aldrig kynisk, mistede aldrig troen. Da tiden var inde, tog hun modigt til orde for det der var ret, og stolede på at Jehova ville gøre resten. Lad os efterligne Ester! Jehova har ikke forandret sig siden Esters tid. Han er stadig i stand til at fange de onde og intrigante i deres egne snarer, sådan som han gjorde med Haman. — Læs Salme 7:11-16.

Hun handlede uselvisk

23. (a) Hvordan blev Mordokaj og Ester belønnet af kongen? (b) Hvordan blev den profeti om Benjamin som Jakob udtalte på sit dødsleje, opfyldt? (Se rammen „Opfyldelsen af en profeti“).

²³ Omsider fik kongen at vide hvem Mordokaj var — ikke blot den der loyalt havde reddet ham fra at blive snigmyrdet, men også Esters adoptivfar. Ahasverus overdrog Hamans stilling som førsteminister til Mordokaj. Hamans hus — med hans enorme formue — gav han til Ester, som indsatte Mordokaj til at bestyre det alt sammen. — Est. 8:1, 2.

24, 25. (a) Hvorfor kunne Ester ikke slappe af efter at Hamans plan var afsløret? (b) Hvordan satte Ester igen livet på spil?

²⁴ Kunne Ester slappe af nu da hun og Mordokaj var i sikkerhed? Kun hvis hun udelukkende tænkte på sig selv. I det øjeblik var Hamans dekret med befalingen om at alle jøder skulle udryddes, på vej ud til hver eneste afkrog af riget. Haman havde kastet lod, pur — åbenbart en form for spådomskunst — for at finde det mest fordelagtige tidspunkt for sit ondsindede angreb på jøderne. (Est. 9:24-26) Tidspunktet lå endnu nogle måneder ude i fremtiden, men det nærmede sig hastigt. Kunne katastrofen afværges?

²⁵ Uselvisk satte Ester igen livet på spil ved endnu en gang at træde frem for kongen uden officiel indbydelse. Denne gang græd hun for sit folk, idet hun bønfaldt sin mand om at tilbagekalde det frygtelige dekret. Men love som var udstedt i den persiske monarks navn, kunne ikke tilbagekaldes. (Dan. 6:12, 15) Så kongen gav Ester og Mordokaj fuldmagt til at udstede en ny lov. En ny proklamation, som gav jøderne ret til at forsvare sig, blev sendt ud, og ryttere på hurtige heste skyndte sig ud til alle dele af riget med denne gode nyhed til jøderne. Håbet tændtes på ny i mange hjerter. (Est. 8:3-16) Man kan forestille sig at jøderne i hele det udstrakte rige har skaffet sig våben og forberedt sig på kamp, hvad de aldrig ville have kunnet gøre uden det nye dekret. Men det store spørgsmål var: Ville ’Hærstyrkers Jehova’ være med sit folk? — 1 Sam. 17:45.

26, 27. (a) Hvor stor og hvor fuldstændig var den sejr Jehova gav sit folk over dets fjender? (b) Hvilken profeti blev opfyldt da Hamans sønner blev udryddet?

²⁶ Da dagen endelig oprandt, var Guds folk parat. Selv mange højtstående persere stod nu på jødernes side, for nyheden om den nye førsteminister, jøden Mordokaj, var nået vidt omkring. Jehova skænkede sit folk en stor sejr. Ved at sørge for at dets fjender led et stort nederlag, beskyttede han uden tvivl sit folk mod at blive udsat for frygtelige gengældelsesaktioner.a — Est. 9:1-6.

²⁷ Desuden kunne Mordokaj aldrig vide sig sikker i sit arbejde som bestyrer af Hamans hus så længe Hamans ti sønner stadig levede. De måtte derfor også dræbes. (Est. 9:7-10) Herved blev en profeti i Bibelen opfyldt, for Gud havde tidligere forudsagt at amalekitterne, som havde vist sig at være ondsindede fjender af Guds folk, ville blive fuldstændig udslettet. (5 Mos. 25:17-19) Hamans sønner kan have været blandt de allersidste amalekitter der blev udryddet.

28, 29. (a) Hvorfor var det Jehovas vilje at Ester og hendes folk blev inddraget i krigsførelse? (b) Hvorfor kan vi være glade for at have Ester som forbillede?

²⁸ Ester måtte på sine unge skuldre bære sin del af nogle meget tunge byrder — som for eksempel at udstede kongelige dekreter om kamphandlinger og henrettelser. Det har ikke været let. Men det var Jehovas vilje at hans folk blev beskyttet mod udslettelse. Den lovede Messias, den eneste der kunne udfri menneskeheden, skulle jo netop komme gennem dette folk! (1 Mos. 22:18) Guds tjenere i dag glæder sig over at vide at da denne Messias, Jesus, kom til jorden, forbød han sine disciple at tage del i bogstavelig krigsførelse. — Matt. 26:52.

²⁹ Kristne tager dog del i åndelig krigsførelse. Satan er mere end nogen sinde ivrig efter at nedbryde vores tro på Jehova Gud. (Læs 2 Korinther 10:3, 4). Hvor kan vi være glade for at have Ester som forbillede! Måtte vi ligesom hun vise tro ved at overbevise andre på en klog og tålmodig måde, ved at være modige og ved at være villige til uselvisk at forsvare Guds folk.