ISRAELIT
[fra (tilhørende) Israel].
En efterkommer af Jakob, hvis navn blev ændret til Israel. (2Sa 17:25; Joh 1:47; Ro 11:1; se ISRAEL, 1.) Alt efter sammenhængen kan flertalsformen sigte til: (1) Medlemmer af alle 12 stammer før rigets deling (1Sa 2:14; 13:20; 29:1); (2) indbyggerne i det nordlige rige, tistammeriget (2Kg 3:24); (3) ikkelevitiske jøder der var vendt hjem fra landflygtigheden i Babylon (1Kr 9:1, 2); (4) jøder i det 1. århundrede e.v.t. — Apg 13:16; Ro 9:3, 4; 2Kor 11:22.