KORNRENSNING

Den sidste fase i arbejdet med at skille kerner fra strå og avner. Når kornet, for eksempel byg og hvede, var tærsket og kernerne var løsnet fra avnerne og strået var skåret i småstykker, blev kornet renset ved at hele blandingen af kerner, strå og avner blev kastet op i luften, mod vinden, med en kasteskovl eller greb. (Es 30:24) Brisen, som var særlig kraftig om aftenen, ville da blæse avnerne væk og bevirke at strået faldt lidt uden for tærskepladsen, mens kernerne, som er tungere, faldt til jorden på selve tærskepladsen. (Rut 3:2; BILLEDE, bd. 2, s. 953) Når kornet var blevet rystet gennem en sigte eller et sold, som holdt grus og småsten tilbage, kunne det males eller opmagasineres. — Am 9:9; Lu 22:31.

Brugt billedligt. ’Kornrensning’ bruges ofte som et billede i Bibelen. For eksempel ville Jehova sende „kornrensere“ imod Babylon og dets indbyggere for at rense dem. (Jer 51:1, 2) Disse „kornrensere“ viste sig at være mederne og perserne under Kyros. De kastede billedligt talt Babylon og dets indbyggere op i luften så vinden kunne fange dem og blæse dem bort som avner der skulle brændes. (Mt 3:12; Lu 3:17) Tidligere havde Jehova som forudsagt brugt Babylon til at rense sit folk og sprede det som avner. (Jer 15:7) Og gennem profeten Esajas havde Jehova forsikret sit folk om at den tid ville komme da det ville gøre dets fjender til avner, kaste dem op for vinden og sprede dem. (Es 41:14-16) I Jeremias 4:11 siges det at en „svidende vind“ ville feje mod Jerusalem, og den ville ’ikke være til at kaste eller rense korn ved’. En svidende stormvind egnede sig ikke til kornrensning; den ville være ødelæggende.