Højsangen
6 “Hvor er din elskede gået hen,
du som er den smukkeste af alle kvinder?
Hvilken vej er din elskede gået?
Lad os lede efter ham sammen med dig.”
2 “Min elskede er gået ned til sin have,
til bedene med duftende planter,
for at lede sine får på græs mellem haverne
og for at plukke liljer.+
3 Jeg tilhører min elskede,
og min elskede tilhører mig.+
Han vogter sin fåreflok blandt liljerne.”+
4 “Du er smuk som Tirsa,*+ min elskede pige,+
betagende som Jerusalem;+
du tager vejret fra en, som synet af hære samlet omkring deres bannere.+
5 Vend dine øjne+ væk fra mig,
for jeg bliver helt overvældet når du ser på mig.
Dit hår er som en gedeflok
der kommer springende ned ad Gileads bjerge.+
6 Dine tænder er som en flok får
der lige er kommet op fra badet;
de har alle født tvillinger,
og ikke ét af dem har mistet sit lam.
7 Som et stykke granatæble
er dine kinder* bag dit slør.
9 Men kun én er min due,+ min perfekte* pige.
Hun er sin mors eneste ene,
yndlingsbarnet* for den der fødte hende.
De unge kvinder ser hende og priser hende lykkelig;
dronninger og medhustruer beundrer hende.
10 ‘Hvem er denne pige der stråler* som daggryet?
Hun er lige så smuk som fuldmånen,
ren som solens lys,
og hun tager vejret fra en, som synet af hære samlet omkring deres bannere!’”+
11 “Jeg gik ned til nøddehaven+
for at se hvad der var spiret frem i dalen,*
for at se om vinen havde sat knopper,
og om granatæbletræerne blomstrede.
12 Før jeg vidste det,
havde mit ønske om at se alt dette* ført mig
hen til mit ædle* folks kongelige vogne.”
13 “Kom tilbage, kom tilbage, shulamit!
Kom tilbage, kom tilbage
så vi kan se på dig!”
“Hvorfor bliver I ved med at se på shulamitten?”+
“Fordi det er som at nyde synet af to dansende hold!”*