34 Så flængede Jakob sit tøj og bandt sækkelærred om livet og sørgede over sin søn i mange dage. 35 Alle hans sønner og alle hans døtre prøvede at trøste ham, men han ville ikke lade sig trøste. Han sagde: “Jeg vil gå sørgende i Graven!”*+ Og han blev ved med at græde over sin søn.

36 Jakob, deres far, udbrød: “Det er mig I har gjort barnløs!+ Josef lever ikke mere,+ og Simeon er borte,+ og nu vil I tage Benjamin! Det er mig det hele går ud over!”

30 Så sagde Israel til Josef: “Nu er jeg klar til at dø; jeg har set dit ansigt og ved at du stadig er i live.”