14 Jehova sagde til Abram, efter at Lot havde forladt ham: “Se dig omkring derfra hvor du står. Se mod nord og syd, øst og vest,

16 Og jeg vil gøre dit afkom så talrigt som jordens støvkorn. Så hvis nogen kunne tælle jordens støvkorn, ville dit afkom også kunne tælles.+

15 Efter dette fik Abram et syn, og Jehova sagde til ham: “Frygt ikke,+ Abram. Jeg er et skjold for dig.+ Din belønning vil blive meget stor.”+

5 Han førte ham nu udenfor og sagde: “Se op mod himlen og tæl stjernerne, hvis du kan.” Derefter sagde han til ham: “Så talrigt vil dit afkom blive.”+

5 Du skal ikke længere hedde Abram;* dit navn skal være Abraham,* for jeg vil lade dig blive far til mange folkeslag.

17 vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som stjernerne på himlen og sandkornene på stranden,+ og dit afkom vil indtage sine fjenders byer.*+ 18 Og ved dit afkom+ vil alle jordens nationer skaffe sig en velsignelse fordi du har hørt efter mig.’”+

5 Så skal I erklære foran Jehova jeres Gud: ‘Min far var en omvandrende aramæer,*+ og han tog ned til Egypten+ og boede der som udlænding, med få folk i sin husstand.+ Men der blev han til en stor nation, mægtig og talrig.+