2 Hele forsamlingen af israelitter gav sig til at beklage sig over Moses og Aron i ørkenen.+ 3 Israelitterne sagde til dem: “Hvis bare Jehova havde dræbt os i Egypten mens vi sad ved kødgryderne,+ mens vi spiste brød til vi var mætte. Men nu har I ført os ud i denne ørken for at lade hele denne menighed dø af sult.”+

3 Men folket tørstede, og de blev ved med at beklage sig til Moses+ og sige: “Hvorfor har du ført os ud af Egypten for at lade os og vores sønner og vores dyr dø af tørst?”

6 Men alt dette er noget vi skal tage ved lære af så vi ikke bliver grebet af længsel efter noget der er skadeligt, sådan som de blev.+

10 Lad os heller ikke være nogle der altid beklager sig,+ sådan som nogle af dem beklagede sig og blev dræbt af ødelæggeren.+