16 Kong David gik så ind og satte sig foran Jehova og sagde: “Hvem er jeg, Jehova Gud? Og hvad er mit hus, siden du har ført mig så langt?+ 17 Som om det ikke var nok, Gud, så fortæller du også din tjener at mit hus skal bestå langt ud i fremtiden.+ Og du, Jehova Gud, har set på mig som om jeg var et menneske der skal ophøjes endnu mere.* 18 Hvad mere kan din tjener David sige til dig om den ære du har vist mig? Du kender jo din tjener så godt.+ 19 Jehova, for din tjeners skyld og i harmoni med din vilje* har du gjort alle disse store ting og åbenbaret din storhed.+ 20 Jehova, der er ingen som dig,+ og der er ingen anden Gud end dig;+ det bekræftes af alt hvad vi har hørt med egne ører. 21 Og hvilket andet folk på jorden er som Israel, dit folk?+ Du, den sande Gud, drog ud og løskøbte dem så de kunne blive dit folk.+ Du skabte dig et navn ved dine store og frygtindgydende gerninger,+ for du fordrev folkeslag foran dit folk,+ som du løskøbte fra Egypten. 22 Du gjorde Israel til dit eget folk for altid,+ og du, Jehova, blev deres Gud.+