16 Da David løftede blikket, så han Jehovas engel stå mellem jorden og himlen med et sværd+ i hånden, rettet mod Jerusalem. David og de ældste var klædt i sækkelærred,+ og de kastede sig straks med ansigtet mod jorden.+ 17 David sagde til den sande Gud: “Var det ikke mig der sagde at folket skulle tælles? Det er mig der har syndet, og det er mig der har gjort noget forkert,+ men fårene her – hvad har de gjort? Jehova min Gud, jeg beder dig, lad din hånd ramme mig og min fars hus, men lad ikke denne plage ramme dit folk.”+