10 Jehova blev ved med at tale til Manasse og hans folk, men de hørte ikke efter.+

15 Deres forfædres Gud, Jehova, blev ved med at advare dem gennem sine sendebud, ja, han advarede dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig. 16 Men de gjorde nar af den sande Guds sendebud,+ og de foragtede hans ord+ og latterliggjorde hans profeter,+ indtil Jehova var blevet så vred på sit folk+ at de ikke længere kunne helbredes.

25 Sådan har det været siden den dag jeres forfædre gik ud af Egypten.+ Derfor blev jeg ved med at sende alle mine tjenere profeterne til jer. Jeg sendte dem hver dag, igen og igen.*+

37 Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til dig+ – hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.+