14 Kongen vendte sig nu om og velsignede alle i Israels menighed mens de stod op.+ 15 Han sagde: “Må Jehova, Israels Gud, blive lovprist! Med egen hånd har han opfyldt det løfte som han med egen mund gav min far, David, dengang han sagde: 16 ‘Fra den dag jeg førte mit folk, Israel, ud af Egypten, har jeg ikke udvalgt en by blandt alle Israels stammer hvor der skulle bygges et hus til bolig for mit navn.+ Men nu har jeg udvalgt David til at lede mit folk, Israel.’ 17 Og min far, David, ønskede inderligt at bygge et hus for Jehovas, Israels Guds, navn.+ 18 Men Jehova sagde til min far, David: ‘Du har inderligt ønsket at bygge et hus for mit navn, og det er rigtigt af dig at ønske det. 19 Det er dog ikke dig der skal bygge huset, men din egen søn som vil blive født dig.* Det er ham der skal bygge huset for mit navn.’+ 20 Jehova har opfyldt sit løfte, for jeg har efterfulgt min far, David, og jeg sidder på Israels trone, sådan som Jehova lovede. Jeg har også bygget huset for Jehovas, Israels Guds, navn.+ 21 Der har jeg sørget for et sted til arken som indeholder den pagt+ Jehova indgik med vores forfædre dengang han førte dem ud af Egypten.”