3 Så snart jeg hørte det, flængede jeg både min kjortel og min ærmeløse overklædning og rev noget af mit hår og skæg af, og jeg satte mig chokeret ned. 4 Alle der havde stor respekt for* Israels Guds ord, samlede sig omkring mig fordi de der var vendt tilbage fra fangenskabet, havde svigtet Gud. Jeg var så chokeret at jeg blev siddende indtil den tid hvor aftenkornofret+ skulle bringes.

3 Jeg vendte derfor ansigtet mod Jehova, den sande Gud, for at bede indtrængende til ham. Jeg fastede,+ klædte mig i sækkelærred og strøede aske over mig. 4 Jeg bad til Jehova min Gud, aflagde bekendelse og sagde:

“Jehova, du store og respektindgydende Gud, der holder din pagt og viser loyal kærlighed+ mod dem der elsker dig og holder dine bud,+ 5 vi har syndet og opført os forkert, vi har handlet ondt og gjort oprør,+ og vi er kommet væk fra dine bud og dine normer.