Giv mig indsigt

så jeg kan lære dine bud.+

13 Det var jo dig der dannede mine nyrer;

du skærmede mig da jeg lå* i min mors mave.+

14 Jeg priser dig fordi jeg er skabt så forunderligt at det vækker ærefrygt.+

Ja, dine værker er underfulde+

– det ved jeg.

15 Mine knogler var ikke skjult for dig

da jeg blev til i det skjulte,

da jeg blev vævet i jordens dybder.+

16 Dine øjne så mig som foster;*

i din bog var alle dets dele

og dagene hvor de skulle formes, skrevet op,

endnu før nogen af dem var der.