18 Men sig til Judas konge, der har sendt jer for at bede Jehova om råd: “Jehova, Israels Gud, siger med hensyn til de ord du hørte: 19 ‘Dit hjerte var modtageligt,* og du ydmygede dig+ foran Jehova da du hørte hvad jeg har udtalt mod stedet her og dets indbyggere – at de vil blive ramt af forbandelse, og at de vil blive til skræk og advarsel – og du flængede dit tøj+ og græd foran mig. Af den grund har jeg lyttet til dig, erklærer Jehova.

13 Han blev ved med at bede til Ham, og Han blev rørt over hans inderlige bøn og hørte hans bøn om velvilje og gav ham kongemagten tilbage i Jerusalem.+ Så erkendte Manasse at Jehova er den sande Gud.+

22 Men faren sagde til sine trælle: ‘Hurtigt! Hent en kappe, den bedste, og giv ham den på, sæt en ring på hans finger, og giv ham sandaler på fødderne. 23 Og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste, 24 for min søn her var død men er kommet til live igen,+ han var væk og er blevet fundet.’ Og de gav sig til at fejre det.

13 Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte blikket mod himlen, men blev ved med at slå sig for brystet og sige: ‘Gud, bær over med* en synder som mig.’+ 14 Jeg siger jer at denne mand gik mere retfærdig ned til sit hjem end farisæeren.+ For den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.”+