10 Hanna var dybt fortvivlet,* og hun begyndte at bede til Jehova+ og at græde voldsomt. 11 Og hun aflagde dette løfte: “Hærstyrkers Gud, Jehova, hvis du ser hvor forfærdeligt din tjener har det, og husker mig og ikke glemmer din tjener, men giver din tjener en dreng,+ vil jeg give ham til Jehova alle de dage han lever, og ingen barberkniv skal røre hans hoved.”+

11 David sagde så til Abishaj og til alle sine tjenere: “Min egen søn, mit eget kød og blod, prøver at slå mig ihjel.+ Så hvad kan man forvente af en benjaminit?+ Lad ham være så han kan forbande mig, for Jehova har sagt til ham at han skal gøre det! 12 Måske vil Jehova se min forfærdelige situation,+ og måske vil Jehova vende de forbandelser der er blevet råbt mod mig i dag, til noget godt.”+

9 En tekst* som Hizkija, Judas konge, skrev da han blev syg og kom sig efter sin sygdom.