11 Asa råbte til sin Gud Jehova:+ “Jehova, det betyder ikke noget for dig om dem du hjælper, er stærke* eller svage.+ Hjælp os, Jehova vores Gud, for det er dig vi stoler på,*+ og det er i dit navn vi er kommet imod denne store hær.+ Jehova, du er vores Gud. Lad ikke et dødeligt menneske sejre over dig.”+

12 Du vores Gud, vil du ikke straffe dem?+ For vi er magtesløse over for den store folkemængde der kommer imod os, og vi ved ikke hvad vi skal gøre.+ Men vores øjne er rettet mod dig.”+

8 Han støtter sig til menneskers styrke,* men Jehova vores Gud er med os og vil hjælpe os og kæmpe vores krige.”+ Hele folket blev styrket af det kong Hizkija af Juda sagde.+