4 Men oven over lyden af de mange vande

er Jehova, som sidder majestætisk i det høje;+

han er stærkere end bølgerne der brydes i brændingen.+

22 ‘Frygter* I mig ikke?’ erklærer Jehova.

‘Burde I ikke skælve foran mig?

Det er mig der har sat sandet som grænse for havet,

en varig bestemmelse det ikke kan overskride.

Selvom bølgerne bruser, kan de ikke få overtaget;

selvom de buldrer, kan de ikke overskride den.+