22 Eli var meget gammel, men han havde hørt om alt det hans sønner gjorde+ mod hele Israel, og at de havde sex med de kvinder der tjente ved indgangen til mødeteltet.+ 23 Han sagde til dem: “Hvorfor bliver I ved med at gøre sådan noget? Det jeg hører hele folket sige om jer, er dårligt. 24 Nej, mine sønner, det rygte der har bredt sig blandt Jehovas folk, er ikke godt. 25 Hvis en mand synder mod en anden mand, kan nogen appellere til Jehova på hans vegne,* men hvis en mand synder mod Jehova,+ hvem kan så bede for ham?” Men de nægtede at høre på deres far, for Jehova havde besluttet at de skulle dø.+

8 Da Samuel var blevet gammel, udnævnte han sine sønner til dommere over Israel. 2 Hans førstefødte søn hed Joel, og hans anden søn hed Abija.+ De var dommere i Beersheba. 3 Men hans sønner fulgte ikke i hans fodspor. De søgte uærlig profit,+ tog imod bestikkelse+ og dømte uretfærdigt.+

14 Straks sagde David til alle sine tjenere i Jerusalem: “Kom, lad os flygte,+ for ellers slipper ingen af os fra Absalom! Skynd jer, ellers kan han hurtigt indhente os og bringe ulykke over os og dræbe alle i byen med sværd!”+