Jeg kan ikke tie stille,

for jeg har hørt lyden af hornet,

krigssignalet.*+

18 Min sorg er uhelbredelig;

mit hjerte er sygt.

19 Fra et fjernt land høres et råb om hjælp

fra mit folks datter:

“Hvorfor har de krænket mig med deres gudebilleder,

med deres værdiløse fremmede guder?”

9 Åh, gid mit hoved var vand,

mine øjne en kilde af tårer!+

Så ville jeg græde dag og nat

over de dræbte blandt mit folk.