53 Belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for, vil være så hårde at I vil spise jeres egne børn,* kødet af de sønner og døtre+ som Jehova jeres Gud har givet jer.

54 Selv den mest sarte og følsomme mand hos jer vil ikke have medlidenhed med sin bror og sin elskede hustru og de sønner han har tilbage, 55 og han vil ikke lade dem få noget af kødet af de sønner som han selv vil spise. For belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for i jeres byer, vil være så hårde at han ikke har andet.+ 56 Og den sarte og følsomme kvinde hos jer, der aldrig kunne finde på at sætte sin fod på jorden fordi hun er så sart,+ vil ikke vise medlidenhed med sin elskede mand og sin søn og sin datter. 57 Hun vil ikke lade dem få noget af efterbyrden som kommer frem mellem hendes ben, eller noget af kødet af de børn hun føder. Hun vil nemlig spise dem i hemmelighed fordi belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for, vil være hårde.

3 På den niende dag i den fjerde måned var der streng hungersnød+ i byen, og landets folk havde ingen mad.+ 4 Bymuren blev gennembrudt,+ og alle soldaterne flygtede om natten ud gennem porten mellem de to mure ved kongens have mens kaldæerne omringede byen; og kongen fulgte vejen mod Araba.+ 5 Men den kaldæiske hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikos ørkensletter, og alle hans soldater forlod ham og blev spredt. 6 Så greb kaldæerne kongen+ og førte ham op til Babylons konge i Ribla, og de afsagde dom over ham. 7 De henrettede Sidkijas sønner for øjnene af ham. Bagefter blindede Nebukadnesar Sidkijas øjne, bandt ham med kobberlænker og førte ham til Babylon.+

16 Videre sagde han til mig: “Menneskesøn, jeg afskærer forsyningerne af mad* i Jerusalem.+ Med stor bekymring skal de spise deres afvejede brødration,+ og fulde af angst skal de drikke deres afmålte vandration.+