11 Moses appellerede så til* Jehova sin Gud+ og sagde: “Jehova, hvorfor vil du vende din brændende vrede mod dit folk efter at du med stor kraft og stærk hånd har ført dem ud af Egypten?+ 12 Hvorfor skal egypterne sige: ‘Han havde onde bagtanker da han førte dem ud for at tilintetgøre dem i bjergene og udrydde dem fra jordens flade’?+ Vend om fra din brændende vrede, og ombestem dig med hensyn til* din beslutning om at lade ulykken ramme dit folk.

9 Hun sagde til dem: “Jeg ved at Jehova vil give jer landet,+ og vi er skrækslagne for jer.+ Alle landets indbyggere har mistet modet på grund af jer,+ 10 for vi har hørt hvordan Jehova førte jer gennem Det Røde Hav på tør bund dengang I forlod Egypten,+ og hvad I gjorde ved de to amoritterkonger, Sihon+ og Og,+ som I slog ihjel* på den anden side* af Jordanfloden.

3 Indbyggerne i Gibeon+ hørte også hvad Josva havde gjort med Jeriko+ og Aj.+

9 De sagde nu til ham: “Dine tjenere er kommet fra et meget fjernt land+ fordi vi har hørt om Jehova din Guds navn; vi har hørt om hans ry og om alt hvad han gjorde i Egypten,+

7 Filistrene blev bange og sagde: “Gud er kommet til lejren!”+ De sagde også: “Det er ude med os, for sådan noget er aldrig sket før! 8 Det er ude med os! Hvem kan redde os fra denne majestætiske Gud? Det er den Gud der slog Egypten med alle slags plager i ørkenen.+