31 Endnu inden kongen havde talt færdig, lød der en stemme fra himlen: “Dette skal du vide, kong Nebukadnesar: ‘Riget er taget fra dig,+ 32 og du vil blive drevet væk fra alle andre mennesker. Du vil komme til at bo sammen med markens dyr, og du vil få planter at spise ligesom kvæget, og syv tider skal gå hen over dig, indtil du har forstået at Den Højeste er Hersker over menneskenes rige, og at han giver det til hvem han vil.’”+

33 I samme øjeblik gik ordet i opfyldelse på Nebukadnesar. Han blev drevet væk fra alle andre mennesker, han begyndte at spise planter ligesom kvæget, og hans krop blev vædet af dug fra himlen. Efterhånden blev hans hår langt som ørnefjer, og hans negle blev som fuglekløer.+

34 “Da hele den tid var gået,+ så jeg, Nebukadnesar, op mod himlen, og jeg fik min forstand tilbage. Jeg priste Den Højeste, og jeg gav pris og ære til ham der lever evigt, for hans herredømme er et evigt herredømme, og hans rige varer fra generation til generation.+ 35 Alle jordens beboere er ingenting i sammenligning med ham, og han gør hvad han vil, med himlens hær og med jordens beboere. Ingen kan hindre ham i det*+ eller sige til ham: ‘Hvad er det du gør?’+