9 “Tag afsted og gå til Sarepta, som hører til Sidon, og bliv der. Jeg vil give en enke besked på at sørge for mad til dig.”+ 10 Han tog afsted og gik til Sarepta. Da han kom til byporten, så han en enke som samlede brænde. Han råbte til hende: “Vær så venlig at hente mig lidt vand i et bæger så jeg kan drikke.”+

20 Han råbte til Jehova: “Jehova min Gud,+ vil du også bringe ulykke over denne enke som jeg bor som gæst hos, ved at slå hendes søn ihjel?” 21 Så strakte han sig tre gange hen over drengen og råbte til Jehova: “Jehova min Gud, jeg beder dig, giv drengen livet igen.” 22 Jehova lyttede til Elias’ bøn,+ og drengen fik livet tilbage og blev levende.+ 23 Elias tog drengen og bar ham fra tagkammeret ned i huset og gav ham til hans mor. Og Elias sagde: “Se, din søn lever.”+

8 En dag gik Elisa til Shunem,+ hvor der boede en fremtrædende kvinde, og hun insisterede på at han skulle spise et måltid hos hende.+ Hver gang han kom forbi, gjorde han ophold der for at spise.

13 Han sagde til Gehazi: “Sig til hende: ‘Du har haft alt det besvær for vores skyld.+ Hvad kan jeg gøre for dig?+ Skal jeg lægge et godt ord ind for dig hos kongen+ eller hærføreren?’” Men hun svarede: “Nej, jeg bor blandt mit eget folk.” 14 Elisa sagde: “Hvad kan jeg så gøre for hende?” Gehazi sagde: “Tja, hun har ingen søn,+ og hendes mand er gammel.” 15 Straks sagde han: “Kald på hende.” Så kaldte han på hende, og hun stillede sig i døråbningen. 16 Han sagde til hende: “Ved den her tid til næste år skal du holde en søn+ i dine arme.” Men hun sagde: “Nej, herre, du som er den sande Guds mand. Lyv ikke for din tjener!”

17 Kvinden blev imidlertid gravid, og hun fødte en søn ved samme tid året efter, sådan som Elisa havde fortalt hende.