45 Straks efter fik han sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen over til den modsatte bred, mod Betsajda, mens han selv sendte folk afsted.+ 46 Efter at have taget afsked med dem gik han op på et bjerg for at bede.+ 47 Om aftenen var båden midt ude på søen, og han var alene inde på land.+ 48 Han så at det var hårdt for dem at ro, for der var modvind. Omkring den fjerde nattevagt* gik han derfor ud til dem på søen, men det virkede som om han ville* gå forbi dem. 49 Da de så ham komme gående på søen, tænkte de: “Det er noget overnaturligt!” Og de skreg. 50 De så ham nemlig alle og blev forskrækkede. Men straks sagde han til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.”+ 51 Han kom op i båden til dem, og vinden lagde sig. De var helt forbløffede, 52 for de havde ikke lært af det der var sket med brødene, nej, deres hjerte var stadig langsomt til at forstå.

16 Om aftenen tog hans disciple ned til søen,+ 17 og de gik ombord i en båd og sejlede over søen mod Kapernaum. På det tidspunkt var det blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet.+ 18 Og bølgerne rejste sig, for det blæste kraftigt.+ 19 Efter at de havde roet fem eller seks kilometer,* så de Jesus komme gående på søen hen mod båden, og de blev bange. 20 Men han sagde til dem: “Det er mig! Vær ikke bange!”+ 21 Så ville de tage ham op i båden, men i samme øjeblik nåede båden den bred som de havde været på vej til.+