22 En fønikisk kvinde fra det område kom imod ham og råbte: “Vis mig barmhjertighed, Herre, Davids Søn. Min datter har det forfærdeligt, for hun er besat af en dæmon.”+ 23 Men han svarede hende ikke. Så kom hans disciple og sagde til ham: “Send hende væk, for hun bliver ved med at råbe efter os.” 24 Han sagde: “Jeg er ikke sendt til andre end de bortkomne får blandt Israels folk.”+ 25 Men kvinden kom hen og bøjede sig respektfuldt for ham og sagde: “Herre, hjælp mig!” 26 Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.” 27 Hun sagde: “Du har ret, Herre, men de små hunde æder dog krummerne der falder fra deres herrers bord.”+ 28 Så svarede Jesus hende: “Kvinde, din tro er stor, lad det gå dig som du ønsker.” Og i samme øjeblik blev hendes datter helbredt.