22 Gud havde ikke glemt Rakel, og han hørte hendes bønner og gjorde det muligt for hende at få børn.*+ 23 Hun blev gravid og fødte en søn. Så sagde hun: “Gud har fjernet min skam!”+

10 Hanna var dybt fortvivlet,* og hun begyndte at bede til Jehova+ og at græde voldsomt. 11 Og hun aflagde dette løfte: “Hærstyrkers Gud, Jehova, hvis du ser hvor forfærdeligt din tjener har det, og husker mig og ikke glemmer din tjener, men giver din tjener en dreng,+ vil jeg give ham til Jehova alle de dage han lever, og ingen barberkniv skal røre hans hoved.”+