23 Da Jesus kom ind i forstanderens hus og fik øje på fløjtespillerne og de mange støjende mennesker,+ 24 sagde han: “Gå ud herfra, for den lille pige er ikke død, men sover.”+ Så begyndte de at le hånligt ad ham. 25 Så snart de mange mennesker var blevet sendt udenfor, gik han ind og tog fat i pigens hånd,+ og hun rejste sig.+ 26 Rygtet om det blev naturligvis spredt i hele området.

38 De nåede frem til synagogeforstanderens hus, og han så de mange larmende mennesker der græd og jamrede højlydt.+ 39 Da han var kommet ind, sagde han til dem: “Hvorfor græder og larmer I? Pigen er ikke død, men sover.”+ 40 Så begyndte de at le hånligt ad ham. Men efter at have sendt dem alle ud tog han barnets far og mor og sine ledsagere med sig, og han gik ind hvor pigen lå. 41 Han tog barnets hånd og sagde til hende: “Talitá kum”, der betyder: “Lille pige, jeg siger til dig: Stå op!”+ 42 Med det samme stod pigen op og begyndte at gå omkring. (Hun var 12 år). Og de var helt ude af sig selv af glæde. 43 Men han forbød dem igen og igen* at fortælle det til nogen,+ og han sagde at de skulle give hende noget at spise.

11 Efter at have sagt det tilføjede han: “Vores ven Lazarus sover,+ men jeg tager hen for at vække ham.”

60 Så faldt han på knæ og råbte med høj røst: “Jehova,* kræv dem ikke til regnskab for denne synd.”+ Og efter at have sagt det sov han ind i døden.

36 David tjente jo Gud* i sin egen generation, sov ind i døden, blev lagt hos sine forfædre og så forrådnelse.+