-
Matthæus 12:24-30Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
24 Da farisæerne hørte det, sagde de: “Den mand kan kun uddrive dæmoner ved hjælp af Beelzebul,* dæmonernes hersker.”+ 25 Men han vidste hvad de tænkte, og sagde til dem: “Ethvert rige der er i splid med sig selv, går til grunde, og en by eller en familie der er i splid med sig selv, vil ikke kunne bestå. 26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv. Hvordan kan hans rige så bestå? 27 Desuden, hvis jeg uddriver dæmonerne ved hjælp af Beelzebul, hvem er det så der giver jeres tilhængere* kraft til at uddrive dem? Jeres egne tilhængere skal derfor være jeres dommere. 28 Men hvis det er ved hjælp af Guds ånd jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.+ 29 Eller hvordan kan nogen trænge ind i en stærk mands hus og tage det han ejer, uden først at binde ham? Kun hvis han gør det, kan han plyndre hans hus. 30 Den der ikke er med mig, er imod mig, og den der ikke samler med mig, spreder.+
-
-
Markus 3:22-27Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
22 Og de skriftlærde der kom ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul,* og han uddriver dæmonerne ved hjælp af dæmonernes hersker.”+ 23 Derfor kaldte han dem til sig og talte til dem ved hjælp af illustrationer: “Hvordan kan Satan uddrive Satan? 24 Hvis et rige kommer i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå,+ 25 og hvis en familie kommer i splid med sig selv, kan den familie ikke bestå. 26 Og hvis Satan har sat sig op imod sig selv og er kommet i splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham. 27 Ingen der går ind i en stærk mands hus, kan jo stjæle det han ejer, uden først at binde ham. Kun hvis han gør det, kan han plyndre hans hus.
-