-
Matthæus 19:16-22Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
16 Der kom nu en ung mand hen til ham og sagde: “Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?”+ 17 Han sagde til ham: “Hvorfor spørger du mig om hvad der er godt? Der er én som er god.+ Men hvis du gerne vil gå ind til livet, så fortsæt med at overholde buddene.”+ 18 “Hvilke bud?” spurgte den unge mand. Jesus sagde: “Du må ikke myrde,+ du må ikke begå ægteskabsbrud,+ du må ikke stjæle,+ du må ikke afgive falsk vidneforklaring,+ 19 du skal vise din far og din mor ære,+ og du skal elske dit medmenneske* som dig selv.”+ 20 Den unge mand sagde til ham: “Dem holder jeg allerede. Hvad mere skal jeg gøre?” 21 Jesus sagde til ham: “Hvis du vil være fuldkommen,* så sælg hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have værdier i himlen,+ og kom så og følg mig.”+ 22 Da den unge mand hørte det, gik han bedrøvet sin vej, for han ejede mange ting.+
-
-
Markus 10:17-22Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
17 Da han gik videre, løb en mand hen og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Lærer, hvad skal jeg gøre for at få* evigt liv?”+ 18 Jesus sagde til ham: “Hvorfor kalder du mig god? Der er kun én der er god, og det er Gud.+ 19 Du kender buddene: ‘Myrd ikke,+ begå ikke ægteskabsbrud,+ stjæl ikke,+ afgiv ikke falsk vidneforklaring,+ bedrag ikke,+ vis din far og din mor ære.’”+ 20 Manden sagde til ham: “Lærer, jeg har holdt dem alle sammen siden jeg var ung.” 21 Jesus så på ham, og hans kærlighed til ham fik ham til at sige: “Én ting mangler hos dig: Gå hen og sælg hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have værdier i himlen, og kom så og følg mig.”+ 22 Men da han hørte det, blev han bedrøvet og gik sin vej, for han ejede mange ting.+
-
-
Lukas 10:25-28Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
25 Nu rejste en lovkyndig sig for at udfordre ham og spurgte: “Lærer, hvad skal jeg gøre for at få* evigt liv?”+ 26 Jesus sagde til ham: “Hvad står der i Loven? Hvad læser du dér?” 27 Han svarede: “‘Du skal elske Jehova* din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl* og hele din styrke og hele dit sind’+ og ‘dit medmenneske* som dig selv’.”+ 28 “Rigtigt svaret,” sagde Jesus. “Bliv ved med at gøre det, så vil du få evigt liv.”+
-