Første Samuelsbog
19 Senere talte Saul med sin søn Jonatan og med alle sine tjenere om at få David slået ihjel.+ 2 Sauls søn Jonatan holdt meget af David,+ så han sagde til David: “Min far, Saul, vil slå dig ihjel. Så du må være på vagt i morgen tidlig og finde et skjulested og blive der. 3 Jeg vil gå ud og stille mig ved siden af min far på den mark hvor du er. Jeg vil tale med ham om dig, og hvis jeg får noget at vide, skal jeg nok fortælle dig det.”+
4 Så talte Jonatan godt om David+ over for sin far, Saul. Han sagde til ham: “Kongen må ikke synde mod sin tjener David, for han har ikke syndet mod dig, og du har haft stor gavn af det han har gjort for dig. 5 Han satte sit liv på spil for at slå filisteren ihjel+ så Jehova kunne give hele Israel en stor sejr.* Du så det selv, og du blev meget glad. Så hvorfor skulle du synde mod uskyldigt blod ved at slå David ihjel uden grund?”+ 6 Saul lyttede til Jonatan. “Så sandt Jehova lever,” sværgede Saul, “David skal ikke dø.” 7 Bagefter kaldte Jonatan på David og fortalte ham det hele. Så tog Jonatan David med til Saul, og David fortsatte med at tjene Saul som tidligere.+
8 Der blev krig igen, og David kæmpede mod filistrene og slog dem stort, og de flygtede for ham.
9 Jehova tillod at de mørke tanker* kom over Saul+ da han sad i sit hus med et spyd i hånden mens David spillede på harpe.+ 10 Saul prøvede at spidde David til væggen med spyddet, men han undgik Saul, og spyddet borede sig ind i væggen. David flygtede og undslap samme nat. 11 Senere sendte Saul nogle mænd hen for at overvåge Davids hus og slå ham ihjel om morgenen,+ men Mikal, Davids hustru, sagde til ham: “Hvis du ikke flygter i nat, er du en død mand i morgen.” 12 Mikal firede straks David ned fra vinduet så han kunne flygte og undslippe. 13 Mikal tog husguden,* lagde den i sengen og anbragte et net af gedehår i hovedenden. Til sidst dækkede hun den til med en klædning.
14 Saul sendte nu nogle mænd hen for at hente David, men hun sagde: “Han er syg.” 15 Så sendte Saul igen mændene hen til David. Han sagde til dem: “Bær ham herhen på hans seng så han kan dø.”+ 16 Da mændene kom ind, så de husguden på sengen og nettet af gedehår i hovedenden. 17 Saul sagde til Mikal: “Hvorfor har du narret mig og hjulpet min fjende+ med at slippe væk?” Mikal svarede: “Han sagde til mig: ‘Hjælp mig med at slippe væk, eller jeg slår dig ihjel!’”
18 I mellemtiden var David sluppet væk. Han tog hen til Samuel i Rama+ og fortalte ham alt hvad Saul havde gjort imod ham. Så gik han og Samuel til Najot,+ og der blev de. 19 Noget tid senere sagde man til Saul: “David er i Najot i Rama.” 20 Saul sendte omgående nogle mænd afsted for at pågribe David. Da de så de ældre profeter profetere og Samuel stå og lede dem, kom Guds ånd over dem, og de begyndte også at opføre sig som profeter.
21 Man fortalte Saul om det, og han sendte straks nogle andre afsted, men de begyndte også at opføre sig som profeter. Så sendte Saul en tredje gruppe, som også begyndte at opføre sig som profeter. 22 Til sidst tog han selv til Rama. Da han kom til den store cisterne i Seku, spurgte han: “Hvor er Samuel og David?” Man svarede: “De er i Najot+ i Rama.” 23 Mens han var på vej dertil, kom Guds ånd også over ham, så han opførte sig som en profet hele vejen til Najot i Rama. 24 Desuden tog han tøjet af, og også han opførte sig som en profet foran Samuel, og han faldt om og lå nøgen* hele den dag og hele den nat. Det er derfor man siger: “Er Saul også en af profeterne?”+