Salmerne
Til den der leder musikken. Jedutun.*+ En sang af David.
39 Jeg sagde: “Jeg vil vogte mine skridt
så jeg ikke synder med min tunge.+
Jeg vil vogte min mund med mundkurv+
så længe der er onde mennesker i nærheden af mig.”
3 Mit hjerte glødede* inden i mig.
Mens jeg grublede,* blev ilden ved med at brænde.
Endelig sagde jeg:
4 “Jehova, hjælp mig til at forstå hvordan mit liv vil slutte,
og hvor mange dage jeg har tilbage,+
så jeg kan se hvor kort mit liv er.*
5 Du har virkelig gjort mine dage få,*+
og min levetid er som intet for dig.+
Et menneske er ikke andet end et pust selvom det virker usårligt.+ (Sela)
6 Ethvert menneske går omkring som en skygge.
Han jager rundt efter ingenting.*
Han skraber til sig uden at vide hvem der vil få glæde af hans rigdom.+
7 Hvad kan jeg da håbe på, Jehova?
Du er mit eneste håb.
8 Red mig ud af alle mine synder.+
Giv ikke tåben lov til at more sig over mig.
10 Fjern den plage du har ramt mig med.
Jeg er udmattet af slagene fra din hånd.
11 Du straffer et menneske for hans overtrædelse;+
du fortærer de ting han sætter pris på, som et møl.
Ja, mennesket er kun et pust.+ (Sela)
12 Hør min bøn, Jehova,
lyt til mit råb om hjælp.+
Ignorér ikke mine tårer.
Jeg er jo kun som en udlænding* for dig,+
en der er på gennemrejse, ligesom alle mine forfædre.+
13 Vend dit strenge blik væk fra mig så jeg kan blive glad igen
før jeg er død og borte.”