Salmerne
Til den der leder musikken. Af Koras sønner.+ En sang.
49 Hør dette, alle folkeslag!
Lyt efter, alle i hele verden,
2 både små og store,
rige såvel som fattige!
3 Min mund vil tale med visdom,
der er indsigt i det mit hjerte mediterer over.+
4 Jeg vil tage ved lære af et ordsprog
og fortolke det* mens jeg spiller på min harpe.
5 Hvorfor skulle jeg være bange når tiderne er svære,+
når jeg er omringet af de onde der prøver at kaste mig omkuld?*
6 Nogle stoler på deres velstand+
og praler af deres store rigdom,+
7 men ingen af dem kan nogensinde løskøbe en bror
eller give Gud en løsesum for ham+
8 (den pris ville være så høj*
at de aldrig kunne betale den)
9 så han kan leve evigt og ikke få graven at se.+
10 Man ser jo at selv de kloge dør;
de dumme og de ufornuftige dør sammen,+
og de må efterlade deres rigdom til andre.+
11 Det er deres store ønske at deres huse vil stå til evig tid,
deres telte fra generation til generation.
De opkalder deres ejendomme efter sig selv.
12 Men selvom et menneske bliver æret, vil han ikke blive i live;+
det går ham ikke bedre end dyrene, der dør.+
13 Sådan går det de dumme+
og dem der følger dem og nyder deres tomme ord. (Sela)
14 Som får bliver de henvist til Graven,*
og døden vil vogte dem.
De gode vil herske over dem+ om morgenen.
Ethvert spor af dem vil forsvinde;+
16 Vær ikke bekymret fordi en mand bliver rig,
fordi hans bolig bliver mere og mere prangende,
17 for når han dør, kan han ikke tage noget med sig;+
hans luksus følger ikke med ham i graven.+
19 Men til sidst slutter han sig til sine forfædres generation.
De ser aldrig mere lyset.
20 Hvis et menneske ikke forstår dette,
vil han dø ligesom dyrene, selvom han bliver æret.+