Apostlenes Gerninger

9 Men Saulus, der stadig var rasende på Herrens disciple+ og truede med at myrde dem, gik til ypperstepræsten 2 og bad ham om at skrive breve til synagogerne i Damaskus så han kunne arrestere alle dem han fandt som tilhørte Vejen,*+ både mænd og kvinder, og føre dem bundne til Jerusalem.

3 Mens han var på vej og nærmede sig Damaskus, strålede et lys fra himlen pludselig omkring ham,+ 4 og han faldt til jorden og hørte en stemme der sagde: “Saulus, Saulus,* hvorfor forfølger du mig?” 5 Han spurgte: “Hvem er du, Herre?” Han sagde: “Jeg er Jesus,+ som du forfølger.+ 6 Rejs dig op og gå ind i byen, og dér vil du få at vide hvad du skal gøre.” 7 De mænd der rejste sammen med ham, stod målløse, for de hørte lyden af en stemme, men de kunne ikke se nogen.+ 8 Saulus rejste sig så op, og selvom hans øjne var åbne, kunne han ikke se noget. De tog ham så ved hånden og førte ham ind i Damaskus. 9 Og i tre dage kunne han ikke se noget,+ og han hverken spiste eller drak.

10 I Damaskus var der en discipel der hed Ananias,+ og Herren sagde til ham i et syn: “Ananias!” Han svarede: “Her er jeg, Herre.” 11 Herren sagde til ham: “Rejs dig og gå hen til den gade der kaldes Den Lige, og i Judas’ hus skal du spørge efter en mand der hedder Saulus, fra Tarsus.+ For han beder, 12 og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne på ham så han kunne se igen.”+ 13 Men Ananias svarede: “Herre, mange har fortalt mig om den mand og om alle de frygtelige ting han har gjort mod dine hellige i Jerusalem. 14 Og her har han fuldmagt fra de øverste præster til at arrestere* alle som påkalder dit navn.”+ 15 Men Herren sagde til ham: “Gå! For den mand er det redskab jeg har udvalgt+ til at bringe mit navn ud til nationerne+ og til konger+ og til Israels sønner. 16 Og jeg vil tydeligt vise ham hvor meget han kommer til at lide for mit navns skyld.”+

17 Så gik Ananias derhen, og han kom ind i huset og lagde hænderne på ham og sagde: “Min bror Saulus,* Herren Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, har sendt mig så du kan få dit syn igen og blive fyldt med hellig ånd.”+ 18 Straks faldt der noget der lignede fiskeskæl, fra hans øjne, og han fik sit syn igen. Han rejste sig så op og blev døbt. 19 Bagefter fik han noget at spise og kom til kræfter.

Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus,+ 20 og straks begyndte han at forkynde i synagogerne at Jesus er Guds Søn. 21 Men alle der hørte ham, blev overraskede og sagde: “Er det ikke ham der brutalt forfulgte dem i Jerusalem der påkalder dette navn?+ Kom han ikke hertil for at arrestere dem og føre dem* til de øverste præster?”+ 22 Men Saulus fik mere og mere kraft, og jøderne i Damaskus var målløse, for han beviste logisk at Jesus er Kristus.+

23 Adskillige dage senere lagde jøderne planer om at rydde ham af vejen.+ 24 Men Saulus hørte om deres planer. De holdt også omhyggeligt vagt ved portene både dag og nat for at rydde ham af vejen. 25 En nat firede hans disciple ham derfor i en kurv ned gennem en åbning i muren.+

26 Da han kom til Jerusalem,+ forsøgte han at slutte sig til disciplene, men de var alle bange for ham, for de troede ikke på at han var en discipel. 27 Så kom Barnabas+ ham til hjælp og førte ham til apostlene, og han fortalte dem i detaljer hvordan Saulus på vejen havde set Herren,+ og at Herren havde talt til ham, og hvordan Saulus i Damaskus frimodigt havde talt i Jesus’ navn.+ 28 Saulus blev så hos dem, og han gik omkring* i Jerusalem og talte frimodigt i Herrens navn. 29 Han talte og diskuterede med de græsktalende jøder, men de forsøgte at gøre det af med ham.+ 30 Da brødrene fandt ud af det, fulgte de ham ned til Cæsarea og sendte ham videre til Tarsus.+

31 Så kom menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria+ ind i en periode med fred og blev styrket, og fordi den vandrede i dyb respekt for Jehova* og i den hellige ånds+ trøst, blev den ved med at vokse.

32 Peter rejste nu gennem hele egnen, og han kom også ned til de hellige der boede i Lydda.+ 33 Der traf han en mand der hed Æneas, som havde været sengeliggende i otte år fordi han var lam. 34 Peter sagde til ham: “Æneas, Jesus Kristus helbreder dig.+ Stå op og red din seng.”+ Og straks stod han op. 35 Alle der boede i Lydda og på Saronsletten, så ham, og de vendte om og fik tro på Herren.

36 I Joppe var der en discipel der hed Tabitha, som betyder “Dorkas”.* Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange gaver til de fattige.* 37 Mens Peter var i Lydda, blev hun syg og døde. Man vaskede hende så og lagde hende i et værelse ovenpå. 38 Lydda lå i nærheden af Joppe, så da disciplene hørte at Peter var i den by, sendte de to mænd til ham, og de bønfaldt ham: “Skynd dig at komme.” 39 Så gik Peter med dem. Og da han nåede frem, førte de ham op i værelset ovenpå, og alle enkerne kom grædende hen og viste ham mange kapper og andet tøj som Dorkas havde syet da hun var hos dem. 40 Peter sendte så alle udenfor,+ knælede og bad. Han vendte sig mod den døde og sagde: “Tabitha, stå op!” Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.+ 41 Han rakte hånden frem og hjalp hende op, og han kaldte på de hellige og enkerne og viste dem at hun nu var levende.+ 42 Det blev kendt i hele Joppe, og mange fik tro på Herren.+ 43 Peter blev adskillige dage i Joppe hos en garver der hed Simon.+