Første Samuelsbog

13 Saul var ...* år da han blev konge,+ og han regerede over Israel i to år. 2 Saul udvalgte 3.000 mand fra Israel; 2.000 af dem var sammen med Saul i Mikmas og i Betels bjergland, og 1.000 var sammen med Jonatan+ i Gibea+ i Benjamin. Resten af folkene sendte han væk, hver til sit telt. 3 Jonatan slog derefter filistrenes+ garnison i Geba,+ og filistrene hørte om det. Saul lod blæse i horn+ i hele landet og sagde: “Lad hebræerne høre det!” 4 Hele Israel hørte nyheden: “Saul har slået en filistergarnison, og nu er Israel blevet en stank for filistrene.” Så blev folkene kaldt sammen for at følge Saul i Gilgal.+

5 Imens samlede filistrene deres styrker for at kæmpe mod Israel, 30.000 stridsvogne, 6.000 ryttere og lige så mange soldater som der er sandkorn på stranden.+ De drog op og slog lejr ved Mikmas, øst for Bet-Aven.+ 6 Israels mænd var hårdt pressede, og de indså at de var i vanskeligheder. De skjulte sig derfor i huler,+ gruber, klippesprækker, underjordiske grotter* og cisterner. 7 Nogle af hebræerne gik endda over Jordan til Gad og Gilead.+ Men Saul var stadig i Gilgal, og alle der fulgte ham, rystede af skræk. 8 Han ventede i syv dage, den tid* Samuel havde sagt der skulle gå, men Samuel kom ikke til Gilgal, og folkene begyndte at spredes. 9 Til sidst sagde Saul: “Kom hen til mig med brændofret og fællesskabsofrene.” Og han frembar brændofret.+

10 Men så snart han var færdig med at ofre brændofret, kom Samuel. Og Saul gik ud for at tage imod* ham. 11 Samuel sagde: “Hvad er det du har gjort?” Saul svarede: “Jeg så at folkene begyndte at forlade mig,+ og du kom ikke til den aftalte tid, og filistrene samlede sig i Mikmas.+ 12 Så jeg sagde til mig selv: ‘Nu kommer filistrene ned mod mig i Gilgal, og jeg har ikke søgt Jehovas godkendelse.’* Derfor følte jeg mig tvunget til at frembære brændofret.”

13 Samuel sagde til Saul: “Du har opført dig tåbeligt. Du har ikke gjort som Jehova din Gud har befalet dig.+ Hvis du havde adlydt Jehova, ville han have ladet dig og dine efterkommere beholde kongedømmet i Israel for evigt. 14 Men nu vil dit kongedømme ikke bestå.+ Jehova vil finde en mand efter sit hjerte,+ og Jehova vil udnævne ham som leder for sit folk,+ for du gjorde ikke som Jehova befalede dig.”+

15 Så tog Samuel fra Gilgal til Gibea i Benjamin, og Saul mønstrede de folk der stadig var med ham, omkring 600 mand.+ 16 Saul, hans søn Jonatan og de folk der var blevet hos dem, boede i Geba+ i Benjamin, og filistrene havde slået lejr i Mikmas.+ 17 Fra lejren rykkede tre røverbander ud. Den ene bande fulgte vejen til Ofra, til Shual-egnen, 18 den anden fulgte vejen mod Bet-Horon,+ og den tredje fulgte den vej der fører til grænsen hvorfra man kan se Seboimdalen, mod ørkenen.

19 På den tid var der ingen smede i hele Israel, for filistrene havde sagt: “Hebræerne skal ikke kunne lave sværd og spyd.” 20 Så alle israelitterne var nødt til at tage ned til filistrene for at få deres plovjern, hakker, økser og segl skærpet. 21 Det kostede en pim* at få skærpet plovjern, hakker, tregrenede forke og økser og at få spidsen sat fast på en pigkæp. 22 Og når de skulle kæmpe, havde de folk der var med Saul og Jonatan, hverken sværd eller spyd i hånden;+ det var kun Saul og hans søn Jonatan der havde våben.

23 En filistergarnison* rykkede nu ud til passet ved Mikmas.+