Apostlenes Gerninger

18 Derefter forlod han Athen og kom til Korinth. 2 Her mødte han en jøde der hed Akvila,+ som stammede fra Pontus, og som for nylig var kommet fra Italien sammen med sin kone, Priskilla, fordi Claudius havde givet alle jøder ordre om at forlade Rom. Dem tog han så hen til, 3 og fordi han havde samme håndværk, boede han hos dem og arbejdede sammen med dem,+ for de var teltmagere af fag. 4 Han holdt foredrag* i synagogen+ hver sabbat+ og overbeviste både jøder og grækere.

5 Da både Silas+ og Timotheus+ kom ned fra Makedonien, begyndte Paulus at bruge al sin tid på at forkynde ordet, og han prøvede at overbevise jøderne om at Jesus er Kristus.+ 6 Men da de blev ved med at modarbejde og håne ham, rystede han støvet af sit tøj*+ og sagde til dem: “Det er jeres egen skyld hvis I dør.*+ Jeg er ren.+ Fra nu af går jeg til folk fra nationerne.”+ 7 Så gik han derfra* og ind hos Titius Justus, en mand som tilbad Gud, og hvis hus stødte op til synagogen. 8 Men Krispus,+ forstanderen for synagogen, og hele hans husstand fik tro på Herren. Og mange af de korinthere der hørte budskabet, begyndte at tro og blev døbt. 9 Og Herren sagde til Paulus i et syn om natten: “Vær ikke bange, men bliv ved med at tale, og forhold dig ikke tavs, 10 for jeg er med dig,+ og ingen skal angribe dig for at skade dig. I denne by er der nemlig mange der tilhører mig.” 11 Så blev han der i halvandet år mens han underviste i Guds ord blandt dem.

12 Mens Gallio var prokonsul* i Akaja, rettede jøderne et samlet angreb mod Paulus og førte ham hen til dommersædet 13 og sagde: “Denne mand overtaler folk til at tilbede Gud på en måde der strider mod loven.” 14 Men da Paulus skulle til at tale, sagde Gallio til jøderne: “Hvis der virkelig var tale om en overtrædelse eller en alvorlig forbrydelse, jøder, ville det være rimeligt at jeg lyttede tålmodigt til jer. 15 Men hvis det er en strid om ord og navne og jeres egen lov,+ må I selv tage jer af det. Jeg ønsker ikke at være dommer i den slags sager.” 16 Og så jagede han dem væk fra dommersædet. 17 De greb nu alle fat i Sosthenes,+ forstanderen for synagogen, og gav sig til at slå ham foran dommersædet. Men Gallio ville overhovedet ikke blandes ind i det.

18 Efter at Paulus havde opholdt sig der i temmelig mange dage, tog han afsked med brødrene og sejlede mod Syrien sammen med Priskilla og Akvila. I Kenkreæ+ fik han klippet sit hår kort, for han havde aflagt et løfte til Gud. 19 Da de kom til Efesos, efterlod han dem der, men selv gik han ind i synagogen og talte med jøderne og fremførte argumenter for dem.+ 20 Selvom de blev ved med at bede ham om at blive noget længere, gik han ikke med til det 21 men tog afsked med dem og sagde: “Jeg kommer tilbage til jer igen, hvis Jehova* ønsker det.” Og han sejlede ud fra Efesos 22 og kom til Cæsarea. Og da han havde været oppe* at hilse på menigheden, tog han ned til Antiokia.+

23 Efter at have opholdt sig der et stykke tid forlod han byen. Han rejste fra sted til sted igennem Galatien og Frygien+ og styrkede alle disciplene.+

24 Men Apollos,+ en jøde der stammede fra Alexandria, kom til Efesos. Han var en veltalende mand der var godt kendt med Skrifterne. 25 Denne mand var blevet undervist* i Jehovas* vej, og brændende i ånden underviste og talte han om Jesus med nøjagtighed. Han kendte dog kun til Johannes’ dåb. 26 Frimodigt begyndte han at tale i synagogen, og da Priskilla og Akvila+ hørte ham, tog de ham med sig og forklarede Guds vej mere nøjagtigt for ham. 27 Han ønskede så at tage videre til Akaja, og derfor skrev brødrene til disciplene dér og tilskyndede dem til at tage venligt imod ham. Da han kom dertil, var han til stor hjælp for dem der ved Guds ufortjente godhed havde fået tro, 28 for offentligt og med stor styrke beviste han godt og grundigt at jøderne tog fejl, og han viste dem ud fra Skrifterne at Jesus er Kristus.+