Job
8 Så tog shuhitten+ Bildad+ ordet og svarede:
2 “Hvor længe vil du blive ved med at tale sådan?+
Det du siger, er jo ikke andet end blæsevejr!
3 Ville Gud dømme uretfærdigt?
Ville Den Almægtige fordreje retfærdigheden?
4 Hvis dine sønner syndede mod ham,
var det for deres oprør han straffede dem.*
5 Men hvis du bare ville se hen til Gud+
og indtrængende bede Den Almægtige om at vise dig velvilje
6 – og hvis du virkelig var ren og retskaffen+ –
så ville han vise dig opmærksomhed*
og igen give dig den stilling du burde have.
7 Og selvom du begyndte i det små,
ville du i fremtiden blive til noget stort.+
8 Prøv at spørge generationen før os,
og læg mærke til hvad deres fædre fandt ud af.+
9 Vi blev jo først født i går, og vi ved ingenting,
for vores dage på jorden er en skygge.
10 Mon ikke vores forfædre vil belære dig
og fortælle dig hvad de ved?*
11 Bliver en papyrusplante høj hvis der ikke er sumpet jord?
Vokser kæmperør sig store uden vand?
12 De visner før de blomstrer, før de bliver høstet,
og før alle andre planter.
13 Sådan ender det* for alle der glemmer Gud.
Den gudløses* håb vil briste,
14 hans tillid er forgæves,
og det han har stolet på, er lige så skrøbeligt som et edderkoppespind.*
15 Han vil støtte sig til sit hus, men det holder ikke;
han vil klamre sig til det, men det bliver ikke stående.
16 Han er en saftig plante der står i solen,
og hans ranker breder sig i haven.+
17 Hans rødder fletter sig sammen i en stendynge,
han finder et hjem mellem stenene.*
18 Men når han så bliver rykket op* fra det sted hvor han står,
vil det nægte at kendes ved ham. ‘Dig har jeg aldrig set,’+ vil det sige.
21 Han kan igen fylde din mund med latter
og lægge glædesråb på dine læber.
22 De der hader dig, vil blive fuldstændigt ydmyget,*
og de ondes telt vil ikke længere findes.”